Vinduestårnet: Skulptur af Per Kirkeby i Østerbyhavn

Læsø Kunsthal har i halvandet år arbejdet på at finansiere byggeriet af en teglstensskulptur på Læsø, og den 7. juni begyndte udgravningen af et hul til fundamentet til det syv meter høje “Vinduestårnet”.

Historien om tilblivelsen af dette værk, og alle Kirkebys teglstensskulpturer, fortælles ved Læsø Kunsthals udstilling “Et Mayatempel på Læsø” , som åbner den 23. juni.

Realiseringen af denne idé er først og fremmest et kollektivt projekt. Læsø Kunsthal er bygherre, men der var ikke noget byggeri uden et nært samarbejde med Per Kirkeby selv og Galleri Bo Bjerggaard. Vi takker også for generøs støtte fra Knud Højgaards Fond, Det Obelske Familiefond, 15. Junifonden, Læsø Kommune, Familien Stryhns Familiefond, Hotel Havnebakken, Hotel Nygaard, Læsø Færgeselskab, Læsø Fiskeindustri, Læsø Brand Fonden, Region Nordjylland, Oticonfonden, Læsø Turist- og erhvervsforening, Louis-Hansen Fonden, Steen Buus Jensen, Galleri Bo Bjerggaard, Østerby Landsråd, Nordjyske Bank, Østergård B&B, Sprog til Tiden, XL-Byg, Læsø Spisehus, Læsø Seaside Golfklub, Danske Bank på Læsøs Fond og Læsøshoppen. Smedievirksomheden OPS, Oskar Petersen & Søn, har doneret skulpturens kerne af galvaniseret stål, og smedearbejdet i den forbindelse. Egernsund Tegl, Aalborg Portland og Skagen Beton bidrager med teglsten, mørtel og beton. Viva Stillads A/S har stillet det store stillads til rådighed.

Murerarbejdet udføres af Murerfirmaet Stig Beck, Læsø.

Vi glæder os til at invitere til afsløringen.

 

 

 

Detalje fra skitse til skulpturen. 

Tegning: Arne Fremmich

 

 

 

 

 

 

 

 

Udstilling hos Det Italienske Kulturinstitut

Sommeren 2017 viste Læsø Kunsthal en retrospektiv udstilling med Jørgen Haugen Sørensen og hans mange kunstneriske samarbejdspartnere. En af dem er maleren Giovanni Meloni, som Jørgen har arbejdet med siden de første gang mødtes i Verona i 1970’erne. Den 5. april åbner vi en udstilling med Jørgen Haugen Sørensen og Giovanni Meloni, hvor hovedtyngden ligger på den italienske side af fortællingen.

Udstillingen er skabt og vises i samarbejde med Det Italienske Kulturinstitut i København.

 

Et Mayatempel på Læsø

Teit Jørgensen, Per Kirkeby

Per Kirkeby i Uxmal, 1971. Foto: Teit Jørgensen

(Scroll down for English text)

Sommerens udstilling i Læsø Kunsthal er dedikeret til Per Kirkebys teglstensskulpturer og den 7 meter høje skulptur Vinduestårnet, som Læsø Kunsthal i sommer opfører i Østerbyhavn.

Skulpturen vil synliggøre Kirkebys nære relation til Læsø gennem de 40 år, hvor han arbejdede på øen. Men den bringer også verden tættere på Læsø. For i en vis forstand begynder dens historie i en jungle i Sydamerika.

