13/10 Kl. 11:00 – 13:00
16/10 Kl. 11:00 – 13:00
18/10 l. 11:00 – 13:00
Tuesday to Sunday from 10 am to 1 pm or as long as there are visitors. Also open on seletcted evenings.
13/10 Kl. 11:00 – 13:00
16/10 Kl. 11:00 – 13:00
18/10 l. 11:00 – 13:00
Tuesday to Sunday from 10 am to 1 pm or as long as there are visitors. Also open on seletcted evenings.
En af de mest centrale fortællinger om Læsø handler om brugen af ålegræs til at bygge hustage. Læsø er det eneste sted i verden, hvor man har bygget huse med dette materiale, som tidligere skyllede op på strandene i store mængder. Det sker ikke længere, blandt andet fordi tilstanden i Kattegat indebærer, at ålegræsset dør. Så mens ålegræsset på land får stor opmærksomhed som en kulturel arv, opført på UNESCOs Tentativliste, som en kandidat til anerkendelse som verdensarv, dør græsset lige så stille ud i havet rundt Læsø. Det er en historie som forbinder fortiden med nutiden, og det er afsættet for udstillingen “Tang og tekstil”, som vises i Læsø Kunsthal dette efterår.
Udstillingen er kurateret af tekstilkunstner Johanne Haahr Vibild, som har inviteret Amanda Gleerup og Nienke Hoogvliet med i en installation dedikeret til ålegræssets æstetiske kvaliteter. De tre kunstnere forbinder håndarbejdstraditioner, videnskabelig undersøgelse og æstetik i deres forskellige tilgange. Som et forankringspunkt til Læsø har Johanne Haahr Vibild skabt et korset til den kendte Læsø-dragt, doneret af Dronning Margrethe den 1. efter en stranding på 1500-tallet.
Ved siden af udstillingen præsenterer vi værker fra kunsthallens egen samling. Det er skulpturer af Hartmut Stockter og Till Verclas og grafiske tryk af Gustav Klimt.
Udstillingen åbner den 13. oktober 11 – 13, og kan derefter opleves den 16. og 18. oktober, begge dage kl. 11 – 13.
Denne udstilling er den første i et program for udstillinger udenfor højsæsonen og den er med taknemlighed støttet af Region Nordjylland og William Demant Fonden.
In the final days of this summer’s exhibition Laesoe Art Hall invites our audiences to a very special concert by the experimental band MESMER. From their description:
MESMER consists of the three musicians and composers Emil Jensen, Victor Dybbroe and Anders Filipsen, who have been creating music together the last 15 years in various groups.
MESMER is fascinated by how sound (and lack of) influences us as people and how the different natural and cultural environments create different musical scenarios.
MESMER is a new outfit, but it is at the same time a continuation of a working community that has lasted for 15 years, and which, among other things, has manifested itself in ensembles such as Lydkollektivet NEWCLEAR and Traveling Tribes, with whom they have received 2 DMA’s, as world composers of the year, and performed at Roskilde Festival. In addition to the above collaborations, the three artists have worked together on film music, radio stories and audiovisual projects.
Anders Filipsen (composer, musician, soundartist) has released 10 records in his own name or as part of bands and orchestras. He is a member of Danish recordlabel and soundart-collective ILKmusic. He has been nominated for 8 DMA’s and won 2. Has worked with people such as John Tchicai, Kresten Osgood, Sofia Jernberg, Nastio Mosquito, Ane Trolle, Rumpistol and groups such as Travelling Tribes, The Black Nothing, Lydkollektivet NEWCLEAR, New Kids, TEETH, KO3 and The hOpening.
Victor Dybbroe is part of the international renowned group Girls in Airports, that has released 5 albums and has been appraised for their unique way of mixing genres. Furthermore he has worked with artists such as Caroline Henderson, Vinnie Who og Quadron. He has won 4 DMA’er with three different groups, and received the Carl-award as “Talent of the year” with the band The Kikos in 2016.
Emil Jensen has created unique works of sound with people from South-India, Ghana and Japan og has recorded, produced and performed with people such as Trentemøller, Nobody Beats the Beats and Clara Bryld. Furthermore he has worked with performing arts, installations and performances with a.o. The Mob and Superhands.
