Refleksioner over sæson 2015

Hartmut Stockter, Laesoe Art Hall, 2015Hartmut Stockter, wallpiece, acryl på væg, Læsø Kunsthal, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal har afsluttet den mest ambitiøse sæson i kunsthallens fireårige historie. Årets hovedudstilling var kurateret, dvs. den skulle bære frem en slags samlet fortælling. Og denne fortælling skulle forbindes til nogle forhold på Læsø. Kuratoren, Erik Duckert, kontaktede professor og statsgeolog, Jens Morten Hansen, i Vesterø, og blev sat ind i Læsøs geologiske fænomener, hvorfra han plukkede termen ”post-glacial rebound”, som udstillingens overordnede tematik. Således kom udstillingen til at hedde REBOUND, eller ”gen-komst”, at vende tilbage til overfladen efter en nedtrykket tilstand.

Denne tematik blev frit taget i behandling af fire kunstnere, hvor både kunsthallen og landskabet omkring den blev sat i spil. I Bouet placerede vi en flåde med seks skibe, der illuderede lastebåde fra ”Svelt”, den historiske naturhavn, der i sin tid var Danmarks anden største havn. Værket, Den Anden Havn, var skabt af den tyske kunstner Till Verclas fra Altona og Wedel – i øvrigt er tidligere danske områder i og omkring Hamborg.

 

Till i værftet 2_webTill Verclas bygger skibe hos Østerby Skibsværft, 2015. Foto: JEL

 

Skibene måler 100 x 150 x 600 cm, og er lavet af krydsfinér, stål og flamingo. Verclas tegnede de første skitser til den flydende skulptur i perioden 1986-89. I København fik han stillet Sct. Jørgens Sø til rådighed for visning af et tvilling-værk under Copenhagen Art Week.

 

Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø. Photo: Jon Eirik Lundberg, 2015Till Verclas, Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø, København, 2015.

 

 

 

Den Anden Havn, Læsø, Photo: Lars GundersenTill Verclas, Den Anden Havn, Læsø, 2015. Foto: Lars Gundersen

 

Vis á vis kunsthallen etablerede Katja Bjørn, Hartmut Stockter og Phillip Simmons værket “The Haven” i et styrhus fra en fiskekutter. I vinduet vises en film om en fisker der danser stille og romantisk med en kvinde i et styrhus. Indenfor var styrhuset udsmykket med bl.a. en måge af Hartmut Stockter og akvareller af Phillip Simmons.

 

The Haven, Læsø, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg“The Haven”, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

The Haven, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergThe Haven, detalje: Hartmut Stockters måge.

 

Phillip Simmons, LAesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergPhillip Simmons, akvarel, detalje i “The Haven”, 2015. Foto: JEL

 

 

Indenfor i kunsthallen viste Julie Bitsch, Hartmut Stockter og Katja Bjørn hhv. installationer, objekter og videokunst.

 

Julie Bitsch, Østerby strand, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg
Julie Bitsch laver afstøbning af Østerby strand. Foto: JEL

 

Julie Bitsch, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergJulie Bitsch, afstøbninger og processuelle værker, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergKatja Bjørn, “Confined Space”, video, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Fathom, 2015. Photo: Ole Bjørn JacobsenKatja Bjørn, “Fathom”, video, 2015. Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Årets litteraturfestival var den største til dato, både i antal gæster og deltagende forfattere. Per og Bente Nørhaven fra Nørhaven Tryk og Specialtrykkeriet i Viborg skænkede en antologi til festivalen. Bogen fik titlen “Oplæsninger”, og blev lavet i samarbejde med litteraturkonsulent Gita Pasternak og grafiker Torben Hansen. Antologien bærer løfter om at blive en fast tradition. På den måde sætter Læsø også et håndfast aftryk i den skandinaviske samtidslitteratur. Digteren, redaktøren og publicisten Asger Schnack begunstigede festivalen ved at lade sig invitere som dens første Æresgæst.

 

Asger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Photo: Jan HurtigkarlAsger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jan Hurtigkarl.

 

Foruden oplæsninger byder festivalen også på performances. I år stod Zoltan og Agneta Plengiér Gaál og William Kudahl for denne del af programmet. Zoltan og Agneta arbejder i krydsfeltet mellem komposition og litteratur. William Kudahl komponerer værker med udgangspunkt i omgivelserne, således fremførelsen er en del af kompositionen. Kudahl henlagde sit værk til stranden i Østerby, hvor havet blev inddraget som instrument.

