Political Art: Introduction to a story and a concept

Laesoe Art Hall made a strong claim to new fame when the exhibition “The political art” opened in June 2019. The exhibition was already under massive attack, much due to the fact that it opened only 72 hours after the general elections that year. Thus the exhibition was used as a tool of communication among political actors in the elecation campaigns. This possibly fueled the massive attention it gained.

Much of the content of the exhibition was guided by the organisation Passion For Freedom in London.

In 2021 a new version of the same concept was made into an exhibition in a collaboration between Laesoe Art Hall and The Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art (CSW) in Warsaw, and again with Passion For Freedom. All three partners contributed with lists of artists to present.

 

The Warsaw edition of Political Art was seen by roughly 25.000 guests, and reviewed or condemned in more than 100 articles around the world. Add to that TV and radio debates in Poland, Denmark and Sweden. The opening of the exhibition was announced in Norwegian afternoon radio, and a feature about it was printed in a newspaper in Guatemala.

In 2023 the Danish publisher Alinea introduced an educational online platform called “Political Art” for 10th-graders in the public school. The content was written by Yours Truly. Also in 2023 Laesoe Art Hall was contacted by a media corporation doing research on Political Art.

Also in 2023 work is being done to create a third version of the exhibition in a major Western city. 

“Political Art” belong to the Critical Art tradition and is often blended with or misinterpreted as ‘political communication’. We use the term to designate art arising from a suffering consciousness over issues occuring in the political domain. ‘Political communication’, on the other hand, consists of clear messages from a sender to a number of receivers.

“Political art is a form of artistic expression that intertwines with politics, social issues, and activism. It serves as a powerful tool for artists to convey their perspectives, critique societal norms, and provoke thought and dialogue about the pressing matters that shape our world. Rooted in history and continuing to evolve, political art has played a significant role in inspiring social change, challenging power structures, and amplifying marginalized voices.

Since ancient times, art has been used to communicate political messages, often reflecting the prevailing ideologies and power dynamics of the era. From ancient civilizations’ depictions of rulers and conquests to the revolutionary propaganda of the 20th century, artists have embraced their ability to shape public opinion and challenge the status quo through their creations.

Political art takes various forms, encompassing paintings, sculptures, photography, street art, performance art, and more. Artists engage with political themes by addressing issues such as human rights, social injustice, war, inequality, gender and racial discrimination, environmental concerns, and government policies. They confront viewers with thought-provoking imagery, symbolism, and narratives, aiming to evoke emotions, raise awareness, and foster critical thinking.

One of the distinctive qualities of political art is its ability to transcend boundaries and reach a diverse audience. It often employs visual metaphors, satire, or provocative aesthetics to subvert established norms and challenge the dominant narratives. By doing so, political art encourages viewers to question their assumptions, reflect on their own beliefs, and engage in broader conversations about the complex realities of our world.

In an era of global connectivity and social media, political art has gained even greater visibility and impact. Artists can now reach a wider audience instantaneously, creating art that transcends borders and resonates with people across cultures and geographies. The digital realm has also enabled new forms of artistic expression, including online activism, digital art, and interactive installations that engage viewers in immersive experiences.

Political art serves as a testament to the power of creativity, offering a unique lens through which we can examine and challenge the world around us. It invites us to question authority, imagine alternative futures, and actively participate in shaping a more just and equitable society. By blending artistry with social consciousness, political art stands as a potent force that illuminates the intersections between aesthetics, politics, and the human experience.”

Jon Eirik Lundberg and Chatgtp

 

Podcastserie om Læsø Kunsthal og “Den politiske kunst”

(In English below)

 

En ny podcastserie i tre dele, “Oprør i kunsthallen”, går i kødet på Læsø Kunsthals udstilling “Den politiske kunst” fra 2019, og dækker også den opfølgende udstilling “Political Art” i Warszawa 2021-22.

Undervejs bidrager professor og filosof Henrik Kaare Nielsen ved Aarhus Universitet med denne smukke passage:

”De her offentlige udstillingssteder er jo kendetegnet ved at de skal være der for os alle sammen.Kunsthaller, kunstmuseer, koncertsale, biblioteker er offentlige kulturinstitutioner som i de sidste hundrede år har været helt afgørende for udviklingen af et demokratisk og kulturelt rigt samfund. De er grundlagt på den kulturelle offentligheds idé, som handler om at vi har fælles anliggender … de her institutioner er sat i verden for at skabe tilbud og udfoldelsesmuligheder for vores samtale. (…) Det at være menneske i et moderne samfund skal kunne artikuleres og blive gjort tilgængeligt for alle.”

—

In a new podcast serie, a Danish cultural anthropologist explore the story of Laesoe Art Hall’s exhibition “The political art” and its repercussions in 2019. In conversations with artists, curators, politicians and scientists Tine Sommer closes in on the deeper mechanisms behind this one example of “cancel culture” as it unfolded, and what it means. The philosopher and professor at Aarhus University, Henrik Kaare Nielsen, says in a particularly brilliant passage:

“These public exhibitions are characterised by the fact that they should be there for all of us.
Art galleries, art museums, concert halls and libraries are public cultural institutions which, over the last hundred years, have been crucial to the development of a democratic and culturally rich society. They are founded on the idea of the cultural public sphere, which is about our common concerns … these institutions were created to provide opportunities for our conversation. (…) The experiences of how to be a human being in a modern society must be articulated and made accessible to all.”

(My translation / Translated with www.DeepL.com/Translator (free version))

 

The picture below says: “Riot in the Art Hall”

 

Ros til Læsø Kunsthals formidling

Norsken, svensken og dansken | DR LYD

 

Programmet “Norsken, svensken og dansken” omtaler udstillingen “Political Art” i Warszawa (05:38). Journalist Åsa Linderborg har været i Polen og set udstillingen. Hassan Preisler tager et opgør med den behandling den har fået i medierne:

”Det er jo også helt tosset … at man ligesom pr. automatik har udskammet og udskældt den her udstilling. Den er kurateret af den, efter min mening, modigste museumsdirektør vi har i Danmark; som faktisk er norsk, og som hedder Jon Eirik Lundberg og er leder af Læsø Kunsthal. Jon går op imod de kollektiver der er i Danmark. Og han gør det ikke i politisk opposition, han gør det som kunstnerisk uafhængigt menneske. Det interesserer ham, at udfordre de fælles strømninger der er, og den tidsånd som dominerer. Og på den måde så er han derfor en af de mest interessante formidlere i Danmark lige nu. Og jeg forstår ikke at vi har sådan en automatisk tendens til at have behov for at udskamme og kategorisere det her. Han er selv, har jeg læst, meget, meget træt af at skulle stå på mål for det noget der bliver kaldt ”højreorienteret kunst” bare fordi det ikke indtager de fælles holdninger der er blevet besluttet af ”de rigtige”.”

Programmet bliver sendt i alle de tre skandinaviske lande.

-:-

The inter-scandinavian program “The Norwegian, the Swede and the Dane” addresses the exhibition “Political Art” in Warsaw. The Danish writer and journalist Hassan Preisler praises the exhibition concept and Laesoe Art Hall’s work as “the most courageous and interesting dissemination of art in Denmark right now”.

 

 

 

The Pirates of The Kattegat: A glimpse into Peter Cohen’s political fantasy world

The Swedish film director Peter Cohen has written a smear towards the late artist Lars Vilks, who died in a tragic car accident on October 3rd. This is a reply to that text.

The fate of Lars Vilks, being under heavy security protection for 14 years, was a constant embarassment to Sweden. The country is one of the most advanced in the world and portrays itself as a “humanitarian superpower”. Yet a bunch of fanatical lunatics managed to boss around with Sweden over a simple drawing. The country had no idea what to put up with this enemy, and still doesn’t. In forseeable future it will be difficult to treat the legacy of Vilks with normal scientific practice in Sweden due to the security issues.

The head of Sweden’s most prominent museum, Gitte Ørskou, denounced Vilks’ most famous work only a few days after the death of the artist. It is not hard to see that the accusation that the drawing is “based on hateful iconography” is an excuse covering up the real issue, which is security.

Peter Cohen is on a twofold mission. On the one side he wants to divert attention away from these complex problems. On the other he wants to smear the Polish government.

For this purpose he has to invent a complete parallel reality. The Polish government, he claims, has ordered an exhibition from Laesoe Art Hall. This accusation is pointing to the exhibition “Political Art” at the Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art in Warzaw. 18 works of Vilks are presented there. Why, you might think, would the Polish government purchase the services of the perhaps smallest art institution in the world? According to Peter Cohen beceause the art hall is the base for a right wing extremist network. As something quite unusual, at least historically speaking, this network is engaged in the production of contemporary art.

Alas, the right wing Polish government has found a partner in crime.

In the process of making this story up the film director starts portraying Lars Vilks as a kind of Don Quixote. The satirical figure is, however, also the center of the former mentioned “right wing cult” which has come into existence on Laesoe. Cohen seems to disagree with himself as to the status of Vilks; whether he is comical or dangerous. Unable to make the choice Cohen goes with both at the same time.

Five days before his piece was published Peter Cohen called me. He did not present himself, so I had no idea who I was talking to. He had only two questions: 1) Did the Polish government order the exhibition? 2) “Do you have Facetime on your phone?”

I immediatly thought I was talking to some slightly confused fellow citizen, and answered politely, making sure he had understood what I said.

1) No, the government of that huge Central European country did not order an exhibition from Laesoe Art Hall.

2) Learning that I did have Facetime on my phone Cohen said he would call me back another day and talk about the exhibition.

He never did so. Instead he produced what could serve as the plot for a Scandinavian version of Pirates of the Caribbean. Which is a bit funny, since I actually always thought of the art hall as a pirate ship, a privateer, in that the Art Hall is not funded by the government. Being “hired” by foreign governments makes that story even more entertaining, as the historical pirates were also used by governments in shady operations.

Jon Eirik Lundberg


Sweden: Calls for the burning of art

Lars Vilks, art, Sweden, Latvia, Islamic extremism, freedom of speech, press freedom

Lars Vilks working on a sculpture for the exhibition “Political Art” at the Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art”, Warzaw, august 2021. Photo: AFP/Scanpix

In the days following the tragic death of the Swedish artist Lars Vilks and his two bodyguards Scandinavian media and cultural personalities has denounced the artist for his most famous work, “The roundbout dog”. Their accusations are now echoed by an islamist movement in Sweden, calling for Vilks’ major landscape work, “Nimis”, to be “burned down”.

