Flygningestrømme, regionale krige, og frygt for sammenbrud i den eksisterende ordenen, lokalt eller globalt, præger beslutninger der griber ind i alles liv. Nyhedernes fortællinger gør publikum til vidner, i form af tilskuere. Men et vidne er også en der selv fortæller. At være vidne til verden er ikke kun at betragte den, men også at fortælle den. At fortælle om verden er også at placere sig selv i den, og komme til klarhed over ens mulige eller reelle rolle i den. Dette den tematiske baggrund for Læsø Litteraturfestival 2017. Vi har inviteret forfattere, poeter og udgivere til at læse og samtale om verden, individet og litteraturens rolle imellem dem.