 

Asger og William Kudahl, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jon Eirik LundbergAsger og William Kudahl, Østerby strand, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal vil takke alle deltagende kunstnere, forfattere, samarbejdspartnere og frivillige for deres indsats i 2015. Tak til Gita Pasternak, Torben Hansen, Thomas Bøndergaard, Jonathan Hedegaard, Manicia Lina, købmand Michael Christiansen, Østerby Skibsværft, Østerby Skibssmedje, Østerby Havn, Katja Bjørn, Julie Bitsch, Erik Duckert, Stig Martin Andersen, Mikkel Øland, August Valentin, Asger Aaen, Wilsens Pensionat, Læsø Færgeselskab, Thomas Boberg, Christian Dorph, Simon Pasternak, Majse Aymo Boot, Marianne Larsen, Asger Schnack, Pia Juul, Erling Kittelsen, Hanne Ørstavik, Jonas Rasmussen, Cia Rinne, Peter Laugesen, August Bovin Boberg, William og Asger Kudahl, Zoltan og Agneta Gaál, Nina Maria Kleivan, Frode Gundorf, Rune Johansen, Heidi Rognskog Mella, Mona Eckhoff Sørmo, Hrafnhildur Sigur›ardóttir, Janne Aas, Læsø Kommune v/ Leif Ladefoged, Region Nordjylland, Statens Kunstfond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, 15. juni-fonden, Danske Bank Læsø Sparekasse, Læsø Museum v/ Simon Kyhn Madsen, statsgeolog Jens Morten Hansen, Læsø Kunstfestival, Till Verclas, Kunsthalle Wedel, Københavns Kommune v/ byudviklingschef Peter Dam, Einar Nielsen og Peter Vadim, Peter “Amerika-Peter” Juul Sørensen, Per og Bente Nørhaven, Jess Jessen-Klixbüll, Tom Christoffersen, Daniel Smith Nielsen, Ingegerd Bilving Jørgensen og Cilla Jahn.

Program for Læsø Litteraturfestival 2015

Programmet for Læsø Litteraturfestival er nu lagt, og de første gæster har sikret sig det guldrandede Festivalpas (3 dage for kun 300,-). Et udvalg af Skandinaviens fineste forfattere er så småt på vej over havet fra Norge, Sverige og Danmark. Kokkene på Lyngfeldts Hotel er gået i det kreative modi, og er ved at udtænke kosteligheder inspireret af litteraturhistorien. Specialtrykkeriet i Viborg og Nørhaven Tryk fremstiller i disse dage den antologi de har skænket til festivalen. Og tre performancekunstnere står parate til at føre scenen et sted der begynder, “hvor sprogets vogn står stille” (for at sige det med Stein Mehren).

Kom glade!

Program for Læsø Litteraturfestival 2015

Fredag 31. august

Kl. 17:00 Åbning og velkomst ved Jon Eirik Lundberg
Kl. 17:10 Pia Juul
Kl. 17:40 Hanne Ørstavik
Kl. 18:10 Thomas Boberg
Kl. 18:40 Majse Aymo-Boot
Kl. 19:10 Erling Kittelsen
Kl. 19:40 August Bovin Boberg
Kl. 20:10 Jonas Rasmussen
Kl. 20:40 Performance ved Agneta Plengiér Gaál och Zoltán Gaál
Kl. 21:15 Aftensmad

Lørdag 1. august

Kl. 16:00 Åbning.
Kl. 16:30 Hanne Ørstavik
Kl. 17:00 Peter Laugesen
Kl. 17:30 Christian Dorph
Kl. 18:00 Cia Rinne
Kl. 18:30 Erling Kittelsen
Kl. 19:00 Marianne Larsen
Kl. 19:30 Asger Schnack, Æresgæst
Kl. 20:15 Aftensmad
Kl. 21:00 Performance ved William Kudahl

Søndag 2. august

Kl. 13:00 Åbning
Kl. 13:10 Thomas Boberg
Kl. 13:35 Pia Juul
Kl. 14:00 Christian Dorph
Kl. 14:25 Frokost
Kl. 14:30 Jon Eirik Lundberg i samtale med Simon Pasternak
Kl. 15:10 Majse Aymo-Boot
Kl. 15:35 Cia Rinne
Kl. 16:00 August Bovin Boberg
Kl. 16:25 Peter Laugesen
Kl. 16:50 Jonas Rasmussen
Kl. 1

7:15 Marianne Larsen

Med forbehold om ændringer

Priser

1 dag: 150,-
3 dages Festivalpas: 300,-
Aftensmad fredag og lørdag 100,- pr. gang
Festivalantologi 100,-

Læsø Litteraturfestival er støttet af Statens Kunstfond, Region Nordjylland, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, Læsø Færgeselskab A/S og DJBFA

 

Læsø Litteraturfestival 2015

Læsø Kunsthal arrangerer den fjerde udgave af Læsø Litteraturfestival den første weekend i august, som i år løber fra fredag den 31. juli til søndag 2. august.

Også dette år byder festivalen på et udsnit af den skandinaviske litteratur, med forfattere fra Danmark, Norge og Sverige. Og ligesom sidste år løber den over tre dage, hvor der ud over læsningerne også vil være performances og musik, kurateret af os selv og vores samarbejdspartner i Sverige, Kalv-festivalen.

Som noget helt nyt er der indført en særligt inviteret forfatter, en festivalens Æresgæst. Vi er stolte over at kunne sige, at den første modtager af denne invitation er den danske digter, forlægger og litterat, Asger Schnack.

Specialtrykkeriet i Voborg har, meget generøst, sponsoreret festivalen med en antologi. Hvilket betyder, at alle de deltagende digtere også samles i en egen udgivelse, der udkommer på festivalens åbningsdag. Forfatterne stiller med tekster, forlagskonsulent Gita Pasternak har påtaget sig den redaktionelle opgave, og Torben Hansen fra Forlaget Forlæns står for layoutet. Antologien repræsenterer en kolossal udvidelse af festivalens tilgængelighed, og lader den sætte et materielt aftryk på dansk og skandinavisk litteraturhistorie. En stor tak til Per og Bente Nørhaven, forfatterne, Gita Pasternak og Torben Hansen for at gøre dette muligt.

Vi takker også Statens Kunstfond og Region Nordjylland for vigtige bidrag til festivalens afvikling.

Ligesom de forrige år står kokkene hos Lyngfeldt Hotel festivalen bi, og skaber nye retter til vores fælles bespisninger. Maden er som altid stærkt inspireret (og navngivet) af litterære klassikere.

Men først og fremmest består litteraturfestivalen af de fremragende forfattere, der har sagt ja til at lægge vejen forbi Læsø. Disse udgør i 2015 følgende perlerække:

 

Peter Laugesen (DK)

Thomas Boberg (DK)

Pia Juul (DK)

Erling Kittelsen (N)

Hanne Ørstavik (N)

Cia Rinne (SE)

Jonas Rasmussen (SE)

Majse Aymo-Boot (DK)

Marianne Larsen (DK

Christian Dorph (DK)

August Bovin Boberg (DK)

Simon Pasternak (DK)

Asger Schnack (DK).

 

Festivalen åbner fredag den 31. juli kl. 18:00. Lørdag 1. august begynder programmet allerede 16:20, og søndag den 2. august. kl. 13:00.

 

Vi glæder os til at se jer i sommer!

 

 In English:

Laesoe Literature Festival 2015 is well on its way. Ever since the first edition, in 2012, the festival has expanded year by year, and is now running over three days course the first weekend of august. The festival has always been gifted with some of the finest authors and poets of the Scandinavian litterature, and this year is no exception from this very lucky rule. Apart from the generosity of the excellent writers we are able to present, the printing house Nørhaven, in Viborg, in sponsoring the publication of an anthology, containing works of the festival’s authors.

Also a new feature this year is the institution of a Guest of Honour. We are proud to say that renowned Danish poet, publisher and literat Asger Schnack has accepted the invitation.

The festival continues to cooperate with the Kalv festival for contemporary music in Kalv, outside Gothenburg, Sweden, and Hotel Lyngfeldt in Oesterby on Laesoe. Literature consulent Gita Pasternak is taking care of the editorial work with the publication, which is layouted by publisher Torben Hansen. The festival is generously sponsored by The Danish Art Foundation and the Region of Northern Jutland. But firts and last it is made possible by the presence of the writers. See the impressive list above. 