The demand fluctuates with the grave accusations directed towards the artist. He has been accused of adopting “hateful iconography” and of being associated with “right wing extremism”. The accusations have been formulated in the political mainstream and been put into rotation by mainstream media. This paves the way for extremists fighting against democracy and free speech, as they now can present their illegitimate agenda in an apparantly legitimate context.

This is a reminder of Sweden’s dark collaboration with another and former totalitarian movement, as the country in the 1930’s delivered the high quality iron ore necessary to build Adolf Hitler’s war machine. It also highlights the dubious practice of Western media to demonize art and artists as if they were dangerous political agents.

 

Jon Eirik Lundberg

Ingen kunstfaglig kritik af Vilks

I dagene efter den tragiske bilulykke, hvor Lars Vilks og to livvagter mistede livet, har mange aktører i medierne og kunstlivet kommenteret på hans værk. På den negative side træder Mikael Wivel (Weekendavisen), Anders Jerichow (Politiken) og Gitte Ørskou (Moderna Museet, Stockholm) tydeligt frem. De betragter enstemmigt Vilks’ “rondellhund” som en “fejl” i kunstnerskabet. Men ingen af dem giver dommen en kunstfaglig begrundelse.

Anders Jerichow mener tegningen bragte Vilks i “det forkerte selskab”. Uden at specificere evaluerer Jerichow de mennesker Vilks samarbejdede med som værende underlødige. Der gives ingen forklaring på hvad deres lødighedsproblem består i.

Mikael Wivel mener Nimis-værket er det største i Vilks ouevre, og at “tegningen” figurerer som en “skamplet” på det resterende. Wivel mener stregen i tegningen er for enkel. Dette er ikke en saglig kritik, eftersom stregen jo var tilstrækkelig. Og i øvrigt udgjorde “hunden” et motiv der optrådte i talrige konstellationer i Vilks’ værk. Noget som man kan være usikker på om Wivel er klar over.

Gitte Ørskou er den der kommer tættest på en faglig vurdering, i kraft af hendes rolle som leder af en stor kunstinstitution. Men hun forholder sig ikke til tegningen som et kunstværk. Hun udtaler: “(den er) funderet på hadsk og krænkende ikonografi…. tegningerne blev lavet som en bevidst provokation med henblik på at skabe ballade i en tid, som var og er stærkt præget af xenofobi og islamofobi”.

En størrelse som “hadsk ikonografi” er ikke funderet i kunstteori men er et udtryk for personlig smag. “Bevidst provokation” er “victim blaming”. Ørskou har ikke adgang til Vilks’ bevidsthed, men spekulerer i stedet. Ved at gøre ham ansvarlig for provokationen bliver dem der truer ham frikendt. Det samme ser man af ideen om at det er tegningen, og ikke terroristerne, der skaber balladen.

Hendes vurdering af tiden som værende præget af xenofobi og islamofobi er en rent politisk betragtning. De skandinaviske lande har nok aldrig været mere etnisk mangfoldige end de er i lige præcis denne tid, som hun mener er præget af “fremmedfrygt”. Og “islamofobi” er en term landene i Organisation for Islamic Cooperation anvender i deres undertrykkelse af dissidenter.

Tilbage står at værket bliver udskammet efter kunstnerens død, sådan som det blev da han var i live. Men hverken før eller efter ulykken har værket været genstand for en kritik på værkets præmisser.

Jon Eirik Lundberg

Den sidste kendte tegning udført af Lars Vilks. Detalje på Nimis-installationen i udstillingen “Political Art” som vises i Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art i Warszawa, 27/872021 – 16/1/2022. Foto: JEL

Når kun løgnen står tilbage

Kristeligt Dagblad publicerede den 2. oktober en klumme om udstillingen “Political Art” og Uwe Max Jensens performance “Between The World And Me”. Som man kan se af videoen gengiver avisen forløbet helt forkert. Og selv hvis man gengiver det korrekt i forhold til videoen, så er videoen i sig selv en redigeret version, og derfor et lidt andet værk end den egentlige performance. Der er tilført musik, og passager med tavshed er klippet væk. Videoen er en dramatiseret udgave.

Ud over den falske gengivelse tilføjer Kristeligt Dagblad en lang række anklager om kriminelle forhold, fremført af en gruppering som kalder sig UKK. Avisen undersøger ikke forholdet mellem anklagerne og virkeligheden. Hvis nogle som helst af de ting UKK beskylder Læsø Kunsthal for var sande, ville politiet været involveret. 

Kristeligt Dagblad videreformidler UKKs anklager uden at invitere Læsø Kunsthal til et modsvar. Men avisen undersøger heller ikke hvad UKK er for noget. Når man googler UKK kommer man til en organisation med navnet Unge Kunstnere og Kuratorer. Men i Kristeligt Dagblads tekst omtales de som Organisation For Kunstnere, Kuratorer og Kunstformidlere. Hvordan dette navneskifte skal forstås fortælles der intet om. Der er heller ingen forklaring på hvordan kunstnere og formidlere kan have en fælles brancheorganisation, når de repræsenterer modsatrettede interesser. Det svarer til at arbejdsgiverne melder sig ind i LO.

I programmet Kulturen på P1 fik UKK anledning til at forsvare de voldsomme retoriske udfald mod Læsø Kunsthal. Talspersonen blev imidlertid præsenteret som “tidligere leder” og “en af mange ledere”. Hvorfor bliver en organisation repræsenteret ved en tidligere leder i stedet for en nuværende? Og hvordan kan der være tale om ledere i uspecificeret flertal?

