Khôra – et passageværk; om mellemrum i landskabet

8. juli – 27. august
Landskabet på Læsø

Amalie Smith, Astrid Savngren, Else Leirvik, Jacob Jessen, Ursula Nistrup

Khôra viser fem nordiske samtidskunstneres værker skabt til landskabet på Læsø. Med afsæt i besøg på øen over det seneste år har kunstnerne stiftet bekendtskab med dens kultur og naturlandskab, hvortil de har udviklet kontekstuelle værker.

Værkernes og deres placering:

Kort over Khôra-udstillingens værker skabt til landskabet på Læsø.

 
 
Amalie Smith
Audio: 30 min
Medvirkende: Hans Henrik Bruun, Dorthe Jørgensen
Klaver, sang: Bjarke Valentin
Violinist: Thea Thorborg
 
Lydværket er lavet til at lytte til, som man går i hedemoselandskabet ved Holtemmen og kan streames fra soundcloud. Vær opmærksom på, at der i de lavtliggende dele af Holtemmen kan være dårlig dækning, så det kan være en god idé at streame podcasten på forhånd.
 
 

B Dust Storm Dances – ‘Scripts for a re-play’
Jacob Jessen
Læsø Folkedansere, vindmaskiner, lysmaster, stivnede vandreklitter ved Højsande
2017
 
 
 

C essensen
en stark angenäm lukt
förnimmelsen av smaken
av en plisserad gul kjol
varm och sträv
som vått gräs
Astrid Svangren
Installation 
Træ, uld, bivoks, lyng,
stof, skaller
2017
 
I skoven syd for Hals Kirkeruin
 
 

D
 
Probes of the Forgotten Tone
Ursula Nistrup
Vindpiber
Egetræ og galvaniseret stål
2017
 
Ved parkeringspladsen i Bouet
 
 

E
 
I grunnen henger det sammen
Else Leirvik
Installation
Bronze, stål
2017
 
Ved kysten vest for Banstensvejen
 
 

Read More

Læsø Litteraturfestival 2017: Vidne til verden

Læsø Litteraturfestival 2017

Flygningestrømme, regionale krige, og frygt for sammenbrud i den eksisterende ordenen, lokalt eller globalt, præger beslutninger der griber ind i alles liv. Nyhedernes fortællinger gør publikum til vidner, i form af tilskuere. Men et vidne er også en der selv fortæller. At være vidne til verden er ikke kun at betragte den, men også at fortælle den. At fortælle om verden er også at placere sig selv i den, og komme til klarhed over ens mulige eller reelle rolle i den. Dette den tematiske baggrund for Læsø Litteraturfestival 2017. Vi har inviteret forfattere, poeter og udgivere til at læse og samtale om verden, individet og litteraturens rolle imellem dem.

Read More

Sæsonprogram for 2017

 

Sæson 2017 på Læsø Kunsthal

 

Læsø Kunsthal ser frem til en udstillingssæson, der både trækker tråde tilbage til legendariske stunder i fortiden og ser frem ad med stedsspecifikke samtidige værker. Udover to store udstillinger vil året også byde på litteraturfestival i august.

 

Read More

Program for Læsø Litteraturfestival 2016

Læsø Kunsthal byder velkommen til den fjerde litteraturfestival på Skandinaviens perifere midtpunkt. Programmet er som følger:

Fredag 15. juli

Læsø Kunsthal kl. 13:00 Velkomst

13:20 Audun Mortensen

13:45 Hanne Viemose

14:15 Jesper Brygger

14:40 Ursula Scavenius

15:15 Sigurd Buch Christensen

15:35 Per Thörn

16:05 Nikolaj Stochholm

”Poesi i produktionen”: Læsø Fiskeindustri

17:05 Joakim Vilandt

17:25 Susanne Jorn og Helen Davies

21:00 Aftensmad i kunsthallen

Lørdag 16. juli

12:00 Åbning, Læsø Kunsthal

12:10 Hanne Viemose

12:30 Jesper Brygger

13:00 Sigurd Buch Christensen

13:25 Ursula Scavenius

13:50 Frokost

19:00 Østerby Strand

19:05 Audun Mortensen

19:30 Joakim Vilandt

19:50 Nicolaj Stochholm

20:30 Poetisk Teater, kunsthallen

21:00 Aftensmad i kunsthallen

Priser: 1 dag: 200,-, 2 dage: 300,-

Madbilletter: 150,-

Med forbehold om ændringer

Læsø Litteraturfestival er støttet af Statens Kunstfond, Læsø Fiskindustri og Nørhaven Tryk / Specialtrykkeriet i Viborg

Vi glæder os til at se jer !

 

Per Kirkeby på Læsø

Soloudstilling af Per Kirkeby

Læsø Kunsthal

02.07.2016 – 30.10.2016

(Billeder fra udstillingen længere nede / Pictures from the exhibition further down)

Per Kirkeby

                                                                                                                       Foto: Helene Sandberg

 

Per Kirkeby er en af Danmarks mest betydningsfulde, nulevende kunstnere. I mere end fire årtier har han beskæftiget sig med stort set alle former for billedkunstneriske udtryk – fra maleri, tegning, skulptur og grafik til scenografi og film. Derudover er han forfatter, digter og arkitekt, og skriver essays og kunstnermonografier. Han forener det sanselige i stoffet og farvers rå materie med stor kunstnerisk og teoretisk indsigt. Evnen til at samle formen, naturen og ideernes luftige spind i maleri og skulptur har gjort ham til en af den moderne kunsts vigtigste skikkelser.

Kirkeby på Læsø viser hans brug af en række gennemgående motiver, hentet i naturen – i skoven og omkring hans atelier på Læsø. Udstillingen indfanger kunstnerens vidtfavnende sans for alt, hvad der har stærk billeddannende kraft. I sine værker udveksler Kirkeby konstant med omgivelserne, og man genfinder mange motiver fra øen både i hans skulpturer og i hans malerkunst. Tematisk baserer Kirkebys arbejde sig ofte på kunstnerens egne observationer af naturen og dens forandringer.

Udstillingen i Læsø Kunsthal fokuserer på værker fremstillet på Læsø. Den vil således rumme et udsnit af Kirkebys bronzeskulpturer, tegninger, tavler, monotypier, tryk samt skitser der er relateret til Læsø. Dette greb komplementeres af Kirkebys egne film og litterære arbejder. De vil vises særskilt i kunsthallen, således at man som gæst vandrer gennem et dobbelt livsværk: Kirkebys rejse gennem de forskellige genrer og udtryksformer, og sporene fra de tilbagevendende arbejdsophold på Læsø. Denne koncentration af værker fra forskellige tidsepoker og referencer til Læsø, åbner for en undersøgelse af samspillet mellem sted og værk hos en af landets nationalt og internationalt mest betydningsfulde kunstnere.

Per Kirkeby (f. 1938) er både billedkunstner, geolog, skulptør, forfatter, filmproducent og arkitekt. Han er oprindeligt uddannet i naturhistorie fra Københavns Universitet (1964-67), og siden som billedkunstner fra Den Eksperimenterende Kunstskole, også kaldet Eks-skolen, under blandt andre Poul Gernes. Kirkebys forhold til Læsø begyndte da han lavede en kortfilm om sin ældre kollega Asger Jorn i 1976-77. Efterfølgende erhvervede Kirkeby en gård midt på øen og indrettede et skulpturværksted i 1980. Hans malerier hænger i private samlinger og på museer verden over.

 

 

 

Kirkeby on Laesoe

Solo exhibition by Per Kirkeby

Laesoe Art Hall

02.07.2016 – 01.11.2016

Opening on the 1st of July 2016

 

Per Kirkeby (b. 1938) is one of the most acknowledged, contemporary Danish artists. For more than four decades he has worked in basically all artistic modes of expression; from painting, drawing, sculpture and prints to scenography and film. Apart from that he is an author, poet, architecht, as well as a writer of essays and artist monographies. His ability to combine the form, Nature and the world of ideas into paintings and sculptures has made him one the most important figures in modern art.

The exhibition will present works created on Laesoe, spanning decades in time and a range of different media; sculptures, drawings, sketches, prints, and so on. Along with these pieces the audience will be duly introduced to Kirkeby’s merits in literature and film.

Tak til Per Kirkeby og hans familie, Galleri Bo Bjerggaard, 15. junifonden, Augustinusfonden, Den Obelske Familiefond, Knud Højgaards Fond og Læsø Kommune

Billeder fra udstillingen

Fotograf: Lars Bay

Detail from the Per Kirkeby painting "Laesoe", Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting, Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby Blackboard painting. Laesoe Art Hall 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting. Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Detail from a Per Kirkeby blackboard painting. Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay Per Kirkeby exhibition, Laesoe Art Hall, 2016. Photo: Lars Bay

Poetisk Teater til Læsø Litteraturfestival

POETISK TEATER PRÆSENTERER:
HAN – en myte
En iscenesat reading af Han af Jørgen Nielsen og Hun af Juliane Preisler

 

Poetisk Teater præsenterer en iscenesat reading af et rystende og næsten glemt digtværk fra 90erne: Jørgen Nielsens “Han – en myte”. Over for Jørgens Nielsens tekst sætter Juliane Preisler sekvenser fra sin digtsamling “Hun” – skrevet på nogenlunde samme tidspunkt. Kombinationen af de stærke udsagn fra HAN og HUN bliver et poetisk portræt af Manden, set/ seende sig selv i et spejl.

Skuespillere: Mette Frank og Ulver Skuli Abildgaard
Tekstbearbejdelse: Lene Henningsen og Juliane Preisler

OM POETISK TEATER:
Poesiens Hus i Den Frie og en lille gruppe teaterfolk udvikler gennem arbejdet med nye og klassiske poetiske tekster et teaterkoncept, der handler om at levendegøre ordene, gøre dem kropsligt nærværende, overraskende og medrivende.
Det Poetiske Teater åbner på denne måde nye veje for oplevelsen af poesi, og af teater, og appellerer til et bredt publikum, både hvad angår alder og forudsætninger.

Indtil nu har publikum kunnet opleve readings af så forskellige digtere som Ole Sarvig, Samuel Beckett, Lene Henningsen, Percy B. Shelley og Morti Vizki.

 

DE MEDVIRKENDE:

Ulver Skuli Abildgaard er uddannet på Odense Teaters elevskole, 1984. Har siden da spillet på københavnske teatre, blandt andet Mammutteatret flere gange. Har haft fast engagement på Det Kgl. Teater og i Aalborg Teaters ensemble.

Har desuden medvirket i flere radiospil og medvirket i flere TV-serier, bla. ”Lykke”, ”Rejseholdet” og ”Hotellet”, samt filmen ”Nordkraft”.

 

Ulver Skuli Abildgaard portræt-1_web

 


Mette Frank
er uddannet fra Statens Teaterskole i København i 1998. Har blandt meget andet medvirket i TV-dokumentarerne ”Store Danskere – Kaj Munk” og ”Thycho Brahe”, i TV-serierne ”Dicte”, ”Badehotellet”, ”Lykke” og ”Klovn” samt Simon Stahos film ”Magi i luften”.
Har desuden optrådt i det meste af Danmark, bla. på Kaleidoskop, Caféteatret samt det Det Kgl. Teater, og var en overgang fast del af ensemblet på Aalborg Teater.

 

mette frank bw_web

 

Poesi i produktionen: Susanne Jorn & Helen Davies

Forfatter og digter Susanne Jorn i København. Foto: Sofie Amalie Klougart

 

Fredag den 15. juli rykker Læsø Litteraturfestival ind i Læsø Fiskeindustri, og forvandler produktionshallen til en litterær scene. Susanne Jorn læser et udvalg fra sin aktuelle digtsamling Sten på sten, til harpenisten Helen Davies’ egne kompositioner og musik fra sin keltiske kulturarv.

Sten på sten er den tredje bog i en digttrilogi, hvor der fokuseres på primærfarver – i dette tilfælde gul. Inkluderet i arrangementet er langdigtet I begyndelsen var billedet, skrevet til Asger Jorns hovedværk af samme navn.

 

Helen Davies

Foto: Svend Withfelt

Læsø Litteraturfestival er støttet af Statens Kunstfond og Læsø Fiskeindustri

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

Læsø-logo-RGB

Læsø Litteraturfestival 2016

Læsø Kunsthal har den glæde at invitere til den fjerde udgave af Skandinaviens mest eksklusive og intime litteraturfestival. Den finder sted fredag den 15. og lørdag den 16. juli.

Deltagerlisten opviser nok en gang et lille tværsnit af det bedste fra tre landes litteratur. Læsningerne finder denne gang sted i vidt forskellige scenerier rundt om på øen. Der bliver læst op inde i Fiskeindustriens produktionshaller, i havet, i kunsthallen og andre interessante steder.

Efter programmets afslutning samles digtere og gæster hver aften i kunsthallen til mad, samtaler og performances på scenen.

Årets forfattere er:

Nicolaj Stochholm (DK)

Per Thörn (S)

Sigurd Buch Christensen (DK)

Ursula Scavenius (DK)

Hanne Viemose (DK)

Joakim Vilandt (DK)

Audun Mortensen (N)

Jesper Brygger (DK)

Susanne Jorn (DK)

+ surprise acts på scenen begge aftener

 

Priser: 1 dag: Kr. 200, 2 dage: Kr. 300, aftensmad Kr. 120. Reservation: jel (at ) laesoekunsthal.com

Følg os på vores facebookside for løbende opdateringer, og vel mødt!

 

Læsø Litteraturfestival er støttet af

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

 

Till Verclas on the lakes

To af vores gæster har sendt os luftfotos fra København, hvor man ser Till Verclas’ “Den Anden Havn” på Sct. Jørgens Sø. Dvs. tæt på Tycho Brahes Planetarium. Første sø i det øverste billede, sidste sø på det nederste. Flåden er en tvilling-installation til Verclas’ værk på Læsø sommeren 2015. Installationen var Læsø Kunsthals bidrag til Copenhagen Art Week 2015. Fotografer ukendte.

Our audience has shared with us two different air photos of Copenhagen, where one can see Till Verclas’ installtion The Second Harbor (2015); a “twin installation” of the fleet in Bouet on Laesoe, this time placed on Saint Jorgen’s Lake. Which is the first lake on the top picture, and the last on the second. The work was part of Copenhagen Art Week 2015. Unknown photographers.

Søerne_2_web

Søerne_luftfoto

Refleksioner over sæson 2015

Hartmut Stockter, Laesoe Art Hall, 2015Hartmut Stockter, wallpiece, acryl på væg, Læsø Kunsthal, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal har afsluttet den mest ambitiøse sæson i kunsthallens fireårige historie. Årets hovedudstilling var kurateret, dvs. den skulle bære frem en slags samlet fortælling. Og denne fortælling skulle forbindes til nogle forhold på Læsø. Kuratoren, Erik Duckert, kontaktede professor og statsgeolog, Jens Morten Hansen, i Vesterø, og blev sat ind i Læsøs geologiske fænomener, hvorfra han plukkede termen ”post-glacial rebound”, som udstillingens overordnede tematik. Således kom udstillingen til at hedde REBOUND, eller ”gen-komst”, at vende tilbage til overfladen efter en nedtrykket tilstand.

Denne tematik blev frit taget i behandling af fire kunstnere, hvor både kunsthallen og landskabet omkring den blev sat i spil. I Bouet placerede vi en flåde med seks skibe, der illuderede lastebåde fra ”Svelt”, den historiske naturhavn, der i sin tid var Danmarks anden største havn. Værket, Den Anden Havn, var skabt af den tyske kunstner Till Verclas fra Altona og Wedel – i øvrigt er tidligere danske områder i og omkring Hamborg.

 

Till i værftet 2_webTill Verclas bygger skibe hos Østerby Skibsværft, 2015. Foto: JEL

 

Skibene måler 100 x 150 x 600 cm, og er lavet af krydsfinér, stål og flamingo. Verclas tegnede de første skitser til den flydende skulptur i perioden 1986-89. I København fik han stillet Sct. Jørgens Sø til rådighed for visning af et tvilling-værk under Copenhagen Art Week.

 

Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø. Photo: Jon Eirik Lundberg, 2015Till Verclas, Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø, København, 2015.

 

 

 

Den Anden Havn, Læsø, Photo: Lars GundersenTill Verclas, Den Anden Havn, Læsø, 2015. Foto: Lars Gundersen

 

Vis á vis kunsthallen etablerede Katja Bjørn, Hartmut Stockter og Phillip Simmons værket “The Haven” i et styrhus fra en fiskekutter. I vinduet vises en film om en fisker der danser stille og romantisk med en kvinde i et styrhus. Indenfor var styrhuset udsmykket med bl.a. en måge af Hartmut Stockter og akvareller af Phillip Simmons.

 

The Haven, Læsø, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg“The Haven”, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

The Haven, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergThe Haven, detalje: Hartmut Stockters måge.

 

Phillip Simmons, LAesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergPhillip Simmons, akvarel, detalje i “The Haven”, 2015. Foto: JEL

 

 

Indenfor i kunsthallen viste Julie Bitsch, Hartmut Stockter og Katja Bjørn hhv. installationer, objekter og videokunst.

 

Julie Bitsch, Østerby strand, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg
Julie Bitsch laver afstøbning af Østerby strand. Foto: JEL

 

Julie Bitsch, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergJulie Bitsch, afstøbninger og processuelle værker, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergKatja Bjørn, “Confined Space”, video, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Fathom, 2015. Photo: Ole Bjørn JacobsenKatja Bjørn, “Fathom”, video, 2015. Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Årets litteraturfestival var den største til dato, både i antal gæster og deltagende forfattere. Per og Bente Nørhaven fra Nørhaven Tryk og Specialtrykkeriet i Viborg skænkede en antologi til festivalen. Bogen fik titlen “Oplæsninger”, og blev lavet i samarbejde med litteraturkonsulent Gita Pasternak og grafiker Torben Hansen. Antologien bærer løfter om at blive en fast tradition. På den måde sætter Læsø også et håndfast aftryk i den skandinaviske samtidslitteratur. Digteren, redaktøren og publicisten Asger Schnack begunstigede festivalen ved at lade sig invitere som dens første Æresgæst.

 

Asger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Photo: Jan HurtigkarlAsger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jan Hurtigkarl.

 

Foruden oplæsninger byder festivalen også på performances. I år stod Zoltan og Agneta Plengiér Gaál og William Kudahl for denne del af programmet. Zoltan og Agneta arbejder i krydsfeltet mellem komposition og litteratur. William Kudahl komponerer værker med udgangspunkt i omgivelserne, således fremførelsen er en del af kompositionen. Kudahl henlagde sit værk til stranden i Østerby, hvor havet blev inddraget som instrument.

 

Asger og William Kudahl, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jon Eirik LundbergAsger og William Kudahl, Østerby strand, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal vil takke alle deltagende kunstnere, forfattere, samarbejdspartnere og frivillige for deres indsats i 2015. Tak til Gita Pasternak, Torben Hansen, Thomas Bøndergaard, Jonathan Hedegaard, Manicia Lina, købmand Michael Christiansen, Østerby Skibsværft, Østerby Skibssmedje, Østerby Havn, Katja Bjørn, Julie Bitsch, Erik Duckert, Stig Martin Andersen, Mikkel Øland, August Valentin, Asger Aaen, Wilsens Pensionat, Læsø Færgeselskab, Thomas Boberg, Christian Dorph, Simon Pasternak, Majse Aymo Boot, Marianne Larsen, Asger Schnack, Pia Juul, Erling Kittelsen, Hanne Ørstavik, Jonas Rasmussen, Cia Rinne, Peter Laugesen, August Bovin Boberg, William og Asger Kudahl, Zoltan og Agneta Gaál, Nina Maria Kleivan, Frode Gundorf, Rune Johansen, Heidi Rognskog Mella, Mona Eckhoff Sørmo, Hrafnhildur Sigur›ardóttir, Janne Aas, Læsø Kommune v/ Leif Ladefoged, Region Nordjylland, Statens Kunstfond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, 15. juni-fonden, Danske Bank Læsø Sparekasse, Læsø Museum v/ Simon Kyhn Madsen, statsgeolog Jens Morten Hansen, Læsø Kunstfestival, Till Verclas, Kunsthalle Wedel, Københavns Kommune v/ byudviklingschef Peter Dam, Einar Nielsen og Peter Vadim, Peter “Amerika-Peter” Juul Sørensen, Per og Bente Nørhaven, Jess Jessen-Klixbüll, Tom Christoffersen, Daniel Smith Nielsen, Ingegerd Bilving Jørgensen og Cilla Jahn.

Katja Bjørn navngiver nyt land

10 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

I forbindelse med udstillingen REBOUND udførte kunstneren Katja Bjørn en performance, Fathom, på et stykke land, der er kommet af havet syd for Læsø. Den lille ø er adskilt fra Hornfiskrøn med en lille flod, og rummer et grønt område med nogle store stene, som isen en gang i tiden fragtede med fra Norge. Dette stykke land har hermed, uofficielt, fået navnet Favn.

I performanceværket gør Katja Bjørn den lille ø til genstand for et reflekteret og interagerende kærtegn. Kunstneren afskridtede med inspiration fra en buddhistisk prayerwalk hele øens kystlinje, i hvad der bedst kan beskrives som en slags moderlig omfavnelse af den særlige form for natur, som kun øer udgør. Øens omkreds blev afskridtet én kropslængde ad gangen, idet Bjørn trykkede hele sin krop mod jorden, rejste sig igen på stedet, og fortsatte således med en målerlarves rytmik over græs, strand og sten indtil den unavngivne ø var opmålt til 349 af kunstnerens kropslængder. Efter performancen blev øen uofficielt navngivet ”Favn”.

 

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Med performanceværket Fathom har Katja Bjørn udviklet en reflekteret og interesseret måde at gøre naturen begribelig på. Over det meste af verden er det abstrakte metriske system den universelle standard for afstand og opmåling, fra fysikkens nanometer over vejnettets kilometer til kosmologiens lysår. Men sådan har opmåling og kvantificering ikke altid foregået. Mange andre målestokke har igennem tiden præget menneskets strukturering af dets livsverden, ofte med forankring i dets egen krop: vi kender alle alen, fod, og den mere maritime favn. Men i det almindelige liv og omgang med naturen spiller kroppen som opmålingsredskab sjældent nogen afgørende rolle. Den abstrakt definerede meter, der siden sin legitimering af den franske Nationalforsamling i 1791 har været den mest almindelige standard, har bl.a. været defineret som en ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til nordpolen langs Paris-meridianen, eller som den afstand lyset tilbagelægger på 1/299792458 af et sekund.

Med Fathom forsøger Bjørn at genoplive den fysiske interaktion med virkeligheden, som de kropsforankrede målestokke konceptuelt indebærer.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Ved at måle naturen med sin egen krop, former man også verden omkring sig på en investeret måde, der samler områdets naturhistorie med dets kultur, og forankrer dem i det menneske, der opmåler det ved at berøre og omfavne det. Selvom det praktisk ville være absurd at anvende den fra individ til individ varierende kropslængde som universel standard, er denne praksis reflekteret og investeret i den virkelighed, der berøres i opmålingen, hvilket skaber en enhed mellem opmåleren og det opmålte. Resultatet er en omgang med naturen, der ikke er teknologisk dominerende, men snarere menneskeligt omfavnende. Det skaber med andre ord en mere menneskelig bevidsthed om sine omgivelser, at kende deres præcise dimensioner, målt i ens egne kropslængder.

Udstillingen varer til 18. oktober 2015. Tjek vores facebookside for løbende opdateringer mht. åbningstider etc.

Se filmen på Katja Bjørns hjemmeside.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

 

 

 

 

Læsø Kunsthal på Søerne i København

Den Anden Havn på Sct. Jørgens SøFoto: Jon Eirik Lundberg

 

Læsø Kunsthal medvirker i dette års Copenhagen Art Week med en installation bestående af tre røde bådskulpturer på Sct. Jørgens Sø. Værket er en dialogisk installation i samtale med “hovedflåden”, Den Anden Havn, bestående af 6 lignende skulpturer i Bouet på Læsø. Historien på Læsø er, at Bouet en gang var en naturhavn, ved navn Svelt, og denne naturhavn var i århundreder den anden største i Danmark. Vi taler om en periode fra Vikingetiden og til dampmotorens indtog. Projektet taler således på tværs af historien fra en tid, hvor opdelingen i “periferi” og “centrum” var en anden end i dag, og minder os om, at sådanne kategorier ingenlunde er statiske.

Ud over det konceptuelle står det os heldigvis også frit at betragte værket som rene skibsformer, der bevæger sig i vinden. I sig selv åbner den tilgang op for den personlige digtning, der finder sted når værket blot observeres som det fremtræder, konstant omskifteligt og i bevægelse.

Bådene skal efter planen ligge på Sct. Jørgens Sø i tre uger. Ferniseringen finder sted lørdag den 22. august kl. 19:00 på bagsiden af Planetariet. Her er en link til projektets facebookevent.

Følg også værkets udvikling via vores facebookalbum, og kunsthallens liv generelt via vores facebookside.

Galleri Tom Christoffersen i Skindergade er kontaktpunkt i København for information om værket, Till Verclas og Læsø Kunsthal. Galleriet formidler også et udvalg bronzeafstøbninger af skibenes modelformer.

Vi vil takke Tycho Brahes Planetarium og Københavns Kommune for hjælp. Værket er støttet af Region Nordjylland. Tak også til Erik Duckert, Daniel Smith Nielsen, Jonathan Hedegaard, Christian Albrechtsen, Mikkel Øland, Jess Jessen-Klixbüll, Lai Mortensen og Læsø Færgeselskab for uselvisk assistance i forbindelse med etableringen af værket.

 

Laesoe Art Hall participates in this year’s edition of Copenhagen Art Week. On one of the city’s famous Lakes, a sprawling, green water-area, once constructed as a defence against foreign armies, a fleet of three ships form a sister-installation to the existing work on Laesoe, The Second Harbor. Till Verclas (b. 1953) is the creator of both works, which for three weeks will form a dialogue between a conceived “center” and “periphery” of Denmark. The installations transgress the limits of historical time, and reminds us of an era where the periphery of today was a booming center of trade and production. It also reminds us of the fact that this to some extent still is true today, and that such categories, partly derogative with respect to the “periphery”, could contain vital elements of prejudice and thus delusion. Apart from this conceptual reflexions the work is a aesthetical sensation, trigging our imagination into the world of navigation, exploration and trade, in short, the life at sea as part of the common human experience. Finally, the installation present an slowly, ever-changing pattern of red against the backdrop of natural blue (water and sky) and green. In this view the sculpture is this interplay of forms and colors, driven by sunlight, clouds and wind.

We wish to thank Tycho Brahe Planetarium and the Copenhagen Minucipality for their kind cooperation. The installations and the art hall are funded by the Region of Northern Jutland, the Danish Art Council, and the 15th. of June Foundation. 

Till Verclas, Bouet, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg.     Till Verclas in Bouet, 4th of July 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg