Den politiske kunst (7/6-28/7)

Efter valget: 51 dage med politisk oprør på Læsø

Straks efter folketingsvalget udstiller nogle af de skarpeste profiler i Danmark og verden på den første gruppeudstilling herhjemme for politisk kunst.

Paparazzi Rat – Photographer Rat, 2003/2004  
Stencil and spray paint on plastic traffic bollard 
90 x 37 x 37 cm. 
  
Collection: Peter Hvidberg 

Kinesiske Ai WeiWei, britiske Banksy, svenske Lars Vilks og danske Firoozeh Bazrafkan er blandt de i alt 13 kunstnere, som i 51 dage udstiller i Læsø Kunsthal.

“Politisk kunst repræsenterer både kampen og vaccinen mod den tavshedskultur, som findes i et ethvert samfund. Den politiske kunstner bryder tabuer ned, så vejene åbnes for udveksling af tanker og ideer mellem individer og mellem borgere og magthavere. Derfor er politisk kunst nødvendigt. Og derfor er denne udstilling nødvendig.” Sådan fortæller kunsthallens daglige leder, Jon Eirik Lundberg om baggrunden for udstillingen.

Truede kunstnere

Udstillingen har været længe undervejs, da man fra kunsthallens side har ønsket at samle nogle af de mest toneangivende navne inden for dette særlige område af kunstens verden. Ideen til udstillingen blev fostret i 2017, og denne sommer kulminerer arbejdet i en udstilling på 230 kvm. med politiske kunstnere fra hele verden, som har betalt for deres kunst med fængsling, bøder, overfald og mordtrusler. Arbejdet med udstillingen bragte kunsthallen i kontakt med London-gruppen Passion For Freedom, der har arrangeret en årlig udstilling med politisk kunst fra hele verden gennem ti år. Et af gruppens medlemmer, Agniezska Kolek, deltager i udstillingen på Læsø.

Formålet med udstillingen er at fortælle, hvad politisk kunst er, og at få folk til at reflektere over de reaktioner, den politiske kunst skaber hos dem selv og andre – og hvorfor. Kunsthallens leder Jon Eirik Lundberg fortæller, at udstillingen samtidig er en hyldest til de politiske kunstnere:

Afslører frihedens grænser

“Ligesom kanariefuglen i gamle dage, viste minearbejderne, hvornår ilten slap op, så synliggør den politiske kunstner, hvor grænserne for den fri debat går i et samfund. Den politiske kunstner styrker den enkeltes mulighed for at leve i frihed. I totalitære regimer lever kunstneren med sit eget liv og frihed som indsats, men selv i frie samfund på vores egne breddegrader ser vi, at han eller hun bliver overfaldet, truet og skammet ud. Vi ser ofte, at deres kunstværker – nogle gange bevidst – bliver tolket som konkrete politiske holdninger, og at kunstneren bliver taget til indtægt for holdninger, blot fordi de indgår som elementer i hans eller hendes kunstværk”, fortæller Jon Eirik Lundberg.

Provokerende kunst

Den politiske kunst forholder sig modsat mange andre kunstretninger meget konkret til samfundet og virker derfor ofte forstyrrende eller ligefrem provokerende på beskueren. Politiske kunstnere bliver da også tit misforstået som provokatører for provokationens skyld eller fortalere for en politisk agenda. Men der er stor forskel på politik og politisk kunst, og en af ambitionerne med udstillingen er netop at sætte fokus på forskellen, fortæller kunsthallens leder:

“Kunsten har ikke et defineret mål ligesom politik har det. Og mens politik handler om at levere svar, så er kunstens opgave at stille spørgsmål. Det er derfor, vi har brug for den politiske kunst. Vi skal – hvor provokerende det end måtte være – kunne forholde os til ethvert spørgsmål om vores samfund og holdninger uden altid at skulle give et svar.”

Udstillingen “Den politiske kunst” løber fra fredag den 7. juni til og med søndag den 28. juli 2019.

Følgende kunstnere deltager med værker:

  • Agnieszka Kolek (Polen/Storbritannien)
  • Ai WeiWei (Kina)
  • Banksy (Storbritannien)
  • Dan Park (Sverige)
  • Erik K. Christensen (Danmark)
  • Firoozeh Bazrafkan (Danmark/Iran)
  • Gongsan Kim (Nordkorea/USA)
  • Kristian von Hornsleth (Danmark)
  • Lars Vilks (Sverige)
  • Lina Hashim (Danmark/Irak)
  • Madame Nielsen (Danmark)
  • Mimsy (Storbritannien)
  • Uwe Max Jensen (Danmark)

Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Fountainhead og Det Obelske Familiefond.