Des nærmere man kigger på UKK, des mere går organisationen i opløsning. Der er i praksis ingen afsender bag de vanvittige udfald.

Kristeligt Dagblad vælger at servere læserne en byge af grundløse anklager om politiske forbrydelser, fremført af en afsender ingen ved hvem er. Det kan umuligt være i tråd med god presseskik.

Ingen tilgængelig beskrivelse.

Lars Vilks (1946-2021)

Det er med stor sorg vi erfarer at kunstneren Lars Vilks er død. Lars Vilks fik til dels ufrivilligt rollen som en af de mest betydningsfulde politiske kunstnere da en international terrorbevægelse udnyttede hans berømmelse ved at true ham på livet. Siden 2007 levede han under konstant politibeskyttelse. Situationen gjorde det vanskeligt for ham at agere på kunstscenen, da mange vurderede det som for farligt og kontroversielt at vise hans værker. I 2019 bidrog han med tegninger og malerier til Læsø Kunsthals udstilling “Den politiske kunst”. En betydeligt større udgave af den udstilling vises for tiden på Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art i Warszawa, Polen. I den udstilling bidrager Lars Vilks med oliemalerier og en fortolkning af skulpturen Nimis.

Lars Vilks opfattede sin livssituation som truet kunstner som en del af et værk, og den tilgang var formentlig en vigtig grund til at han ufortrødent arbejdede videre. Han anlagde et instrumentelt og nøgternt blik på trusselbilledet, og kommenterede på sin tilværelses mange små forhindringer med galgenhumor. Han bød sine forfølgere den ultimative trods ved at overvinde dem. De kunne ikke få ham ned, hverken som kunstner eller som menneske.

 

Æret være hans minde.

the artist Lars Vilks in Warzaw 2021

Lars Vilks in Warzaw 2021. Photo: JEL

It is with profound sorrow that we learn our dear friend Lars Vilks has been involved in a fatal traffic accident. Vilks rose to global fame when his satirical comment on the Danish “cartoon crisis”, a drawing depicting a certain symbolic figure’s head mounted on a dog, was cancelled from an exhibition (with the theme “dog”) in 2007. The drawing is currently part of the exhibition “Political Art” at the Ujazdowski Castle Centre for Contemporary Art in Warzaw, Poland. Vilks considered his life situation a part of his work and never gave in to the pressures against him. The situations, the people involved in his security etc. were elements in a giant art piece. In this way he won over his persecutors. We honour the memory of this profound artist and our thoughts are with his friends and family.

 

the artist Lars Vilks in Warzaw 2021

Lars Vilks signing the poster for the exhibition “Den politiske kunst” in Laesoe Art Hall, june 2019. Photo: JEL

Udstilling i Warszawa: “Political Art”

Læsø Kunsthal samarbejder i år med den største institution for samtidskunst i Polen, U-jazdowski Castle Centre For Contemporary Art. Institutionen er lokaliseret i det svenske barok-slot U-jazdowski fra 1624. Slottet har været ødelagt og genopbygget ad flere omgange, og blev senest destrueret af det kommunistiske regime efter 2. verdenskrig. Det blev genopbygget i sin nuværende i 60’erne som en institution for kunst. 

Udstillingen “Political Art” bygger videre på ideerne bag udstillingen “Den politiske kunst” i Læsø Kunsthal 2019, men er udvidet så den omfatter 27 kunstnere fra hele verden. Direktøren for Ujazdowski, Piotr Bernatowic, har i en årrække arbejdet med et program for kunstnere der bliver udgrænset af deres egen samtid. Udstillingen i 2021 er således en syntese af de to projekter. Udstillingen åbner den 27. august og varer til januar 2022. Det er den største visning af nutidig politisk kunst nogensinde.

 

Laesoe Art Hall is proud to announce a brand new collaboration with the most important institution for contemporary art in Poland, the U-jazdowski Castle Centre For Contemporary Art. The exhibition “Political Art” is the conclusion of the works of a group of people. Piotr Bernatowic, director of U-jazdowski, has for years worked on a concept termed “inner peripheri”; artists who are kept aside by curatotors and institutions in their own time due to conceptions of their “attitudes” or “political views”. The group Passion For Freedom has for more than a decade arranged exhibitions for artists that has been victims of political censorship. And Laesoe Art Hall in 2019 arranged the exhibition “Political art”, and gathered experiences relevant to both approaches. A new exhibition, opening on the 27th of August 2021, draws on all of these projects and experiences. It will be the most wide-spanning exhibition of contemporary political art that has ever been arranged.



Balladen om den politiske kunst: Links til medieopslag

 

 

 

Bogen kan bestilles hos Bogreolen og alle andre boghandlere

 

 

 

DOKUMENTARIUM

 

 

Dato: 15.05. 2019

Medie: LæsøPosten

Journalist/skribent: Læserbrev

af Jess Jessen-Klixbüll

 

 

Citat:

”Provokation via kunst

Det er med “skræk og undren”, at jeg på Læsø Kunsthals Facebook profil ser, at udstillingen omfatter værker fra en kunstner (Lars Vilks, red.), der bidrog med Muhammed tegningen og som førte til attentatet med mordene ved Krudttønden og Synagogen i København. Der er også en kontroversiel kunstner (Uwe Max Jensen, red.), der optræder som kandidat ved det kommende folketingsvalg for partiet Stram Kurs, med synspunkter der ligger meget langt fra mine.