Under en ekspedition til det sydlige Mexico med Ib Michael og Teit Jørgensen i 1971, fik Per Kirkeby et særligt blik for ruinerne af Mayatempler. Især bygningernes raffinerede ornamentering kom til at præge hans arbejde med teglsten. Tilbage i Danmark tog han til at tegne og bygge sine egne “ruiner”. Den første, der er næsten identisk med et lille Mayatempel, blev skabt i Ikast, i 1973.  Den anden hjemme i haven hos kunsthandler Svend Hansen, i Stubbekøbing. Kirkebys internationale gallerist, Michael Werner, tog skulpturerne videre ud i Europa, og den første udstilling med teglstensskulpturer blev vist i Essen i 1977. I adskillige lande står der i dag teglstensskulpturer fra Mayariget genfortolket af Per Kirkeby. I Paris viste Palais des Beaux-Arts sidste år udstillingen “Bricks 1966 – 2016”. Tate Modern optog samme år to skulpturer i museets faste samling, og det samme gør det ny nationalmuseum i Oslo. Med skulpturen i Østerbyhavn føjes Læsø til dette fine selskab af kulturelle metropoler.

Udstillingen Et Mayatempel på Læsø fortæller historien om alle Per Kirkebys teglstensværkers oprindelse. Fotograf Teit Jørgensens originale fotos fra rejsen i Mexico udgør udstillingens hovedbestanddel, suppleret med papir- og bronzeværker af Kirkeby selv og værkfotografier af arkitekt Jens Lindhe.

Udstillingen er muliggjort takket være et tilskud fra Oticonfonden og Trygve Natvig.

***

In English: The summer exhibition in Laesoe Art Hall, “A Mayan Temple On Laesoe”, is dedicated to the brick sculptures of Per Kirkeby. The Art Hall is also building such a sculpture Oesterby harbour this summer. The exhibition takes us back in time to the very origin og Kirkeby’s brick works.

The sculpture, the 7 meters tall “Window tower”,  is ultimately inspired by Mr. Kirkeby’s experiences of the ruins of Mayan temples in southern Mexico. Kirkeby and two of his collegues, photographer Teit Jørgensen and author Ib Michael, made an expedition to South America in 1971 to explore the remnants of ancient civilisations. The experiences influenced Kirkeby’s stone works ever since.  The sculpture on Laesoe is also a totem over Kirkeby’s working life in his atelier on the island since 1980. The project is a great collaboration between the art hall and private foundations, local businesses and individuals, public institutions, private gallerists and industries. And the artist himself, naturally, who has chosen the piece for the exact spot in the town. The exhibition will present at key to the understanding of all of Kirkeby’s brick works.

The exhibition consists mainly of Teit Joergensens original photos from the exhibition in 1971, accompanied by original Kirkeby works on paper and in bronze.

It opens on June 23rd and closes on October 20th.

We hope to see you on the island this summer.

***

Teit Jørgensen, Per Kirkeby og Ib Michael i junglen,

Lacandon, 1971.

Foto: Teit Jørgensen.

 

Datoer for 2019

Læsø Kunsthals program for 2019 (med forbehold om ændringer)

7/6 – 08/09: Den politiske kunst

Gruppeudstilling

*

Læsø Litteraturfestival: 7/9/2019

*

Følg os på Facebook for løbende opdateringer

På gensyn!

Khôra – et passageværk; om mellemrum i landskabet

8. juli – 27. august
Landskabet på Læsø

Amalie Smith, Astrid Savngren, Else Leirvik, Jacob Jessen, Ursula Nistrup

Khôra viser fem nordiske samtidskunstneres værker skabt til landskabet på Læsø. Med afsæt i besøg på øen over det seneste år har kunstnerne stiftet bekendtskab med dens kultur og naturlandskab, hvortil de har udviklet kontekstuelle værker.

Værkernes og deres placering:

Kort over Khôra-udstillingens værker skabt til landskabet på Læsø.

 
 
Amalie Smith
Audio: 30 min
Medvirkende: Hans Henrik Bruun, Dorthe Jørgensen
Klaver, sang: Bjarke Valentin
Violinist: Thea Thorborg
 
Lydværket er lavet til at lytte til, som man går i hedemoselandskabet ved Holtemmen og kan streames fra soundcloud. Vær opmærksom på, at der i de lavtliggende dele af Holtemmen kan være dårlig dækning, så det kan være en god idé at streame podcasten på forhånd.
 
 

B Dust Storm Dances – ‘Scripts for a re-play’
Jacob Jessen
Læsø Folkedansere, vindmaskiner, lysmaster, stivnede vandreklitter ved Højsande
2017
 
 
 

C essensen
en stark angenäm lukt
förnimmelsen av smaken
av en plisserad gul kjol
varm och sträv
som vått gräs
Astrid Svangren
Installation 
Træ, uld, bivoks, lyng,
stof, skaller
2017
 
I skoven syd for Hals Kirkeruin
 
 

D
 
Probes of the Forgotten Tone
Ursula Nistrup
Vindpiber
Egetræ og galvaniseret stål
2017
 
Ved parkeringspladsen i Bouet
 
 

E
 
I grunnen henger det sammen
Else Leirvik
Installation
Bronze, stål
2017
 
Ved kysten vest for Banstensvejen
 
 

Read More

Sæsonprogram for 2017

 

Sæson 2017 på Læsø Kunsthal

 

Læsø Kunsthal ser frem til en udstillingssæson, der både trækker tråde tilbage til legendariske stunder i fortiden og ser frem ad med stedsspecifikke samtidige værker. Udover to store udstillinger vil året også byde på litteraturfestival i august.

 

Read More

Per Kirkeby på Læsø

Soloudstilling af Per Kirkeby

Læsø Kunsthal

02.07.2016 – 30.10.2016

(Billeder fra udstillingen længere nede / Pictures from the exhibition further down)

Per Kirkeby

                                                                                                                       Foto: Helene Sandberg

 

Per Kirkeby er en af Danmarks mest betydningsfulde, nulevende kunstnere. I mere end fire årtier har han beskæftiget sig med stort set alle former for billedkunstneriske udtryk – fra maleri, tegning, skulptur og grafik til scenografi og film. Derudover er han forfatter, digter og arkitekt, og skriver essays og kunstnermonografier. Han forener det sanselige i stoffet og farvers rå materie med stor kunstnerisk og teoretisk indsigt. Evnen til at samle formen, naturen og ideernes luftige spind i maleri og skulptur har gjort ham til en af den moderne kunsts vigtigste skikkelser.

Kirkeby på Læsø viser hans brug af en række gennemgående motiver, hentet i naturen – i skoven og omkring hans atelier på Læsø. Udstillingen indfanger kunstnerens vidtfavnende sans for alt, hvad der har stærk billeddannende kraft. I sine værker udveksler Kirkeby konstant med omgivelserne, og man genfinder mange motiver fra øen både i hans skulpturer og i hans malerkunst. Tematisk baserer Kirkebys arbejde sig ofte på kunstnerens egne observationer af naturen og dens forandringer.

Udstillingen i Læsø Kunsthal fokuserer på værker fremstillet på Læsø. Den vil således rumme et udsnit af Kirkebys bronzeskulpturer, tegninger, tavler, monotypier, tryk samt skitser der er relateret til Læsø. Dette greb komplementeres af Kirkebys egne film og litterære arbejder. De vil vises særskilt i kunsthallen, således at man som gæst vandrer gennem et dobbelt livsværk: Kirkebys rejse gennem de forskellige genrer og udtryksformer, og sporene fra de tilbagevendende arbejdsophold på Læsø. Denne koncentration af værker fra forskellige tidsepoker og referencer til Læsø, åbner for en undersøgelse af samspillet mellem sted og værk hos en af landets nationalt og internationalt mest betydningsfulde kunstnere.

Per Kirkeby (f. 1938) er både billedkunstner, geolog, skulptør, forfatter, filmproducent og arkitekt. Han er oprindeligt uddannet i naturhistorie fra Københavns Universitet (1964-67), og siden som billedkunstner fra Den Eksperimenterende Kunstskole, også kaldet Eks-skolen, under blandt andre Poul Gernes. Kirkebys forhold til Læsø begyndte da han lavede en kortfilm om sin ældre kollega Asger Jorn i 1976-77. Efterfølgende erhvervede Kirkeby en gård midt på øen og indrettede et skulpturværksted i 1980. Hans malerier hænger i private samlinger og på museer verden over.