The doors will open at 19:00 and there is a normal ticket fee, DKK 60,-
Elmer The Dane indvier publikum i sit livsværk, fra de første gadeplakater i 70’erne til hans memes-lignende ‘kommentarer til verden’.
Elmer The Dane invites the audience inside his art, from the street posters of the 70’s to his meme-looking ‘Comments to the world’. Subtitles in English.
Elmer The Dane fortæller og forklarer om sin udstilling i Læsø Kunsthal over en telefonlinje fra København.
Elmer The Dane talking through his exhibition The disaster is now!
In English below
Den mangefacetterede kunstscene vi i dag tager for givet, har sin oprindelse i avantgardismen, hvis hovedværk, Marcel Duchamps (1887 – 1968) ”Fontæne”, et pissoir lagt ned på en sokkel, debuterede for godt 100 år siden. Med avantgardismen brød kunsten ikke kun ud af billedrammen, men også alle andre kategoriseringer, og flettede sig helt ind i hverdagslivet. Avantgardisternes vision var at skabe en bedre verden ved at brede kunsten ud i flest mulige sammenhænge. En tanke som kulminerede i en opfattelse om, at hvad som helst i princippet kan være kunst, hvis kunstneren og andre kompetencer omkring værket hævder det. Derfor kan et pissoir også fungere som et udstillingsobjekt.
Således bliver ingen i dag overrasket over, at man kan få kunst på recept, eller at kunst skal fremme værdier som diversitet, inklusion og klimabevidsthed.
Sommeren 2024 tager kunstneren Elmer, The Dane publikum med indenfor i den avantgardistiske side af samtidskunsten, tilbage til dens oprindelse.
Selv om det lyder fredfyldt, at kunsten trænger ind i flere livssammenhænge, skaber det også intens debat.
Da avantgardismen bragte kunsten ud i samfundet, førte den i høj grad også politikken ind i kunstlivet. Dermed kommer kunsten til at lægge scene til de politiske og ideologiske slagsmål i samtiden. Ligesom en kontrastvæske blotlægger kunsten menneskers forskellige verdenssyn. Også dette mener Elmer nødvendiggør, at man vender tilbage til udgangspunktet, og erindrer, hvor man kom fra.
Det seneste århundrede kan ligne en uafbrudt triumf for avantgarden. Men derfor lever den ikke nødvendigvis et ukompliceret liv. Dens sarkasmer og skæve vinkler kan affejes som ”partindlæg i debat” og beskyldes for slet ikke at være kunst; dens humor kan fremstå som nihilistisk; og dens flertydighed bliver typisk forenklet og forfladiget i ekstrem grad.
Med udstillingen ”Klassisk Avantgarde” udfordrer Elmer ”Den blinde tro på digitaliseringens fremskridt for enhver pris, og den nye veluddannede middelklasse af forskere i alting, som laver leveregler for sundhed, identitet og kultur; som har skabt et massivt enigt fællesskab af eksperter, der fortæller os hvad vi skal gøre, og ligesom studieværterne i ”Go morgen” og ”Go aften” Danmark, styrer tidsånden, med forbud og lovændringer, ”safe space” og ”cancel culture”.
Gennem nedslag i tidligere og nutidige værker folder Elmer kernen ud i den klassiske avantgarde, både aristokratisk og demokratisk af natur, som han har levet med den i sin praksis som kunstner og underviser.
”Alle kan virkelig lave det. Det er klasseløst. Det ikke egen formåen, men ”Ideen an sich” der har ansvaret for det færdige maleri. Du kan selv. KONCEPTKUNST. Og i Elmers tilfælde: Ironisk distance. Alvor gennemstrømmet af humor.”
Publikum vil opleve et udstillingsrum, hvor Elmers praksis migrerer mellem forskellige metoder og tematikker, altid med det samme enkle mål, at nå ind til kernen i noget. Kunsten er en adkomst til erkendelse, en måde at se tingene uforfalsket. Som han siger i en samtale i udstillingens katalog:
“Kunst i traditionel forstand kan faktisk være lige meget.
At lave ting godt er ikke relevant længere. Kvalitet er irrelevant. Muligheden for at det kun er en fiks idé er til stede.”
Men alligevel bliver du ved?
“Det er meningsfuldt at kommentere på samtiden. Du er nødt til at sige det går ikke, eller stille spørgsmål. Kommentarerne er de sidste ting jeg har lavet. Løbet er kørt, ikke.
Man kan faktisk kun kommunikere på den her måde. Fordi vi taler til hinanden og ikke med hinanden i en konsensus-kultur.
Alt det menneskelige vil ende under jorden. Alt det digitale er på overfladen.
Den digitale verden snakker sammen. Det ligner en katastrofe. Det er bare som det er.
Og alle synes det er vigtigt. Det er ikke noget man lægger mærke til. Jeg har ingen dommedag. Dommedag er der nu. Katastrofen er nu. Det er det. Du lever midt i katastrofen.”
-*-
The multifaceted art scene we take for granted today has its origins in the avant-garde, whose masterpiece, Marcel Duchamp’s (1887 – 1968) “Fountain”, a urinal placed on a plinth, debuted over 100 years ago. With avant-gardism, art not only broke out of the picture frame, but also all other categorisations, and wove itself into everyday life. The vision of the avant-garde was to create a better world by spreading art in as many contexts as possible. An idea that culminated in the belief that, in principle, anything can be art if the artist and other competences around the work claim it. Therefore, a urinal can also function as an exhibition object.
No one is surprised today that art is available on prescription or that art should promote values such as diversity, inclusion and climate awareness.
In the summer of 2024, artist Elmer, The Dane takes the audience inside the avant-garde side of contemporary art, back to its origins.
While it sounds peaceful that art is penetrating most contexts of life, it also creates intense debate.
When the avant-garde brought art into society, it also brought politics into the art world to a large extent. In this way, art sets the stage for the political and ideological battles of our time. Like a contrasting fluid, art exposes people’s different worldviews. Elmer also believes that this makes it necessary to return to the starting point and remember where you came from.
The last century may seem like an uninterrupted triumph for the avant-garde. But that doesn’t necessarily mean it leads an uncomplicated life. Its sarcasm and oblique angles can be dismissed as “partisan debate” and accused of not being art at all; its humour can appear nihilistic; and its ambiguity is typically simplified and flattened to an extreme degree.
With the exhibition “Classical Avant-garde” Elmer challenges “The blind faith in the progress of digitalisation at all costs, and the new well-educated middle class of scientists in everything, who make rules for health, identity and culture; who have created a massive unanimous community of experts who tell us what to do, and like the hosts of “Go morgen” and “Go aften” Denmark, control the zeitgeist, with bans and law changes, “safe space” and “cancel culture”.
By looking at past and present works, Elmer unfolds the core of the classic avant-garde, both aristocratic and democratic in nature, as he has lived with it in his practice as an artist and teacher.
“Anyone can really make it. It’s classless. It’s not your own ability, but “Ideen an sich” that is responsible for the finished painting. You can do it yourself. CONCEPT ART. And in Elmer’s case: Ironic distance. Seriousness infused with humour.”
The audience will experience an exhibition space where Elmer’s practice migrates between different methods and themes, always with the same simple goal, to get to the core of something. Art is an access to realisation, a way of seeing things unadulterated. As he says in a conversation in the exhibition catalogue:
“Art in the traditional sense doesn’t really matter.
Making things well is not relevant anymore. Quality is irrelevant. The possibility that it’s just a fancy idea is present.”
But still you keep going?
“It’s meaningful to comment on the present. You have to say it doesn’t work or ask questions. The comments are the last things I’ve done. The race is over, right.
You can only really communicate this way. Because we talk to each other and not with each other in a consensus culture.
Everything human will end up underground. Everything digital is on the surface.
The digital world is talking to each other. It looks like a disaster. It’s just the way it is.
And everyone thinks it’s important. It’s not something you notice. I don’t have an idea of a future apocalypse. The apocalypse is now. That’s what it is. You live in the middle of the disaster.”
Laesoe Art Hall was invited by the Danish Art Council and the Ministry of Culture to take part in the opening of the Danish pavillion at this year’s Biennal in Venice. For that we are grateful. Here are some pictures from the day. Photo by Jon Eirik Lundberg.
Nordjyske Stiftstidendes kunstkritiker, Troels Laursen, giver Læsø Kunsthals jubilæumsbog “At skabe virkelighed” fire stjerner og en hel side med ros.