We hope to see you this summer!

 

 

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

Region Nordjylland

Billeder fra Læsø Litteraturfestival 2014

Fotograf Lars Gundersens billeder fra Læsø Litteraturfestival 2014. Festivalen løb over tre dage, og der blev afviklet 13 oplæsninger, 2 performances og 2 små koncerter.

The Danish photographer Lars Gundersen’s photos from the third edition of Laesoe Literature Festival 2014. Seven poets from three countries delivered 13 readings, accompanied by two performances and two smaller concerts. The festival lasted for three days, from the first to the third of August.

 

Publikum til Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars Gundersen              Publikum og digtere i Læsø Kunsthal, 1. august 2014. Foto: Lars Gundersen

 

 

 

 

Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenAsger Schnack præsenterer Per Kirkeby som digter. Foto: Lars Gundersen

 

 

Morten Chemnitz, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenMorten Chemnitz. Foto: Lars Gundersen

 

 

Camilla Meyer, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenCamilla Meyer. Foto: Lars Gundersen

 

 

Terje Dragseth, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenTerje Dragseth. Foto: Lars Gundersen

 

 

Lars Frost, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenLars Frost. Foto: Lars Gundersen

 

 

 

 

Hilde Susan Jaegtnes,  Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenHilde Susan Jaegtnes. Foto: Lars Gundersen

 

 

Jon Eirik Lundberg, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenJon Eirik Lundberg. Foto: Lars Gundersen

 

 

 

 

 

Morten Søndergaard, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenMorten Søndergaard. Foto: Lars Gundersen

 

 

 

Jonas W. Rasmussen, Læsø Litteraturfestival 2014. Foto: Lars GundersenJonas W. Rasmussen. Foto: Lars Gundersen

 

 

 

 

 

Læsø Litteraturfestival 2014: Merete Pryds Helle

Merete Pryds Helle optræder ved Læsø Litterturfestival 2014.

Merete Pryds Helle; tager sproget og fortællingens løb og sætter det ind i forskellige forme; romaner, digte, radioteater, sms-noveller og app. Alt sammen med fokus på, hvad det vil sige at være menneske; både for sig selv og som et socialt og asocialt væsen.

Merete er på scenen lørdag 2/8 kl. 19:30 og søndag 3/8 kl. 14:00.

Læsø Litteraturfestival 2014: Morten Søndergaard

Morten Søndergaard optræder til Læsø Litteraturfestival, 1. - 3. august 2014

Morten Søndergaard, født 1964, er en af Danmarks mest anerkendte og fremtrædende forfattere. Han debuterede i 1992 med digtsamlingen ”Sahara i mine hænder” og har siden skrevet ti digt- og prosasamlinger samt en enkelt roman. I 2009 udkom ”Må sort dreng dø ren” og ”Slikkerne” (sidstnævnte i samarbejde med Jørgen Haugen Sørensen), ligesom Morten Søndergaard var redaktør på den poetiske encyklopædi ”Af sted”. Ud over at skrive samarbejder Morten Søndergaard med en lang række kunstnere, blandt andre Kirsten Dehlholm og den elektroniske duo Schweppenhäuser/Thomsen, hvor han har udgivet cd’en ”Hjertets abe sparker sig fri” (2008). I efteråret 2010 kuraterer han udstillingen ”LOVE” på Kunsthallen Nikolaj. Morten Søndergaard er to gange blevet indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for henholdsvis ”Vinci, senere” (2002) og ”Et skridt i den rigtige retning” (2005). Sommeren 2014 er han hovedudstiller i Læsø Kunsthal med udstillingen BESTIARIUM. Morten Søndegaard åbner og lukker Læsø Litteraturfestival 2014, hhv. fredag kl. 18:10 og søndag kl. 16:00.

Læsø Litteraturfestival 2014: Jonas W. Rasmussen

Jonas W. Rasmussen optræder til Læsø Litteraturfestival 2014

Jonas Rasmussen (f. 1975) är bl.a. utbildad vid Lunds Universitets Författarskola. Han är författare, skribent, textredaktör m.m. och har publicerat fyra verk, varav tre under pseudonym, men är främst verksam som översättare av dansk skönlitteratur. Bland de översatta poeterna kan nämnas Morten Søndergaard, Pia Tafdrup och Søren Ulrik Thomsen.

Foto: Matilda Eliasson.

Jonas W. Rasmussen står på scenen fredag 1. august kl. 20.10 og søndag 3. august kl. 13.30

Læsø Litteraturfestival 2014: Asta Olivia Nordenhof

Asta Olivia Nordenhof optræder på Læsø Litteraturfestival 2014

Asta Olivia Nordenhof både imponerer og forstyrrer med et værk, der overskrider gængse opdelinger af privat og offentligt, biografi og fiktion, krop og tekst. Anmelderne er enige om, at Nordenhof er vild og vildt talentfuld. Hun skriver tekster med sin krop og sin ungdom, det er både ømt og ligefremt, og det fortsætter ud over bogomslaget. I antologier, på sin blog og med sin debutbog ”Et ansigt til Emily” fra 2011 skriver hun om sorg, krop og begær i en afsøgning af, hvordan der kan opstå intimitet på tværs af afstande.

Af mag.art. Iben Engelhardt Andersen, iBureauet/Dagbladet Information. 2013. Fra Forfatterweb

Asta Olivia Nordenhof er født 1988 i københavn, har udgivet romanen Et ansigt til Emily og senest digtsamlingen det nemme og det ensomme, begge på forlaget basilisk. Hun står på scenen lørdag 2. august kl. 20:30 og søndag 3. august kl. 15:30.

Læsø Litteraturfestival 2014: Lars Frost

Lars Frost optræder til Læsø Litteraturfestival 2014

Lars Frost (1973) har studeret litteraturvidenskab og semiotik i Odense, været elev på Forfatterskolen i København og kortvarigt på Journalisthøjskolen i Århus. Han har undervist på Testrup Højskole, Esbjerg Kulturskole, Forfatterskolen og Københavns Kunstskole.

Lars Frost har modtaget Kritikerprisen, Bisballe Prisen og Beatrice-prisen. Han læser kl. 18:40 fredag 1. august, og kl. 19:00 lørdag den 2. august.

Læsø Litteraturfestival 2014: Terje Dragseth

Terje Dragseth optræder ved Læsø Litteraturfestival 2014.

Terje Dragseth, f.1955, siste utg. «Solen sukker i min sko», noveller 2014, «Bella Blu, Håndbok for verdensrommet, poesi, 2012, begge på Cappelen Damm forlag. Den Danske Filmskolen 1983-87, regi – en rekke kortfilmer bl.a.«America – the recordings, roadmovie», «Odysse, et videoessay om værtshuse», «Dolkaren», et videoessay om Paal Helge Haugen, «Ingenting av dette handler om meg», portrett Stig Sæterbakken. Arbeider i og med I Sing My Body Electric, et bandkonsept, på CD, vinyl, siste “Z N Z”, «Obstackles hitchhike in Japan» (ismbe.bandcamp.com), 2013. Statens garantiinntekt for kunstnere. Bor og arbeider i Kristinsand.

Forlagslink

Terje Dragseth optræder fredag den 1. august kl. 19:10 og lørdag 2. august 18:30.

Læsø Litteraturfestival 2014: KAJKA

Den danske perkussionist Einar Nielsen fremfører en komposition af Mikael Forsman i forbindelse med Læsø Litteraturfestival 2014.

Einar Nielsen har siden først i halvfjerdserne turneret i Europa og Nord- og Sydamerika sammen med nogle af de ypperste musikere og komponister indenfor den klassiske avantgardemusik. Mødet med argentinsk-tyske Mauricio Kagel og hans instrumentalteater i 1968 blev afgørende for udviklingen af et scenesprog, der åbner op for, hvad man må kalde en ubændig trang til dyrkelsen af det absurd eksperimentelle i performerens jonglerende leg mellem tragik og humor, gråd og latter. 1974 blev han prisvinder ved Rencontre International de Percussion i La Rochelle, Frankrig, og siden har han undervist ved de højere læreanstalter i bl.a. Århus, Oslo og Göteborg. Einar Nielsen er nu professor emeritus ved Högskolan för scen och musik, Göteborgs Universitet, og medvirker bl.a. ved forestillinger på Cinnober Teater i Göteborg og på Christiania i København, samt. sammen med bl.a. komponisten Mikael Forsman, ved de succesfulde Cykelkoncerter rundt omkring i Sverige.

KAJKA fremføres fredag den 1. august kl. 21:40.