 

 

 

Kirkeby on Laesoe

Solo exhibition by Per Kirkeby

Laesoe Art Hall

02.07.2016 – 01.11.2016

Opening on the 1st of July 2016

 

Per Kirkeby (b. 1938) is one of the most acknowledged, contemporary Danish artists. For more than four decades he has worked in basically all artistic modes of expression; from painting, drawing, sculpture and prints to scenography and film. Apart from that he is an author, poet, architecht, as well as a writer of essays and artist monographies. His ability to combine the form, Nature and the world of ideas into paintings and sculptures has made him one the most important figures in modern art.

The exhibition will present works created on Laesoe, spanning decades in time and a range of different media; sculptures, drawings, sketches, prints, and so on. Along with these pieces the audience will be duly introduced to Kirkeby’s merits in literature and film.

Tak til Per Kirkeby og hans familie, Galleri Bo Bjerggaard, 15. junifonden, Augustinusfonden, Den Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og Læsø Kommune

Billeder fra udstillingen

Fotograf: Lars Bay

Detail from the Per Kirkeby painting "Laesoe", Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting, Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby Blackboard painting. Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting. Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting. Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay

Katja Bjørn navngiver nyt land

10 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

I forbindelse med udstillingen REBOUND udførte kunstneren Katja Bjørn en performance, Fathom, på et stykke land, der er kommet af havet syd for Læsø. Den lille ø er adskilt fra Hornfiskrøn med en lille flod, og rummer et grønt område med nogle store stene, som isen en gang i tiden fragtede med fra Norge. Dette stykke land har hermed, uofficielt, fået navnet Favn.

I performanceværket gør Katja Bjørn den lille ø til genstand for et reflekteret og interagerende kærtegn. Kunstneren afskridtede med inspiration fra en buddhistisk prayerwalk hele øens kystlinje, i hvad der bedst kan beskrives som en slags moderlig omfavnelse af den særlige form for natur, som kun øer udgør. Øens omkreds blev afskridtet én kropslængde ad gangen, idet Bjørn trykkede hele sin krop mod jorden, rejste sig igen på stedet, og fortsatte således med en målerlarves rytmik over græs, strand og sten indtil den unavngivne ø var opmålt til 349 af kunstnerens kropslængder. Efter performancen blev øen uofficielt navngivet ”Favn”.

 

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Med performanceværket Fathom har Katja Bjørn udviklet en reflekteret og interesseret måde at gøre naturen begribelig på. Over det meste af verden er det abstrakte metriske system den universelle standard for afstand og opmåling, fra fysikkens nanometer over vejnettets kilometer til kosmologiens lysår. Men sådan har opmåling og kvantificering ikke altid foregået. Mange andre målestokke har igennem tiden præget menneskets strukturering af dets livsverden, ofte med forankring i dets egen krop: vi kender alle alen, fod, og den mere maritime favn. Men i det almindelige liv og omgang med naturen spiller kroppen som opmålingsredskab sjældent nogen afgørende rolle. Den abstrakt definerede meter, der siden sin legitimering af den franske Nationalforsamling i 1791 har været den mest almindelige standard, har bl.a. været defineret som en ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til nordpolen langs Paris-meridianen, eller som den afstand lyset tilbagelægger på 1/299792458 af et sekund.

Med Fathom forsøger Bjørn at genoplive den fysiske interaktion med virkeligheden, som de kropsforankrede målestokke konceptuelt indebærer.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Ved at måle naturen med sin egen krop, former man også verden omkring sig på en investeret måde, der samler områdets naturhistorie med dets kultur, og forankrer dem i det menneske, der opmåler det ved at berøre og omfavne det. Selvom det praktisk ville være absurd at anvende den fra individ til individ varierende kropslængde som universel standard, er denne praksis reflekteret og investeret i den virkelighed, der berøres i opmålingen, hvilket skaber en enhed mellem opmåleren og det opmålte. Resultatet er en omgang med naturen, der ikke er teknologisk dominerende, men snarere menneskeligt omfavnende. Det skaber med andre ord en mere menneskelig bevidsthed om sine omgivelser, at kende deres præcise dimensioner, målt i ens egne kropslængder.