Programmet “Norsken, svensken og dansken” omtaler udstillingen “Political Art” i Warszawa (05:38). Journalist Åsa Linderborg har været i Polen og set udstillingen. Hassan Preisler tager et opgør med den behandling den har fået i medierne:
”Det er jo også helt tosset … at man ligesom pr. automatik har udskammet og udskældt den her udstilling. Den er kurateret af den, efter min mening, modigste museumsdirektør vi har i Danmark; som faktisk er norsk, og som hedder Jon Eirik Lundberg og er leder af Læsø Kunsthal. Jon går op imod de kollektiver der er i Danmark. Og han gør det ikke i politisk opposition, han gør det som kunstnerisk uafhængigt menneske. Det interesserer ham, at udfordre de fælles strømninger der er, og den tidsånd som dominerer. Og på den måde så er han derfor en af de mest interessante formidlere i Danmark lige nu. Og jeg forstår ikke at vi har sådan en automatisk tendens til at have behov for at udskamme og kategorisere det her. Han er selv, har jeg læst, meget, meget træt af at skulle stå på mål for det noget der bliver kaldt ”højreorienteret kunst” bare fordi det ikke indtager de fælles holdninger der er blevet besluttet af ”de rigtige”.”
Programmet bliver sendt i alle de tre skandinaviske lande.
-:-
The inter-scandinavian program “The Norwegian, the Swede and the Dane” addresses the exhibition “Political Art” in Warsaw. The Danish writer and journalist Hassan Preisler praises the exhibition concept and Laesoe Art Hall’s work as “the most courageous and interesting dissemination of art in Denmark right now”.
Læsø Kunsthal blev i 2018 engageret til at udforme et Artist in Residency-program i Per Kirkebys tidligere ejendom på Læsø, Haabet. Det var på invitation fra virksomheden Læsø Kunst og Kultur Aps. I en brgundelse for samarbejdet mellem Læsø Kunsthal og LKK Aps skriver Trygve Natvig i november 2018:
“Baggrunden for samarbejdet med Læsø Kunsthal er begrundet i at Læsø Kunsthal med
Jon Erik som leder har vist sig yderst dygtige til at skabe et imponerende netværk og de
afgørende samarbejder, der giver adgang til betydningsfuld kunst og anerkendte
kunstneres værker.”
Opgaven blev afleveret i december 2018. Sådan et program har været en tematik vi har arbejdet med i forskellige konstellationer gennem tiderne, og det er med stor glæde vi nu ser projektet blive realiseret. Det bygger videre på en historisk arv for Læsø.
English: Laesoe Art Hall was in 2018 invited to develop an Artist in Residency program in the former atelier of Per Kirkeby on Laesoe. The project was delivered to Læsø Kunst og Kultur Aps (Laesoe Art and Culture Ltd.) in mid december the same year. We are proud and happy to see it coming into reality, and that artists from all over the world soon can apply for a grant to stay and work in the marvellous studio.
Kataloget for Per Kirkebys skulptur Vinduestårnet er næsten udsolgt. En digital version kan tilgås her:
Læsø Kunsthal er en ikke-kommerciel, selvejende institution som i betydeligt omfang virker ved frivilligt arbejde og uden tilskud til drift. Vores mission er at bringe betydningsfuld kunst ud af storbyen, for på samme tid at give ro til oplevelsen af kunst og styrke vores lokalsamfunds identitet.
Vil du støtte Læsø Kunsthal? Skriv til os via kontaktformularen nederst på forsiden, eller på mailadressen nederst på siden her. Vi modtager med taknemlighed donationer til:
MobilePay 30 14 22 21
eller reg. nr. 7402 konto nr. 0001041434
Laesoe Art Hall is a non-profit organisation without governmental funding. Our mission is to bring the wonders of fine art to the countryside, adding contemplation to the experience of art and strengthening the identity of our local community. Would you like to support our work? Please write to us using the contact formular on the front page, or the email at the end of this page. We graciously receive donations to this account:
IBAN number: DK3174020001041434
BIC-kode/SWIFT-adress: NRSBDK24
Baggrundshistorien
Kunsten har længe været en central del af Læsø. Øens isolerede beliggenhed i Kattegat har
inspireret kunstnere siden midten af 1800-tallet og frem til i dag. Det intense lys, havet, de omskiftelige landskaber, følelsen af eksil og den ro og fordybelse øen tilbyder, har givet Læsø en helt speciel
plads i den danske kunsthistorie.
Kunstnere har siden guldalderen rejst til Læsø for at arbejde, heraf mange af Danmarks og den
internationale kunst største mestre. Fra guldaldermaleren Martinus Rørby og den senere P.C. Skovgaard, til
Michael Ancher, Viggo Johansen, Laurits Tuxen og Fynbomaleren Johannes Larsen. I 1950’erne fandt
modernistiske landskabsmalere som Søren Hjort Nielsen og Johannes Hofmeister frirum på Læsø.
I 1960’erne købte galleristen Børge Birch en gård på Læsø, som han indrettede til sommerhus. Her fik han ideen til at “skabe et nyt Skagen”; gøre Læsø til et historisk betydningsfuldt arbejdssted for kunstnere. Birch anskaffede ejendomme med boliger og atelierer til to af sine kunstnere. “Bangsbohave” til Asger Jorn og “Søbogård” til Jørgen Haugen Sørensen. Med dem fulgte et righoldigt persongalleri af danske og udenlandske kunstnere som kom på besøg. På den måde gik Birchs drøm hurtigt i opfyldelse.
Under optagelserne til en film om Asger Jorn besøgte Per Kirkeby i 1977 Læsø, og han købte et par år efter boligen “Haabet” til arbejde og ophold. Bangsbohave og Haabet anvendes i dag primært til udlejning, men er ellers bevaret i deres tidligere ejeres stil. Jørgen Haugen Sørensens gård har skiftet ejere flere gange siden han forlod øen igen sent i 70’erne.
En af de kunstnere som frekventerede Haugen Sørensens gård var den lokale klejnsmed, Erik Sparre (1936 – 2008). Han havde sit eget værksted, i det hus han selv byggede udenfor Byrum. Her skabte han gennem 40 år en stor samling skulpturer i stål. Den samling udgør i dag kernen i Læsø Kunsthal, idet kunsthallens grundlægger, Jon Eirik Lundberg, erhvervede den efter Sparres død.
Læsø Kunsthals aktiviteter
Læsø Kunsthal blev etableret i 2012 for dels at formidle, dels at regenerere den tradition Børge Birch efterlod. Således skabte kunsthallen over fire år udstillinger om Per Kirkebys (2016), Jørgen Haugen Sørensens (2017) og Asger Jorns (2020) liv og virke på øen. I 2018 viste kunsthallen oprindelsen til Kirkebys murstensværker, og opførte hans sidste skulptur “Vinduestårnet” i Østerby Havn.
I de øvrige sæsoner har kunsthallen inviteret det ypperste af dansk og international samtidskunst til øen. Nogle af disse projekter har sat deres varige aftryk på Læsø. Eksempelvis er et landskabsværk fra gruppeudstillingen Khora (2017) i proces med at blive en fast installation i Bouet på sydsiden af øens østlige del. Værket består af store træfløjter, som vinden og tidevandet skaber musik af.
Med årene har kunsthallen udviklet en tydelig formidlingsprofil: vores udstillinger er fortællende. De indeholder “nøgler” publikum kan tage med sig videre. En forklaring på noget. Samtidskunst er i sin natur eksperimenterende og undersøgende. Men al sand undersøgelse leder til svar. Det behøver ikke være endegyldige svar, men kan være indgange, der kan lede en videre.
Kunsthallen arrangerer hvert år Læsø Litteraturfestival. Gennem årene har den aflejret sig i form af en rig beholdning digtsamlinger i Læsø Biblioteks hylder.
I 2019 modtog Læsø Kunsthal en donation på ca. 230 grafiske værker af Pablo Picasso, Gustav Klimt, Per Kirkeby, Salvador Dalí og Marc Chagall fra kunsthandleren Henry Dyson (1935 – 2019). Værkerne skal udsmykke Læsø. I dag er den lokale regionsklinik udsmykket med grafiske værker af Marc Chagall, og til efteråret vil Salvador Dalís illustrationer til Dantes Den Guddommelige Komedie blive monteret i Læsø Bibliotek, som er en del af Læsø Skole. Denne udsmykning indgår i samarbejdet mellem skolen og kunsthallen, og skal bidrage til at give Læsøs unge erfaringer med verdenskunst.
Alt dette arbejde er muliggjort af projektstøtte og donationer fra privatpersoner og offentlige og private fonde, Læsø Kommune og Region Nordjylland.