Tidsskriftet kunsten.nu, som dækker den danske kunstscene med månedligt opdaterede guides online og på papir, anbefaler Læsø Kunsthals udstilling “At skabe virkelighed” som en udstilling man ikke må gå glip af.
The Danish art magazine kunsten.nu recommends our current exhibition, “To Create Reality”, in their current edition.
Straks efter folketingsvalget udstiller nogle af de skarpeste profiler i Danmark og verden på den første gruppeudstilling herhjemme for politisk kunst.
Kinesiske Ai WeiWei, britiske Banksy, svenske Lars Vilks og danske Firoozeh Bazrafkan er blandt de i alt 13 kunstnere udstillingen præsenterer.
“Politisk kunst repræsenterer både kampen
og vaccinen mod den tavshedskultur, som findes i et ethvert samfund. Den
politiske kunstner bryder tabuer ned, så vejene åbnes for udveksling af tanker
og ideer mellem individer og mellem borgere og magthavere. Derfor er politisk
kunst nødvendigt. Og derfor er denne udstilling nødvendig.” Sådan
fortæller kunsthallens daglige leder, Jon Eirik Lundberg om baggrunden for
udstillingen.
Truede
kunstnere
Udstillingen har været længe undervejs, da man fra kunsthallens side har ønsket at samle nogle af de mest toneangivende navne inden for dette særlige område af kunstens verden. Ideen til udstillingen blev fostret i 2017, og denne sommer kulminerer arbejdet i en udstilling på 230 kvm. med politiske kunstnere fra hele verden, som har betalt for deres kunst med fængsling, bøder, overfald og mordtrusler. Arbejdet med udstillingen bragte kunsthallen i kontakt med London-gruppen Passion For Freedom, der har arrangeret en årlig udstilling med politisk kunst fra hele verden gennem ti år. Et af gruppens medlemmer, Agniezska Kolek, deltager i udstillingen på Læsø.
Formålet med udstillingen er at fortælle, hvad
politisk kunst er, og at få folk til at reflektere over de reaktioner, den
politiske kunst skaber hos dem selv og andre – og hvorfor. Kunsthallens leder
Jon Eirik Lundberg fortæller, at udstillingen samtidig er en hyldest til de
politiske kunstnere:
Afslører
frihedens grænser
“Ligesom kanariefuglen i gamle dage,
viste minearbejderne, hvornår ilten slap op, så synliggør den politiske
kunstner, hvor grænserne for den fri debat går i et samfund. Den politiske
kunstner styrker den enkeltes mulighed for at leve i frihed. I totalitære
regimer lever kunstneren med sit eget liv og frihed som indsats, men selv i
frie samfund på vores egne breddegrader ser vi, at han eller hun bliver
overfaldet, truet og skammet ud. Vi ser ofte, at deres kunstværker – nogle
gange bevidst – bliver tolket som konkrete politiske holdninger, og at
kunstneren bliver taget til indtægt for holdninger, blot fordi de indgår som
elementer i hans eller hendes kunstværk”, fortæller Jon Eirik Lundberg.
Provokerende
kunst
Den politiske kunst forholder sig modsat mange
andre kunstretninger meget konkret til samfundet og virker derfor ofte
forstyrrende eller ligefrem provokerende på beskueren. Politiske kunstnere
bliver da også tit misforstået som provokatører for provokationens skyld eller
fortalere for en politisk agenda. Men der er stor forskel på politik og
politisk kunst, og en af ambitionerne med udstillingen er netop at sætte fokus
på forskellen, fortæller kunsthallens leder:
“Kunsten har ikke et defineret mål
ligesom politik har det. Og mens politik handler om at levere svar, så er
kunstens opgave at stille spørgsmål. Det er derfor, vi har brug for den
politiske kunst. Vi skal – hvor provokerende det end måtte være – kunne
forholde os til ethvert spørgsmål om vores samfund og holdninger uden altid at
skulle give et svar.”
Udstillingen “Den politiske kunst”
løber fra fredag den 7. juni til og med søndag den 28. juli 2019.
Følgende kunstnere deltager med værker:
Agnieszka Kolek (Polen/Storbritannien)
Ai WeiWei (Kina)
Banksy (Storbritannien)
Dan Park (Sverige)
Erik K. Christensen (Danmark)
Firoozeh Bazrafkan (Danmark/Iran)
Gongsan Kim (Nordkorea/USA)
Kristian von Hornsleth (Danmark)
Lars Vilks (Sverige)
Lina Hashim (Danmark/Irak)
The Nielsen Movement (Danmark)
Mimsy (Storbritannien)
Uwe Max Jensen (Danmark)
Udstillingen er generøst støttet af Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Fountainhead og Det Obelske Familiefond.