Et kompromisløst katalog om Jørgen Haugen Sørensen – en af dansk samtidskunsts mest radikale billedhuggere.
Udgivelsen følger Haugen Sørensens opgør med skulpturens traditionelle form og autoritet: fra brutale, kropslige ler- og bronzearbejder til fragmenterede installationer, hvor værket opløses, spreder sig i rummet og inddrager beskueren som medspiller . Her er kunsten ikke pæn, men insisterende – en direkte konfrontation med menneskets dyriske sider og samfundets strukturer.
Kataloget dokumenterer samtidig det kunstneriske fællesskab omkring Haugen Sørensen – samarbejder med kunstnere, digtere og fotografer, hvor idéer, materialer og positioner brydes og genopstår i fælles værker.
En central publikation fra Læsø Kunsthal, der giver et sjældent indblik i en praksis, hvor kunst, liv og modstand er uløseligt forbundet – og et stærkt samlerobjekt for alle med interesse for dansk efterkrigskunst og eksperimenterende skulptur.
Nørhaven A/S fremstillede kataloget som et sponsorat til udstillingen.
Dette katalog er udgivet i forbindelse med udstillingen Kirkeby på Læsø i Læsø Kunsthal og samler værker, tekster og dokumentation af Per Kirkebys mangeårige arbejde på øen.
Siden slutningen af 1970’erne havde Kirkeby et tæt forhold til Læsø, hvor naturen, lyset og det isolerede arbejdsrum blev afgørende for hans kunstneriske praksis. Her udviklede han et omfattende værk på tværs af maleri, skulptur, tegning og skrift – ofte med direkte afsæt i øens landskab og materialitet .
Kataloget giver et indblik i dette samspil mellem sted og værk og viser, hvordan Læsø ikke blot var et opholdssted, men et centralt rum i Kirkebys kunstneriske erkendelse og produktion.
Nørhaven A/S fremstillede kataloget som et sponsorat.
En vigtig del af Læsø Kunsthals samling stammer fra en generøs donation fra kunsthandleren Henry Dyson (1935–2019).
Dyson havde sommerhus på Læsø gennem mere end 40 år og udviklede et nært forhold til øen. I 2019 donerede han en større samling grafiske værker til Læsø Kunsthal. Samlingen rummer værker af nogle af det 20. århundredes mest betydningsfulde kunstnere, blandt andre Pablo Picasso, Salvador Dalí, Marc Chagall og Gustav Klimt.
Værkerne består primært af litografier, træsnit og portfolier udgivet af nogle af Europas vigtigste grafiske værksteder og forlag. De fleste værker er trykt i begrænsede oplag og stammer fra internationale kunstauktioner i London.
Donationen har gjort det muligt for Læsø Kunsthal at opbygge en samling af international kunst med direkte forbindelse til øen. En del af værkerne vises i kunsthallen, mens andre indgår i udsmykninger rundt omkring på Læsø.
Eksempelvis har grafiske værker af Marc Chagall været ophængt i Læsø Regionsklinik, og Salvador Dalís illustrationer til Dantes Den Guddommelige Komedie været vist i Læsø Bibliotek. På den måde bliver verdenskunsten en del af hverdagen på øen.
Henry Dysons donation er dermed blevet et vigtigt fundament for kunsthallens arbejde med at bringe international kunst til et lokalt publikum.
Den mangefacetterede kunstscene, vi i dag tager for givet, har sin oprindelse i avantgardismen. Dens måske mest ikoniske værk er Marcel Duchamps (1887–1968) Fontæne, et pissoir lagt ned på en sokkel, der debuterede for godt 100 år siden. Med avantgardismen brød kunsten ikke blot ud af billedrammen, men også ud af alle andre kategoriseringer og flettede sig ind i hverdagslivet. Avantgardens vision var at skabe en bedre verden ved at brede kunsten ud i flest mulige sammenhænge. Dermed opstod også den radikale tanke, at hvad som helst i princippet kan være kunst, hvis kunstneren og det kunstfaglige miljø omkring værket hævder det.
Derfor kan et pissoir fungere som udstillingsobjekt – og derfor overraskes ingen i dag over, at kunst kan ordineres på recept, eller at kunsten forventes at fremme værdier som diversitet, inklusion og klimabevidsthed.
Sommeren 2024 tog kunstneren Elmer the Dane publikum med tilbage til avantgardens udgangspunkt i udstillingen Klassisk Avantgarde på Læsø Kunsthal. Udstillingen blev besøgt af omkring 1500 gæster og blev ledsaget af et smukt og informativt katalog, hvor kunstneren i samtale reflekterede over avantgardens historie og samtidige betydning.