Udstillingen varer til 18. oktober 2015. Tjek vores facebookside for løbende opdateringer mht. åbningstider etc.

Se filmen på Katja Bjørns hjemmeside.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

 

 

 

 

Læsø Kunsthal på Søerne i København

Den Anden Havn på Sct. Jørgens SøFoto: Jon Eirik Lundberg

 

Læsø Kunsthal medvirker i dette års Copenhagen Art Week med en installation bestående af tre røde bådskulpturer på Sct. Jørgens Sø. Værket er en dialogisk installation i samtale med “hovedflåden”, Den Anden Havn, bestående af 6 lignende skulpturer i Bouet på Læsø. Historien på Læsø er, at Bouet en gang var en naturhavn, ved navn Svelt, og denne naturhavn var i århundreder den anden største i Danmark. Vi taler om en periode fra Vikingetiden og til dampmotorens indtog. Projektet taler således på tværs af historien fra en tid, hvor opdelingen i “periferi” og “centrum” var en anden end i dag, og minder os om, at sådanne kategorier ingenlunde er statiske.

Ud over det konceptuelle står det os heldigvis også frit at betragte værket som rene skibsformer, der bevæger sig i vinden. I sig selv åbner den tilgang op for den personlige digtning, der finder sted når værket blot observeres som det fremtræder, konstant omskifteligt og i bevægelse.

Bådene skal efter planen ligge på Sct. Jørgens Sø i tre uger. Ferniseringen finder sted lørdag den 22. august kl. 19:00 på bagsiden af Planetariet. Her er en link til projektets facebookevent.

Følg også værkets udvikling via vores facebookalbum, og kunsthallens liv generelt via vores facebookside.

Galleri Tom Christoffersen i Skindergade er kontaktpunkt i København for information om værket, Till Verclas og Læsø Kunsthal. Galleriet formidler også et udvalg bronzeafstøbninger af skibenes modelformer.

Vi vil takke Tycho Brahes Planetarium og Københavns Kommune for hjælp. Værket er støttet af Region Nordjylland. Tak også til Erik Duckert, Daniel Smith Nielsen, Jonathan Hedegaard, Christian Albrechtsen, Mikkel Øland, Jess Jessen-Klixbüll, Lai Mortensen og Læsø Færgeselskab for uselvisk assistance i forbindelse med etableringen af værket.

 

Laesoe Art Hall participates in this year’s edition of Copenhagen Art Week. On one of the city’s famous Lakes, a sprawling, green water-area, once constructed as a defence against foreign armies, a fleet of three ships form a sister-installation to the existing work on Laesoe, The Second Harbor. Till Verclas (b. 1953) is the creator of both works, which for three weeks will form a dialogue between a conceived “center” and “periphery” of Denmark. The installations transgress the limits of historical time, and reminds us of an era where the periphery of today was a booming center of trade and production. It also reminds us of the fact that this to some extent still is true today, and that such categories, partly derogative with respect to the “periphery”, could contain vital elements of prejudice and thus delusion. Apart from this conceptual reflexions the work is a aesthetical sensation, trigging our imagination into the world of navigation, exploration and trade, in short, the life at sea as part of the common human experience. Finally, the installation present an slowly, ever-changing pattern of red against the backdrop of natural blue (water and sky) and green. In this view the sculpture is this interplay of forms and colors, driven by sunlight, clouds and wind.

We wish to thank Tycho Brahe Planetarium and the Copenhagen Minucipality for their kind cooperation. The installations and the art hall are funded by the Region of Northern Jutland, the Danish Art Council, and the 15th. of June Foundation. 

Till Verclas, Bouet, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg.     Till Verclas in Bouet, 4th of July 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg