Hartmut Stockter, wallpiece, acryl på væg, Læsø Kunsthal, 2015. Foto: JEL
Læsø Kunsthal har afsluttet den mest ambitiøse sæson i kunsthallens fireårige historie. Årets hovedudstilling var kurateret, dvs. den skulle bære frem en slags samlet fortælling. Og denne fortælling skulle forbindes til nogle forhold på Læsø. Kuratoren, Erik Duckert, kontaktede professor og statsgeolog, Jens Morten Hansen, i Vesterø, og blev sat ind i Læsøs geologiske fænomener, hvorfra han plukkede termen ”post-glacial rebound”, som udstillingens overordnede tematik. Således kom udstillingen til at hedde REBOUND, eller ”gen-komst”, at vende tilbage til overfladen efter en nedtrykket tilstand.
Denne tematik blev frit taget i behandling af fire kunstnere, hvor både kunsthallen og landskabet omkring den blev sat i spil. I Bouet placerede vi en flåde med seks skibe, der illuderede lastebåde fra ”Svelt”, den historiske naturhavn, der i sin tid var Danmarks anden største havn. Værket, Den Anden Havn, var skabt af den tyske kunstner Till Verclas fra Altona og Wedel – i øvrigt er tidligere danske områder i og omkring Hamborg.
Till Verclas bygger skibe hos Østerby Skibsværft, 2015. Foto: JEL
Skibene måler 100 x 150 x 600 cm, og er lavet af krydsfinér, stål og flamingo. Verclas tegnede de første skitser til den flydende skulptur i perioden 1986-89. I København fik han stillet Sct. Jørgens Sø til rådighed for visning af et tvilling-værk under Copenhagen Art Week.
Till Verclas, Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø, København, 2015.
Till Verclas, Den Anden Havn, Læsø, 2015. Foto: Lars Gundersen
Vis á vis kunsthallen etablerede Katja Bjørn, Hartmut Stockter og Phillip Simmons værket “The Haven” i et styrhus fra en fiskekutter. I vinduet vises en film om en fisker der danser stille og romantisk med en kvinde i et styrhus. Indenfor var styrhuset udsmykket med bl.a. en måge af Hartmut Stockter og akvareller af Phillip Simmons.
“The Haven”, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg
The Haven, detalje: Hartmut Stockters måge.
Phillip Simmons, akvarel, detalje i “The Haven”, 2015. Foto: JEL
Indenfor i kunsthallen viste Julie Bitsch, Hartmut Stockter og Katja Bjørn hhv. installationer, objekter og videokunst.
Julie Bitsch laver afstøbning af Østerby strand. Foto: JEL
Julie Bitsch, afstøbninger og processuelle værker, 2015. Foto: JEL
Katja Bjørn, “Confined Space”, video, 2015. Foto: JEL
Katja Bjørn, “Fathom”, video, 2015. Foto: Ole Bjørn Jacobsen
Årets litteraturfestival var den største til dato, både i antal gæster og deltagende forfattere. Per og Bente Nørhaven fra Nørhaven Tryk og Specialtrykkeriet i Viborg skænkede en antologi til festivalen. Bogen fik titlen “Oplæsninger”, og blev lavet i samarbejde med litteraturkonsulent Gita Pasternak og grafiker Torben Hansen. Antologien bærer løfter om at blive en fast tradition. På den måde sætter Læsø også et håndfast aftryk i den skandinaviske samtidslitteratur. Digteren, redaktøren og publicisten Asger Schnack begunstigede festivalen ved at lade sig invitere som dens første Æresgæst.
Asger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jan Hurtigkarl.
Foruden oplæsninger byder festivalen også på performances. I år stod Zoltan og Agneta Plengiér Gaál og William Kudahl for denne del af programmet. Zoltan og Agneta arbejder i krydsfeltet mellem komposition og litteratur. William Kudahl komponerer værker med udgangspunkt i omgivelserne, således fremførelsen er en del af kompositionen. Kudahl henlagde sit værk til stranden i Østerby, hvor havet blev inddraget som instrument.
Asger og William Kudahl, Østerby strand, 2015. Foto: JEL
Læsø Kunsthal vil takke alle deltagende kunstnere, forfattere, samarbejdspartnere og frivillige for deres indsats i 2015. Tak til Gita Pasternak, Torben Hansen, Thomas Bøndergaard, Jonathan Hedegaard, Manicia Lina, købmand Michael Christiansen, Østerby Skibsværft, Østerby Skibssmedje, Østerby Havn, Katja Bjørn, Julie Bitsch, Erik Duckert, Stig Martin Andersen, Mikkel Øland, August Valentin, Asger Aaen, Wilsens Pensionat, Læsø Færgeselskab, Thomas Boberg, Christian Dorph, Simon Pasternak, Majse Aymo Boot, Marianne Larsen, Asger Schnack, Pia Juul, Erling Kittelsen, Hanne Ørstavik, Jonas Rasmussen, Cia Rinne, Peter Laugesen, August Bovin Boberg, William og Asger Kudahl, Zoltan og Agneta Gaál, Nina Maria Kleivan, Frode Gundorf, Rune Johansen, Heidi Rognskog Mella, Mona Eckhoff Sørmo, Hrafnhildur Sigur›ardóttir, Janne Aas, Læsø Kommune v/ Leif Ladefoged, Region Nordjylland, Statens Kunstfond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, 15. juni-fonden, Danske Bank Læsø Sparekasse, Læsø Museum v/ Simon Kyhn Madsen, statsgeolog Jens Morten Hansen, Læsø Kunstfestival, Till Verclas, Kunsthalle Wedel, Københavns Kommune v/ byudviklingschef Peter Dam, Einar Nielsen og Peter Vadim, Peter “Amerika-Peter” Juul Sørensen, Per og Bente Nørhaven, Jess Jessen-Klixbüll, Tom Christoffersen, Daniel Smith Nielsen, Ingegerd Bilving Jørgensen og Cilla Jahn.