Et centralt værk i udstillingen var en rekonstruktion af Guernica i original størrelse – omkring 8 × 4 meter – efter maleriet af Pablo Picasso. Den monumentale gengivelse fungerede som en påmindelse om avantgardens historiske kraft: kunsten som politisk og eksistentiel kommentar til sin tid.
Selv om det kan lyde fredfyldt, at kunsten trænger ind i flere livssammenhænge, skaber det også intens debat. Da avantgardismen bragte kunsten ud i samfundet, førte den i høj grad også politikken ind i kunstlivet. Dermed bliver kunsten scene for samtidens ideologiske konflikter. Som en kontrastvæske blotlægger den forskellige verdenssyn – og netop derfor mener Elmer, at det er nødvendigt at vende tilbage til udgangspunktet og erindre, hvor man kom fra.
Det seneste århundrede kan ligne en uafbrudt triumf for avantgarden. Men dens liv er ikke ukompliceret. Dens sarkasme og skæve vinkler kan affejes som partindlæg i en debat og beskyldes for slet ikke at være kunst; dens humor kan fremstå nihilistisk; og dens flertydighed bliver ofte forenklet i offentligheden.
Med Klassisk Avantgarde udfordrer Elmer blandt andet
“den blinde tro på digitaliseringens fremskridt for enhver pris og den nye veluddannede middelklasse af eksperter i alting, som opstiller leveregler for sundhed, identitet og kultur – et massivt fællesskab af eksperter, der fortæller os, hvad vi skal gøre.”
Gennem nedslag i tidligere og nye værker udfolder Elmer kernen i den klassiske avantgarde – både aristokratisk og demokratisk af natur – sådan som han selv har levet med den i sin praksis som kunstner og underviser.
“Alle kan virkelig lave det. Det er klasseløst. Det er ikke egen formåen, men ideen an sich der har ansvaret for det færdige maleri. Du kan selv. Konceptkunst. Og i mit tilfælde: ironisk distance. Alvor gennemstrømmet af humor.”
Publikum mødte et udstillingsrum, hvor Elmers praksis bevægede sig mellem forskellige metoder og tematikker, altid med det samme enkle mål: at nå ind til kernen i noget. For ham er kunsten en adgang til erkendelse – en måde at se verden uforfalsket.
Som han siger i kataloget:
“Kunst i traditionel forstand kan faktisk være lige meget. At lave ting godt er ikke relevant længere. Kvalitet er irrelevant. Muligheden for at det kun er en fiks idé er til stede.”
Men hvorfor fortsætte?
“Det er meningsfuldt at kommentere på samtiden. Du er nødt til at sige: det går ikke – eller stille spørgsmål. Fordi vi taler til hinanden og ikke med hinanden i en konsensuskultur.”
Oplev tre permanente værker i landskabet omkring Læsø Kunsthal
Ud over udstillingerne i kunsthallens bygning arbejder Læsø Kunsthal med kunst i landskabet. Flere projekter er i de senere år blevet permanente værker, der kan opleves i og omkring Østerby Havn og i øens natur.
Disse værker forbinder samtidskunst med Læsøs landskab, historie og materialer. De er frit tilgængelige og kan opleves året rundt.
Vinduestårnet
Per Kirkeby: Vinduestårnet, murstensskulptur opført i Østerby Havn, Læsø. Foto: Ingen Nielsen
Vinduestårnet filmet med drone
Per Kirkeby 2018 Østerby Havn
Vinduestårnet er Per Kirkebys sidste skulptur. Værket blev opført i 2018 i Østerby Havn og viderefører kunstnerens arbejde med murstensskulpturer, som gennem årtier har været en central del af hans praksis.
Skulpturen er opbygget af mursten i en åben, arkitektonisk form, hvor vinduesåbninger skaber et spil mellem rum og landskab. Tårnet fungerer både som skulptur og som et sted man kan gå ind i og opleve udsigten gennem værkets åbninger.
Placeringen i havnen forbinder værket med Læsøs maritime historie og med det åbne landskab mod Kattegat.
Den bevingede hytte
Hartmut Stockter, Den bevingede hytte, Østerbyhavn, Læsø
Hartmut Stockter 2022 Bouet
Den bevingede hytte er en skulptur, der tager udgangspunkt i forestillingen om et hus som et levende væsen. Værket fremstår som en enkel træstruktur, hvor taget løfter sig som vinger.