Jeg skal ikke gøre mig klog på kvaliteten af de planlagte udstillede værker, men tror ikke på, at Læsø har behov for den opmærksomhed, som den udstilling kan tiltrække.

Det er en almindelig kendt metode for kunstnere at provokere med happenings og udtryk, der skaber opmærksomhed.

Man kan få den tanke, at de ikke selv har fået nok opmærksomhed som børn, hvorfor det nu er os andre, det skal gå ud over.

Blandt de udstillende kunstnere er der bl.a. Stram Kurs kandidaten Uwe Max Jensen, der ynder offentligt at tegne med sit lem og med urin og fækalier, Muhammed tegneren Lars Vilks, der konstant er under politibeskyttelse efter Krudttønden, og racismedømte Dan Park fra Sverige.

Jeg kan ikke se, om der er nogle af de kunstnerne, der skal åbne eller besøge udstillingen på Læsø (Lars Vilks deltog i åbningen, red.).

Uanset det vil udstillingen kunne tiltrække noget af alt det, som vi netop gerne vil undgå på Læsø. Jeg tør ikke tænke på, hvad en episode som en af de ovennævnte, vil kunne gøre ved opfattelsen af, at Læsø er et meget sikkert sted.

Var det en ide, at indhente en trusselsvurdering fra PET på den planlagte udstilling? Sikkert er det, at opgaven bliver for stor for vores egen enlige landbetjent.”

 

Kilde: Papiravisen

 

Relevans: Det første læserbrev om / imod udstillingen.

 

 

 

 

Dato: 21.05. 2019

Medie: Ritzau.dk

Journalist/skribent: Pressemedd.

 

Citat:

 

Ai WeiWei, Lars Vilks, Dan Park, Firoozeh Bazrafkan, Agnieszka Kolek, Erik K. Christensen, Gongsan Kim, Kristian von Hornsleth, Lina Hashim, Madame Nielsen, Mimsy, Uwe Max Jensen og Banksy. 13 politiske kunstnere fra ind- og udland bidrager i sommer til den første gruppeudstilling af sin art herhjemme, når Læsø Kunsthal 7. juni åbner udstillingen “Den politiske kunst”.

 

Kilde: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/kunsthal-praesenterer-politiske-rebeller?publisherId=3929013&releaseId=13573849

 

Relevans: Gengivelse af pressemeddelelse.

 

 

 

 

Dato: 28.05. 2019

Medie: dr.dk

Journalist/skribent: Kulturen på P1 v/ Jesper Dein og Tore Leifer

 

Citat:

 

”Læsø syder: Provokerende kunst provokerer. Og når Læsø Kunsthal næste fredag åbner for udstillingen ‘Den politiske Kunst’, har der allerede været godt gang i diskussionerne på øen. For kunstnere og kuratorer bag en efterfølgende udstilling har meldt ud, at de ikke vil lave deres kommende udstilling i kunsthallen, hvis et par af de udstillede kunstnere på ‘Den politiske Kunst’ ikke pilles ud af udstillingen. Og nogle af beboerne på øen er også utrygge, for blandt de udstillede er kunstnere, der før har fremkaldt både ballade og sågar terroraktioner.”

 

Kilde: https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-05-28?fbclid=iwar30bmnycthbhni97ezlbc7psurzcmvvaxemfmaludaakpsdffmv6_flvtm#!01:10:36

 

Relevans: Interview i P1 om den kommende udstilling i anledning af kunstnerboykotten og det første læserbrev mod udstillingen.

 

 

 

 

Dato: 28.05. 2019

Medie: dr.dk

Journalist/skribent: Kasper Madsbøll Christensen

 

Citat:

 

”Drama på Læsø: Kunstnere kræver kontroversielle værker fjernet fra galleri

En udstilling om politisk kunst har skabt røre på den lille ø i Kattegat.”

 

Kilde: https://www.dr.dk/nyheder/kultur/drama-paa-laesoe-kunstnere-kraever-kontroversielle-vaerker-fjernet-fra-galleri

 

Relevans: Artikel baseret på radiosamtalen om udstillingen.

 

 

 

 

Dato: 29.05. 2019

Medie: kulturmonitor.dk

Journalist/skribent: Kasper Schultz Lund

 

Citat:

 

”Udstillingen ‘Den politiske kunst’ er ikke engang åbnet for offentligheden endnu. Alligevel har den skabt voldsom røre på Læsø, hvor flere kunstnere har krævet en række kontroversielle værker fjernet fra udstillingen.”

 

Kilde: https://www.kulturmonitor.dk/udstilling-om-politisk-kunst-skaber-drama-paa-laesoe/

 

Relevans: Artikel om den kommende udstil-
ling.

 

 

 

 

 

Dato: 06.06. 2019

Medie: dr.dk

Journalist/skribent: Kulturen på P1 v/ Karen Secher og Jesper Dein

 

Citat:

 

Kilde: https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-06-06?fbclid=iwar1fpiy8v6vkgmlsb_ydieprl08u7moru0kwozqs_mwrf-pmrmb_pvyfvgo#!01:01:43

 

Relevans: Samtale om Weekendavisen og Ai Weiwei.

