Læsø Kunsthal 2015 | Læsø Kunsthal

Refleksioner over sæson 2015

Hartmut Stockter, wallpiece, acryl på væg, Læsø Kunsthal, 2015. Foto: JEL

Læsø Kunsthal har afsluttet den mest ambitiøse sæson i kunsthallens fireårige historie. Årets hovedudstilling var kurateret, dvs. den skulle bære frem en slags samlet fortælling. Og denne fortælling skulle forbindes til nogle forhold på Læsø. Kuratoren, Erik Duckert, kontaktede professor og statsgeolog, Jens Morten Hansen, i Vesterø, og blev sat ind i Læsøs geologiske fænomener, hvorfra han plukkede termen ”post-glacial rebound”, som udstillingens overordnede tematik. Således kom udstillingen til at hedde REBOUND, eller ”gen-komst”, at vende tilbage til overfladen efter en nedtrykket tilstand.

Denne tematik blev frit taget i behandling af fire kunstnere, hvor både kunsthallen og landskabet omkring den blev sat i spil. I Bouet placerede vi en flåde med seks skibe, der illuderede lastebåde fra ”Svelt”, den historiske naturhavn, der i sin tid var Danmarks anden største havn. Værket, Den Anden Havn, var skabt af den tyske kunstner Till Verclas fra Altona og Wedel – i øvrigt er tidligere danske områder i og omkring Hamborg.

Till Verclas bygger skibe hos Østerby Skibsværft, 2015. Foto: JEL

Skibene måler 100 x 150 x 600 cm, og er lavet af krydsfinér, stål og flamingo. Verclas tegnede de første skitser til den flydende skulptur i perioden 1986-89. I København fik han stillet Sct. Jørgens Sø til rådighed for visning af et tvilling-værk under Copenhagen Art Week.

Till Verclas, Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø, København, 2015.

Till Verclas, Den Anden Havn, Læsø, 2015. Foto: Lars Gundersen

Vis á vis kunsthallen etablerede Katja Bjørn, Hartmut Stockter og Phillip Simmons værket “The Haven” i et styrhus fra en fiskekutter. I vinduet vises en film om en fisker der danser stille og romantisk med en kvinde i et styrhus. Indenfor var styrhuset udsmykket med bl.a. en måge af Hartmut Stockter og akvareller af Phillip Simmons.

“The Haven”, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg

The Haven, detalje: Hartmut Stockters måge.

Phillip Simmons, akvarel, detalje i “The Haven”, 2015. Foto: JEL

Indenfor i kunsthallen viste Julie Bitsch, Hartmut Stockter og Katja Bjørn hhv. installationer, objekter og videokunst.

Julie Bitsch laver afstøbning af Østerby strand. Foto: JEL

Julie Bitsch, afstøbninger og processuelle værker, 2015. Foto: JEL

Katja Bjørn, “Confined Space”, video, 2015. Foto: JEL

Katja Bjørn, “Fathom”, video, 2015. Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Årets litteraturfestival var den største til dato, både i antal gæster og deltagende forfattere. Per og Bente Nørhaven fra Nørhaven Tryk og Specialtrykkeriet i Viborg skænkede en antologi til festivalen. Bogen fik titlen “Oplæsninger”, og blev lavet i samarbejde med litteraturkonsulent Gita Pasternak og grafiker Torben Hansen. Antologien bærer løfter om at blive en fast tradition. På den måde sætter Læsø også et håndfast aftryk i den skandinaviske samtidslitteratur. Digteren, redaktøren og publicisten Asger Schnack begunstigede festivalen ved at lade sig invitere som dens første Æresgæst.

Asger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jan Hurtigkarl.

Foruden oplæsninger byder festivalen også på performances. I år stod Zoltan og Agneta Plengiér Gaál og William Kudahl for denne del af programmet. Zoltan og Agneta arbejder i krydsfeltet mellem komposition og litteratur. William Kudahl komponerer værker med udgangspunkt i omgivelserne, således fremførelsen er en del af kompositionen. Kudahl henlagde sit værk til stranden i Østerby, hvor havet blev inddraget som instrument.

Asger og William Kudahl, Østerby strand, 2015. Foto: JEL

Læsø Kunsthal vil takke alle deltagende kunstnere, forfattere, samarbejdspartnere og frivillige for deres indsats i 2015. Tak til Gita Pasternak, Torben Hansen, Thomas Bøndergaard, Jonathan Hedegaard, Manicia Lina, købmand Michael Christiansen, Østerby Skibsværft, Østerby Skibssmedje, Østerby Havn, Katja Bjørn, Julie Bitsch, Erik Duckert, Stig Martin Andersen, Mikkel Øland, August Valentin, Asger Aaen, Wilsens Pensionat, Læsø Færgeselskab, Thomas Boberg, Christian Dorph, Simon Pasternak, Majse Aymo Boot, Marianne Larsen, Asger Schnack, Pia Juul, Erling Kittelsen, Hanne Ørstavik, Jonas Rasmussen, Cia Rinne, Peter Laugesen, August Bovin Boberg, William og Asger Kudahl, Zoltan og Agneta Gaál, Nina Maria Kleivan, Frode Gundorf, Rune Johansen, Heidi Rognskog Mella, Mona Eckhoff Sørmo, Hrafnhildur Sigur›ardóttir, Janne Aas, Læsø Kommune v/ Leif Ladefoged, Region Nordjylland, Statens Kunstfond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, 15. juni-fonden, Danske Bank Læsø Sparekasse, Læsø Museum v/ Simon Kyhn Madsen, statsgeolog Jens Morten Hansen, Læsø Kunstfestival, Till Verclas, Kunsthalle Wedel, Københavns Kommune v/ byudviklingschef Peter Dam, Einar Nielsen og Peter Vadim, Peter “Amerika-Peter” Juul Sørensen, Per og Bente Nørhaven, Jess Jessen-Klixbüll, Tom Christoffersen, Daniel Smith Nielsen, Ingegerd Bilving Jørgensen og Cilla Jahn.