Skulpturen refererer både til arkitektur, til fugleliv og til de små huse og læskure, der findes i landskabet omkring Læsø. Den står i et åbent område i Bouet, hvor den indgår i dialog med himmel, vind og vegetation.
Sandflugten
Birgitte Ejdrup Kristensen, skabt i samarbejde mellem Haabet Artist in Residence og Statens Kunstfond
2024
Sandflugten er et værk, der tager udgangspunkt i et af de mest dramatiske kapitler i Læsøs historie. I flere perioder blev øen ramt af sandflugt, hvor vandrende klitter begravede gårde og landskaber.
Skulpturen arbejder med sandets bevægelse som både historisk og nutidig metafor. Den forbinder øens naturhistorie med en refleksion over forandring, erosion og tid.
In Probe of the Forgotten Tone
Ursula Nisbeth: In Probe of the Forgotten Tone, landskabsinstallation, Bouet, Læsø.
Ursula Nisbeth 2017– Bouet
In Probe of the Forgotten Tone er et landskabsværk af den svenske kunstner Ursula Nisbeth. Værket består af en række store træfløjter, der er placeret i det åbne landskab i Bouet på Læsøs sydside.
Fløjterne aktiveres af naturens egne kræfter. Når vinden bevæger sig gennem rørene, og når tidevand og vejr påvirker konstruktionen, opstår en langsom og uforudsigelig musik. Værket gør landskabet til et instrument, hvor lyd opstår i samspillet mellem materialer, vind og vand.
Installationens titel henviser til forestillingen om en glemt tone — en lyd der måske altid har været til stede i landskabet, men som først bliver hørbar gennem kunstnerens indgreb.
Værket opstilles hver sommer og tages ned igen i efteråret. På den måde følger installationen årstidernes rytme og vender tilbage til landskabet hvert år.
Kunsten har længe været en del af Læsøs historie. Øens isolerede beliggenhed i Kattegat, det intense lys, havet og de skiftende landskaber har siden 1800-tallet tiltrukket kunstnere fra Danmark og udlandet.
Allerede i guldalderen arbejdede malere som Martinus Rørby og P.C. Skovgaard på øen. Senere fulgte kunstnere som Michael Ancher, Viggo Johansen, Laurits Tuxen og Johannes Larsen. I 1900-tallet fandt modernistiske landskabsmalere som Søren Hjort Nielsen og Johannes Hofmeister et frirum på Læsø.
I 1960’erne købte galleristen Børge Birch en gård på øen. Her opstod ideen om at skabe et nyt kunstnerisk samlingssted – et “nyt Skagen”. Birch anskaffede boliger og atelierer til flere kunstnere, blandt andre Asger Jorn og Jørgen Haugen Sørensen, og Læsø blev i en periode et mødested for et rigt internationalt kunstnerisk miljø.
Da Per Kirkeby i 1977 besøgte øen under optagelserne til en film om Asger Jorn, begyndte også hans forbindelse til Læsø. Få år senere købte han huset Haabet, hvor han arbejdede gennem mange år.
En af de kunstnere der frekventerede Jørgen Haugen Sørensens gård var den lokale klejnsmed Erik Sparre (1936–2008). I sit værksted udenfor Byrum skabte han gennem mere end fyrre år en stor samling stålsulpturer. Denne samling blev senere erhvervet af kunsthallens grundlægger og udgør i dag et centralt element i Læsø Kunsthal.
Læsø Kunsthals arbejde
Læsø Kunsthal blev etableret i 2012 med det formål både at formidle og videreføre den kunstneriske tradition, som Børge Birch og de mange kunstnere før ham havde været med til at skabe.
I de første år arrangerede kunsthallen udstillinger, der belyste Per Kirkebys, Jørgen Haugen Sørensens og Asger Jorns tilknytning til øen. I 2018 viste kunsthallen oprindelsen til Kirkebys murstensskulpturer og opførte samtidig hans sidste skulptur Vinduestårnet i Østerby Havn.
Siden har kunsthallen hvert år inviteret danske og internationale samtidskunstnere til Læsø. Flere projekter har sat varige spor på øen. Et eksempel er landskabsværket fra gruppeudstillingen Khora (2017), hvor store træfløjter i Bouet på øens sydside lader vind og tidevand skabe musik i landskabet.
Kunsthallens udstillinger er ofte fortællende og undersøgende. De forsøger at give publikum indgange til kunsten – “nøgler”, der kan åbne nye perspektiver på verden.
Ud over udstillinger arrangerer kunsthallen Læsø Litteraturfestival, som gennem årene har bidraget til en voksende samling digtsamlinger på Læsø Bibliotek.
I 2019 modtog kunsthallen en donation på omkring 230 grafiske værker af blandt andre Pablo Picasso, Gustav Klimt, Per Kirkeby, Salvador Dalí og Marc Chagall fra kunsthandleren Henry Dyson (1935–2019). Værkerne indgår i dag i udsmykninger rundt omkring på Læsø, blandt andet på regionsklinikken og på Læsø Bibliotek, hvor Dalís illustrationer til Den Guddommelige Komedie installeres i samarbejde med skolen.
Alt dette arbejde er blevet muligt gennem projektstøtte og donationer fra private bidragydere, fonde, Læsø Kommune og Region Nordjylland.
Læsø Kunsthal er en selvejende, ikke-kommerciel kunstinstitution. Kunsthallen modtager en mindre offentlig støtte fra Læsø Kommune, som vi er meget taknemmelige for. Denne støtte udgør dog kun en begrænset del af det økonomiske grundlag for vores aktiviteter.
Størstedelen af kunsthallens arbejde realiseres derfor gennem donationer, projektstøtte og samarbejder med fonde, virksomheder og private bidragydere.
Hvis du ønsker at støtte Læsø Kunsthal, er du meget velkommen til at kontakte os via mailadressen nederst på denne side.
Donationer modtages med stor taknemmelighed på:
MobilePay: 30 14 22 21
Bank: Reg. nr. 7402 Kontonr. 0001041434
International support
Læsø Kunsthal is a non-profit organisation. We receive a modest public contribution from the municipality of Læsø, but the majority of our activities are made possible through private donations and project funding.
Our mission is to bring significant contemporary art to a setting outside the major cities — where works can be experienced with time for contemplation, and where art can contribute to the cultural life and identity of a local community.
Performing Ruth Collective er en gruppe på fire kvinder, der skaber poetiske og sanselige performanceværker med romantisk æstetik, klamt skyggespil og søvnige bevægelser. De kredser om figuren Ruth – rodløs, drømmende og fuld af længsel efter fællesskab, nostalgi og et sted at høre til. I videoværket “Og så fløj du bare videre”, som er en fortolkning af Gry Stokkendahl Dalgas’ tekst: ‘Skjult af porsen’, iscenesætter kollektivet forestillede virkeligheder, hvor Læsø kvindernes følelser får lov at leve og genleves. Det er en stille, sanselig rejse gennem rodnet, venskab, forelskelse, ensomhed og fastlåsthed. Filmen er optaget på Læsø i april 2025.
Projektet er en del af Læsø Litteraturfestival 2025, kurateret af Johanne Haahr Vibild og Amanda Gleerup.
Projektet blev støttet af Statens Kunstfond og Knud Højgaards Fond.
I forbindelse med åbningen af lydinstallationen – Terrain Vague II – spiller MESMER lørdag d. 5 juli koncert på Læsø Kunsthal.
Musikken skabt til koncerten tager udgangspunkt i større lyd-værk med lyde fra Frederikshavn, Aalborg og Læsø. På Læsø Kunsthal vil Mesmer bruge deres elektro-akustisk instrumentarium til at invitere publikum ind i et sanseligt rum for nærværrende lytning af lyde fra egnen og det indre øre.
Gennem ture rundt i Nordjylland med optage udstyr, har de tre komponister og musikere optaget lydlige landskaber i grænselandet mellem det kultur- og naturskabte landskab, som de efterfølgende har brugt som afsæt for at skabe musik. Gennem improvisation, strukturer og lag af betydning skaber MESMER et rum, hvor grænserne mellem det kontrollerede og det frie, opløses.
MESMER består af de tre komponister og musikere: Emil Jensen, Victor Dybbroe og Anders Filipsen, som i 2023 udgav deres debutalbum ‘Terrain Vague’ på det elektroniske label Arbitrary. Trioen MESMER er ny, men de musikere har arbejdet sammen i 15 år, hvilket bl.a. har givet dem 2 DMA-priser samt koncert på Roskilde Festival. De tre kunstnere har udover ovenstående samarbejder arbejdet sammen om filmmusik, radiofortællinger, installationskoncerter og audiovisuelle projekter.
Projektet er generøst støttet af Statens Kunstfond og Huset i Aalborg
MESMER 2025. F. v. Anders Filipsen, Victor Dybroe og Emil Jensen
Luca Berti har besøgt Læsø for første gang i 13 år. Den nu etablerede fotograf fra Firenze har skabt sin helt egen position i nordisk fotografi som en klassisk landskabs- og portrætfotograf med talrige bogudgivelser bag sig. Luca arbejder normalt med kulturhistoriske museer og er en efterfølger til de tidlige, i dag legendariske fotografer som Knud Pedersen, Axel Lindahl, Anders Wilse og August Sander. Disse fotografer skabte hele det billedunivers som giver os adgang til Nordeuropa inden og under industrialiseringen. Luca rejser i deres fodspor og dokumenterer den verden som overlevede moderniteten.
I sommerens udstilling, “Terra Incognita”, medvirker han med landskabsbilleder fremkaldt med bl.a. salt. Værkerne fremkaldes i Firenze og slutter sig til udstillingen i juli.
Lysmåling / measuring the light. Foto: Jon Eirik Lundberg
Montering af linse / mounting the lens. Foto: Jon Eirik Lundberg
Indstilling af linse / calibrating the lens. Foto: Jon Eirik Lundberg
Et blik ind på kameraets skærm / A view on the camera screen. Foto: Jon Eirik Lundberg
Læsø Kunsthal vil i sommer vise udstillinger, arrangere oplæsninger og koncerter og undervise børn og unge i Cyanotypi.
KALENDER
1/7 kl. 17-20: Åbning af udstillingen Terra Incognita. Vi har inviteret fire kunstnere som fortolker naturen i deres praksisser.
Hartmut Stockter (f. 1973) viser objekter, tegninger og apparater knyttet til det udforskende menneske, som forsøger at nærme sig naturen med tekniske hjælpemidler, for at kunne sanse dens mere poetiske sider, som lyden af fugleskridt. I dette univers finder vi også privat-kartografen, som på sin egen måde vil kortlægge og registrere naturen hans udforsker, og på den måde bliver en billedskaber. Stockters legendariske skitsebog, som er så stor, at den kan monteres som en rygsæk, bliver sjældent vist, men den vokser for hvert år, og har meget nyt for Stockters kendere.
Tommy Johansson (f. 1974) maler fotografier med lang lukketid og i hastighed; lyriske farveflader som erindrer fænomener i naturen, uden af afbilde dem. Man møder “det tænksomme øje” blandet med fotografiets æstetik.
Georg Juganov (f. 1984) skaber kunst af mos, flintsten og egne skulpturelle elementer. Juganov bruger terrarier som medium, og bygger levende mikro-universer, som stilfærdigt udfolder et liv i en krydsning mellem det kunstige og naturen selv.
Luca Berti (f. 1974) kom til Læsø første gang i 2012 med sit fotoprojekt “Menneske og natur i det 20. århundrede”. Læsø Kunsthal udgav hans anden bog, i en serie som nu er oppe på nummer 14, efter hans talrige rejser i hele Skandinavien. I juni 2025 vendte han tilbage til Læsø for at fotografere motiver til “Terra Incognita”. Billederne fremkaldes med salt og emulsion, en af de tidligste fotografiske teknikker, som Luca Berti forbinder til Læsøs kulturhistoriske saltproduktion.
1/7 – 1/9
Prins Henrik (1934 – 2018) arbejdede både som billedhugger og poet. Læsø Kunsthal har lånt tre skulpturer af Prins Henrik og skaber en samlet installation, hvor figurerne går i dialog med digte. Kunst skabt af kongelige balancerer sensibilitet og sansning i en særlig grad, i det de artikulerer følelsesmæssig erfaring, som al kunst jo er, under en anden og unik opmærksomhed, som kalder på fingerspitzgefühl. Værkerne skal leve deres liv på præmisser som ikke gælder for at kunstnere. Prins Henriks figurer og digtning formidler et underspillet temperament og følelsesliv, på en måde som inviterer publikum til at læse med.
1/7 – 19/10
Johanne Vibild og Amanda Gleerup, værker i tang anvendt som tekstil. Denne installation fra 2024 viser helt nye dimensioner af det skabende og produktive menneskes relation til naturen gennem værker skabt i ålegræs.
1/7 – 19/10
Læsø Børnekunstskole underviser i den klassiske fremkaldelsesmetode Cyanotypi. Arrangementernes datoer annonceres i et eget opslag. Undervisningen er støttet af Østifternes Fond.
5/7
Orkesteret MESMER spiller en koncert som i sig selv er et stedspecifikt kunstværk. Se eget opslag.
27/8
Kongefamiliens besøg på Læsø. Læsø Kunsthal arrangerer omvisning, koncert, oplæsninger og fællesspisning.