 

 

 

 

Dato: 07.06. 2019

Medie: svt.se

Journalist/skribent: N/A

 

Citat:

 

”Den kinesiska konstnären Ai Weiwei väljer att inte ställa ut sina verk på en konstutställning på den danska ön Læsø i Kattegatt. Utställningen har mötts av kritik och starka känslor med anledning av två kontroversiella konstnärers, svenske Dan Parks och danske Uwe Max Jensens, medverkan.”

 

Kilde: https://www.svt.se/nyheter/ai-weiwei-drar-sig-ur-politisk-konstutstallning?fbclid=IwAR3HzBv-OgiD0gDfip5Y6HjzO5mbqVYohbUrQSiTpR4VvsI6gOyf2apoFj0

 

Relevans: Nyhedsopslag om udstillingens åbning i svenske TV-nyheder.

 

 

 

 

Dato: 10.06. 2019

Medie: seneste-nyheder.eu

Journalist/skribent: Gengivelse af artikel i Berlingske 

 

Citat:

 

”Medlem af Statens Kunstfond boykotter kontroversielle og kriminelle kunstnere”

 

Kilde: http://www.seneste-nyheder.eu/artiklen/medlem-af-statens-kunstfond-boykotter-kontroversielle-og-kriminelle-kunstnere/2312684

 

Relevans: Artikel om kunstnerboykotten.

 

 

 

 

Dato: 11.06. 2019

Medie: dr.dk / Kulturen på P1

Journalist/skribent: Sarah Randeris

 

Citat:

 

”Den politiske kunst på Læsø: Der var massivt politiopbud, da Læsø Kunsthals nye udstilling åbnede i fredags. Udstillingen “Den politiske kunst” har været flere år undervejs og allerede inden ferniseringen, har den skabt heftig offentlig debat. Nu er dørene åbnet, og Kulturen på P1 har besøgt kunsthallen på Læsø.”

 

Kilde: https://www.dr.dk/radio/p1/kulturen-pa-p1/kulturen-pa-p1-2019-06-11?fbclid=iwar13rslwbthzth5poe1oyh7g7rtaroe7_kzzbjq9sb6opnsurq9chpq-hl8#!00:58:52

 

Relevans: Radiointerview i udstillingen

 

 

 

 

Dato: 12.06. 2019

Medie: LæsøPosten

Journalist/skribent: Tom Andersson

 

Citat:

 

”Da politiet og den politiske kunst indtog Læsø”

 

Kilde: LæsøPosten 12. Juni 2019

Relevans: Stor artikel med billeder og tekst fra udstillingsåbningen

 

 

 

Dato: 14.06. 2019

Medie: berlingske.dk

Journalist/skribent: Freja Marquardt

 

Citat:

 

”Forfatter om kunstneres krav til Læsø Kunsthal: »Klamt og opportunistisk«

Udstillingen »Den politiske kunst« i Læsø Kunsthal har rejst diskussionen om, hvorvidt nogle kunstværker ikke er »gode nok«. Noget tyder på, at højrefløjens værker ikke accepteres grundet kunstnernes politiske ståsted, og forfatter kalder den udvikling for »horribel, radikal og ekstrem«.”

Kilde: https://www.berlingske.dk/kultur/forfatter-om-kunstneres-krav-til-laesoe-kunsthal-klamt-og-opportunistisk?referrer=RSS

 

Relevans: Interview med Jens-Martin Eriksen omkring kunstnerboykotten af udstillingen.

 

 

 

 

 

Dato: 15.06. 2019

Medie: NORDJYSKE.DK

Journalist/skribent: Tom Andersson

 

Citat:

 

”Kendt kunstner trak sig i protest: – Han er en tøsedreng.

Den kinesiske kunstner Ai Weiwei trak sit værk tilbage i protest mod nogle af de udstillende kunstneres fremmedhad og racisme”

 

Kilde: https://nordjyske.dk/plus/for-provokerende-paa-laesoe-kendt-kunstner-trak-sig-i-protest-han-er-en-toesedreng/34ff9cfa-ce78-4a11-8daa-b8886ec8bcc5

 

Relevans: Omfattende artikel af LæsøPostens journalist. Om udstillingens åbning.

 

 

 

 

Dato: 15.06. 2019

Medie: Kunsten.nu

Journalist/skribent: Mette Garfield

 

Citat:

 

Kunsten ud af ekkokammeret?

 

Kilde: https://kunsten.nu/journal/kunsten-ud-af-ekkokammeret/?fbclid=IwAR3IBCimJRxToSE0ctIF-3M_7FibZYq-9H0hvptMZeHKcwtQJHlzWEn1ZaE

 

Relevans: Debat, hvor Klaus Rothstein inddrager udstillingen på Læsø

 

 

 

 

Dato: 26.06. 2019

Medie: POV INTERNATIONAL

Journalist/skribent: HELLE MERETE BRIX

 

Citat: 

 

”Oslo Freedom Forum 2019: Retten til at fortælle sin historie”

 

Kilde: https://pov.international/oslo-freedom-forum-2019-retten-til-at-fortaelle-sin-historie/

Relevans: Artikel om menneskerettigheder og Kina, med særlig henvisning til Ai Weiwei og udstillingen på Læsø.

 

 

 

 

Dato: 23.07. 2019

Medie: NEWSBREAK.DK

Journalist/skribent: PRESSEMEDD.

 

Citat:

 

”Politiske værker fra Lars Vilks, Dan Park, Uwe Max Jensen og ni andre kunstnere bliver alligevel ikke fjernet fra Læsø Kunsthal i denne uge.”

 

Kilde: https://newsbreak.dk/presse/prm-politiske-kunstnere-bliver-haengende/

 

Relevans: Om udstillingens forlængelse.

 

 

 

 

Dato: 23.07. 2019

Medie: LOCALEYES.DK

Journalist/skribent: PRESSEMEDD. 

 

Citat:

 

”Udstillingen “Den politiske kunst” var planlagt til afslutning den 28. juli, men flotte besøgstal og stor lokal interesse får nu kunsthallen til at forlænge udstillingen frem til afholdelsen af kunsthallens årlige litteraturfestival i september.”

 

Kilde: https://localeyes.dk/ritzau/r14297-9999-prm-politiske-kunstnere-bliver-haengende/

 

Relevans: Pressemeddelelse om udstillingens forlængelse. 

 

 

 

Dato: 23.07. 2019

Medie: RITZAU.DK

Journalist/skribent: pressemedd.

 

Citat:

 

“Jeg synes, vi har lykkes godt med at nå ud til vores gæster med en opfordring om at reflektere over ikke blot værkerne på udstillingen, men også de reaktioner, værkerne skaber”, fortæller lederen af kunsthallen, Jon Eirik Lundberg.

 

Kilde: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/politiske-kunstnere-bliver-haengende?publisherId=3929013&releaseId=13576950

 

Relevans: Pressemddelelse om udstillingens forlængelse. 

 

 

 

 

Dato: 23.07. 2019

Medie: TV2 NORD

Journalist/skribent: Henriette Maj Pedersen

 

Citat:

 

”Omstridt kunstudstilling er en publikumssucces på Læsø. Udstillingen åbnede med politi og sikkerhedsfolk til stede – nu strømmer publikum til, og udstillingen forlænges.”

 

Kilde: https://www.tv2nord.dk/artikel/omstridt-kunstudstilling-er-en-publikumssucces-paa-laesoe

 

Relevans: TV2 Nord-opslag om udstillingen.

 

 

 

Dato: 24.07. 2019

Medie: Radio 24/7

Journalist/skribent: AK 24/7

 

Citat:

 

Kilde: https://www.24syv.dk/programmer/ak-24syv/54122146/danmarks-mest-groteske?start=2205&fbclid=IwAR09wk-_2HNtTZqOJv6lRh4tsfCYtZy7WWCkP5-YIsmQGjBj9F3HLjHu1nw

 

Relevans: Interview med Jon Eirik Lundberg om Ai Weiweis værk, der blev stoppet.

 

 

 

 

Dato: 24.07. 2019

Medie: s/h-ugeavisen.dk

Journalist/skribent: Kulturredaktionen

 

Citat:

 

”(Læsø) – Die Ausstellung wurde mit Polizei- und Sicherheitspersonal eröffnet – jetzt strömt das Publikum in die Ausstellung, dass sie verlängert wird.

Politische Werke von Lars Vilks, Dan Park, Uwe Max Jensen und neun weiteren Künstlern werden in dieser Woche immer noch nicht aus Læsø Kunsthal entfernt. Die Ausstellung „Den politiske Kunst“ (Die politische Kunst) sollte am 28. Juli abgeschlossen sein, aber große Besucherzahlen und großes lokales Interesse veranlassen die Kunstgalerie nun, die Ausstellung bis zur Abhaltung des jährlichen Literaturfestivals der Kunstgalerie im September zu verlängern.”

 

Kilde: http://sh-ugeavisen.dk/index.php/2019/07/24/kontroverse-kunstausstellung-ist-ein-publikumserfolg-auf-laeso/?fbclid=IwAR1xy9Q0BEwcn9oDEjziQAWIhzPEg5LmRqJA4DMo3vD8wldlyP7LYIZNjA0

 

Relevans: Tysk nyhedsopslag om forlængelsen af udstillingen.

 

 

 

 

 

Dato: 24.07. 2019

Medie: POLITIKEN

Journalist/skribent:

 

Citat:

 

”Dommen er stadfæstet: Kontroversiel kunstner får fire måneders fængsel

Den svenske højesteret slog onsdag fast: Dan Park skal i fængsel.”

 

Kilde: https://politiken.dk/kultur/art7309669/Kontroversiel-kunstner-f%C3%A5r-fire-m%C3%A5neders-f%C3%A6ngsel

 

Relevans: Artikel om Dan Park med referencer til udstillingen på Læsø.

 

 

 

 

Dato: 02.08. 2019

Medie: POV INTERNATIONAL

Journalist/skribent: Helle Merete Brix

 

Citat:

 

”På den kunstneriske og aktivistiske venstreside kan kunstnere tillade sig manøvrer og en leflen for det totalitære, det uacceptable, som højrefløjen ikke kan, skriver Helle Merete Brix i denne kommentar. Hvorfor denne forskel? Skal politisk ståsted være kriteriet for at medvirke på en udstilling? Og er en formodet højreorienteret kunstner nødvendigvis en fiduskunstner?”

 

Kilde: https://pov.international/nar-kunsten-terroriseres-slaget-om-den-kunstneriske-frihed-fra-tunis-til-laeso/

 

Relevans: Stort anlagt artikel om politisering af kunst.

 

 

 

Dato: 28.08. 2019

Medie: Soundcloud.com

Journalist/skribent: Læsø Kunsthal  / Foredrag af Jon Eirik Lundberg

 

Citat:

 

”Udstillingen “Den politiske kunst” er den første i sit slag nogensinde, og den mest udskældte udstilling i Danmark. Kunsthallen præsenterer 13 forskellige kunstnere der alle arbejder med forhold i den politiske virkelighed. Udstillingens kurator, og kunsthallens leder, Jon Eirik Lundberg, gør i dette foredrag op status efter det er besluttet at forlænge udstillingens visningsperiode. Omdrejningspunktet er spørgsmålet: Hvad er en ‘provokation’? Hvordan ser det ud med ‘den provokerede’? Befinder vedkommende sig i en retmæssig harme, eller er personen ved at opkonstruere en fortælling der skal legitimere en form for selvtægt?”

 

Kilde: https://soundcloud.com/user-276619072/den-politiske-kunst-foredrag-af-jon-eirik-lundberg-i-laeso-kunsthal-1-august-2019?fbclid=IwAR2Hjo9ymbL0vG59Oxa3G4gCEcKg01tTmEbUwxytEyAcYy4EbEATl-hTRE4

 

Relevans: Foredrag i Læsø Kunsthal om begivenhederne omkring udstillingen. Første udkast til herværende bog.

 

 

 

 

Dato: 28.11.2019
Medie: Gatestoneinstitute.com Journalist / skribent: Judith Bergman

Citat:

Artists are definitely in the firing line when it comes to online harassment and abuse.

Kilde: https://www.gatestoneinstitute.org/14505/ self-censorship-artists?fbclid=IwAR1GGuIhinC8KYGFj- 0cyaH42Rhh-lW8CyzhhCyAxjtZHy9FKZHyHo_jAbMg#. Xd-0cPS3kgM.facebook

Relevans: Udførlig artikel om kunstneres situation i for- hold til social kontrol, hvor udstillingen ”Den politiske kunst” bliver brugt som eksempel.≠

 

 

 

The Political Art

Post-election: political rebellion on Laesoe

Soon after the general elections in Denmark, some of the most prominent national and international profiles will exhibit in the first group exhibition for political art in Denmark.

Chinese Ai WeiWei, British Banksy, Swedish Lars Vilks and Danish Firoozeh Bazrafkan are among the 13 artists taking part in an exhibition at Laesoe Art Hall.

“Political art represents both the fight and the vaccine against the culture of silence that exists in every society. The political artist breaks down taboos so that paths are opened for exchanging thoughts and ideas between individuals and between citizens and leaders. For this reason, political art is essential. And for this reason, this exhibition is essential,” says the curator of the art gallery Jon Eirik Lundberg of the background behind the exhibition.

Artists under threat

The exhibition has been underway for a while, since the art gallery has wished to gather some of the most pioneering names in this distinct area of the world of art. The idea of the exhibition was formulated in 2017, and the work culminates this summer in an exhibition of 230 SQM with political artists from all over the world who have paid for their art with imprisonment, fines, assaults and death threats. The work on this project brought about a collaboration with the group Passion For Freedom, which has presented political art in London for the last ten years. One of its members, Agnieszka Kolek, participates in the exhibition on Laesoe.  

The purpose of the exhibition is to make political art known and to let people reflect over the reactions to political art within themselves and within others – and why they have this impact. The leader of the art gallery Jon Eirik Lundberg states that the exhibition is also a tribute to political artists:

Revealing the limits to freedom

“Like the canary in the old days showed miners when the air was running out, the political artist unveils where the limits to free speech are in a society. The political artist supports the individual’s opportunity to live in freedom. In totalitarian regimes, the artist lives with their own life and freedom on the line, but also in our part of the world we see that he or she is assaulted, threatened and shamed out. We see often that their artworks – sometimes deliberately – are interpreted as specific political opinions, and that the artist must account for opinions simply because they are included in elements of his or her artwork,” says Jon Eirik Lundberg.

Provocative art

Political art, unlike many other forms of art, relates itself specifically to society and for this reason often seems disturbing or even provocative for the viewer. Political artists are also often misunderstood as provocateurs for the sake of provocation or promoting a political agenda. But there is a huge difference between politics and political art, and one of the ambitions behind the exhibition is precisely to spread awareness of this distinction, says the curator of the art gallery:

“Art does not have a defined goal as politics do. And while politics is about providing answers, the intention of art is to ask questions. That is why we need political art. We must – however provocative it may be – be able to relate to all questions about our society and opinions without always having to provide an answer.”

The exhibition “Political art” runs from Friday 7th June to Sunday 28th July 2019. The following artists are participating with their works:

  • Agnieszka Kolek (Poland/United Kingdom)
  • Ai WeiWei (China)
  • Banksy (United Kingdom)
  • Dan Park (Sweden)
  • Erik K. Christensen (Denmark)
  • Firoozeh Bazrafkan (Denmark/Iran)
  • Gongsan Kim (North Korea/United States)
  • Kristian von Hornsleth (Denmark)
  • Lars Vilks (Sweden)
  • Lina Hashim (Denmark/Iraq)
  • The Nielsen Movement (Denmark)
  • Mimsy (United Kingdom)
  • Uwe Max Jensen (Denmark)

The exhibition is generously funded by The Danish Arts Foundation, Fountainhead, Knud Hoejgaard’s Fund and Obelske Familiefond.