Katja Bjørn navngiver nyt land

Foto: Ole Bjørn Jacobsen

I forbindelse med udstillingen REBOUND udførte kunstneren Katja Bjørn en performance, Fathom, på et stykke land, der er kommet af havet syd for Læsø. Den lille ø er adskilt fra Hornfiskrøn med en lille flod, og rummer et grønt område med nogle store stene, som isen en gang i tiden fragtede med fra Norge. Dette stykke land har hermed, uofficielt, fået navnet Favn.

I performanceværket gør Katja Bjørn den lille ø til genstand for et reflekteret og interagerende kærtegn. Kunstneren afskridtede med inspiration fra en buddhistisk prayer–walk hele øens kystlinje, i hvad der bedst kan beskrives som en slags moderlig omfavnelse af den særlige form for natur, som kun øer udgør. Øens omkreds blev afskridtet én kropslængde ad gangen, idet Bjørn trykkede hele sin krop mod jorden, rejste sig igen på stedet, og fortsatte således med en målerlarves rytmik over græs, strand og sten indtil den unavngivne ø var opmålt til 349 af kunstnerens kropslængder. Efter performancen blev øen uofficielt navngivet ”Favn”.

Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Med performanceværket Fathom har Katja Bjørn udviklet en reflekteret og interesseret måde at gøre naturen begribelig på. Over det meste af verden er det abstrakte metriske system den universelle standard for afstand og opmåling, fra fysikkens nanometer over vejnettets kilometer til kosmologiens lysår. Men sådan har opmåling og kvantificering ikke altid foregået. Mange andre målestokke har igennem tiden præget menneskets strukturering af dets livsverden, ofte med forankring i dets egen krop: vi kender alle alen, fod, og den mere maritime favn. Men i det almindelige liv og omgang med naturen spiller kroppen som opmålingsredskab sjældent nogen afgørende rolle. Den abstrakt definerede meter, der siden sin legitimering af den franske Nationalforsamling i 1791 har været den mest almindelige standard, har bl.a. været defineret som en ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til nordpolen langs Paris-meridianen, eller som den afstand lyset tilbagelægger på 1/299792458 af et sekund.

Med Fathom forsøger Bjørn at genoplive den fysiske interaktion med virkeligheden, som de kropsforankrede målestokke konceptuelt indebærer.

Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Ved at måle naturen med sin egen krop, former man også verden omkring sig på en investeret måde, der samler områdets naturhistorie med dets kultur, og forankrer dem i det menneske, der opmåler det ved at berøre og omfavne det. Selvom det praktisk ville være absurd at anvende den fra individ til individ varierende kropslængde som universel standard, er denne praksis reflekteret og investeret i den virkelighed, der berøres i opmålingen, hvilket skaber en enhed mellem opmåleren og det opmålte. Resultatet er en omgang med naturen, der ikke er teknologisk dominerende, men snarere menneskeligt omfavnende. Det skaber med andre ord en mere menneskelig bevidsthed om sine omgivelser, at kende deres præcise dimensioner, målt i ens egne kropslængder.

Udstillingen varer til 18. oktober 2015. Tjek vores facebookside for løbende opdateringer mht. åbningstider etc.

Se filmen på Katja Bjørns hjemmeside.

Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Den Anden Havn

Den tyske kunstner, Till Verclas, åbnede den 4. juli sit bidrag til Læsø Kunsthals hovedudstilling, REBOUND. Værket hedder Den Anden Havn, og består af en flåde på 6 skibe, der ligger fortøjet i en bugt på Læsø, Bouet. Bouet var i århundreder en naturhavn, og som sådan var den Danmarks 2. største havn. Det var den gang Læsø fyldte rollen som logistisk og geografisk midtpunkt i Skandinavien.

Skibene blev bygget i Østerbyhavn i juni 2015. Under Copenhagen Art Week (20. – 28. august) vil en lille flåde på tre skibe være placeret på Sct. Jørgens Sø i København (ved Planetarium). Værket er støttet af Region Nordjylland.

The German artist Till Verclas is the creator of Laesoe Art Halls outdoor installation, The Second Harbor. The work contains of six boats anchored in the bay of Bouet on Laesoe. For Centuries Bouet was the second biggest harbor in Denmark, as Laesoe served as a geological and logistical hub in the merchant traffic between Sweden, Denmark and Norway. The fleet in Bouet is referring to the smaller vessels used for shipping goods on and off the sail ships.

During Copenhagen Art Week (August 20th to 28th) a minor fleet of three similar boats will be put to display on St. Joergen’s Lake in the center of Copenhagen. The installation if funded by The Region of Norther Jutland.

Before the launch of the boats

Fleet afloat

The artist, Till Verclas, returning from the launch