At skabe virkelighed: jubilæumsudstilling 2012 – 2022

 

Plakat for udstillingen At skabe virkelighed

”At skabe virkelighed” er Læsø Kunsthals 10 års jubilæumsudstilling. Den afspejler den rejse kunsthallen har befundet sig på, fra et eksperiment i midlertidige bygninger til en aktør på den nationale og internationale kunstscene. Undervejs har Læsø Kunsthal fundet sin niche. Som er at skabe udstillinger der giver publikum en nøgle til en gåde i tilværelsen.

I 2022 stiller vi spørgsmålet Hvad er kunst? Hvad er det kunstværker egentlig gør, som både kan skabe interessante samtaler og overraskende erkendelser, men også raseri og usikkerhed? Hvad er det der er på spil? Rundt om kunsten opstår der noget der har betydning for os selv, de fællesskaber vi indgår i og verden som helhed. Vi er stolte af at kunne belyse dette gennem værker af markante kunstnere, som alle har fået en relation til Læsø gennem kunsthallen, og hvis arbejder har bidraget til at placere Læsø på verdenskortet.  

Vi præsenterer værker af Christian Vind, Hartmut Stockter, Miriam Elia, Steen Rasmussen, Erik K. Christensen, Helene Høie, Alexander Thieme, Till Verclas, Jonas og Peter Lautrop

+ værker fra den faste samling af Jørgen Haugen Sørensen, Per Kirkeby, Pablo Picasso, Erik Sparre og Salvador Dalí.

I videorummet viser gæstekurator Tamara Palienko nutidig videokunst fra Ukraine. De 14 videoværker er skabt af Surenzh, Ziu Poberezhniuk, Victoria Ostrenko & Kira Max, Mano Glonti & Nika Nazarenko, Annete Sagal og Katya Sytazkiva & Kira Max.

I selve udstillingen viser Tamara billed-objekter af Roman Piar.

 

Arrangementer afvikles løbende hen over sommeren. Følg os på Facebook for nyheder.

Særarrangement 9. juli kl. 12:00: ”Kunst og cancel culture”: Samtale med Jørn Mortensen, Dekan på School of Arts, Design, and Media, Høyskolen Kristiania, Oslo. Tidligere rektor på Kunsthøjskolen i Oslo. Efterfølgende debat. Arrangeret i samarbejde med Læsø gamle skole. Eventen opdateres.

 

CREATING REALITY

”Creating Reality” is the 10 years anniversary exhibition in Laesoe Art Hall. In this exhibition we reflect over the question what art is, or rather what art does. Art plays a crucial role in the process by which we organise our experiences. We do so in narrations, and nowhere is this process more materially at hand than in works of art. Narrations organising experiences is the foundation of what we call reality. We are proud to present a group of exceptional artists whose works acutely brings forth the essential features of art; from the thought-thing to the materialised idea; and from the mystical depth of subjective experiences to the curious observations of everyday life.

In the video room guest curator Tamara Palienko present contemporary Ukrainian video art. The 14 videoes are created by Surenzh, Ziu Poberezhniuk, Victoria Ostrenko & Kira Max, Mano Glonti & Nika Nazarenko, Annete Sagal and Katya Sytazkiva & Kira Max.

In the main hall Tamara presents picture-objects by Roma Piar.

Follow us on Facebook for updated information about events.

Udstillingsrum i Læsø Kunsthal

Udsnit af udstillingen “At skabe virkelighed”, Læsø Kunsthal 2022. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

Værker af Alexander Thieme og Till Verclas i Læsø Kunsthal

Alexander Thieme, “Carpet Bomber”. På væggen: Till Verclas, “Tugs”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

Værker af Steen Rasmussen i Læsø Kunsthal

Steen Rasmussen, “Oplysningens søjler”, “”Forbandede ungdom”, “Rejsebøger”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Værker af Roma Piar i Læsø Kunsthal

Roma Piar, “One of all / All is many”, “Lovebirds”, “Inextricable parting”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Jonas og Peter Lautrop tegninger i Læsø Kunsthal 2022

Peter Lautrop & Jonas Lautrop, tegninger. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Kunstværk af Helene Høie i udstillingen "At skabe virkelighed"

Helene Høie, “The Spirited”. Foto: Jon Eirik Lundberg

Værker af Hartmut Stockter og Steen Rasmussen i Læsø Kunsthal 2022

Hartmut Stockter, “Mand i træ”, Steen Rasmussen, “I begyndelsen var”. Foto: Jon Eirik Lundberg


Tak til / The exhibition is sponsored by

Augustinusfonden, Læsø Kommune, Region Nordjylland,

Knud Højgaards Fond, Toyotafonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

for støtte i 2022

 

 

Refleksioner over sæson 2015

Hartmut Stockter, Laesoe Art Hall, 2015Hartmut Stockter, wallpiece, acryl på væg, Læsø Kunsthal, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal har afsluttet den mest ambitiøse sæson i kunsthallens fireårige historie. Årets hovedudstilling var kurateret, dvs. den skulle bære frem en slags samlet fortælling. Og denne fortælling skulle forbindes til nogle forhold på Læsø. Kuratoren, Erik Duckert, kontaktede professor og statsgeolog, Jens Morten Hansen, i Vesterø, og blev sat ind i Læsøs geologiske fænomener, hvorfra han plukkede termen ”post-glacial rebound”, som udstillingens overordnede tematik. Således kom udstillingen til at hedde REBOUND, eller ”gen-komst”, at vende tilbage til overfladen efter en nedtrykket tilstand.

Denne tematik blev frit taget i behandling af fire kunstnere, hvor både kunsthallen og landskabet omkring den blev sat i spil. I Bouet placerede vi en flåde med seks skibe, der illuderede lastebåde fra ”Svelt”, den historiske naturhavn, der i sin tid var Danmarks anden største havn. Værket, Den Anden Havn, var skabt af den tyske kunstner Till Verclas fra Altona og Wedel – i øvrigt er tidligere danske områder i og omkring Hamborg.

 

Till i værftet 2_webTill Verclas bygger skibe hos Østerby Skibsværft, 2015. Foto: JEL

 

Skibene måler 100 x 150 x 600 cm, og er lavet af krydsfinér, stål og flamingo. Verclas tegnede de første skitser til den flydende skulptur i perioden 1986-89. I København fik han stillet Sct. Jørgens Sø til rådighed for visning af et tvilling-værk under Copenhagen Art Week.

 

Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø. Photo: Jon Eirik Lundberg, 2015Till Verclas, Den Anden Havn, Sct. Jørgens Sø, København, 2015.

 

 

 

Den Anden Havn, Læsø, Photo: Lars GundersenTill Verclas, Den Anden Havn, Læsø, 2015. Foto: Lars Gundersen

 

Vis á vis kunsthallen etablerede Katja Bjørn, Hartmut Stockter og Phillip Simmons værket “The Haven” i et styrhus fra en fiskekutter. I vinduet vises en film om en fisker der danser stille og romantisk med en kvinde i et styrhus. Indenfor var styrhuset udsmykket med bl.a. en måge af Hartmut Stockter og akvareller af Phillip Simmons.

 

The Haven, Læsø, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg“The Haven”, 2015. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

The Haven, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergThe Haven, detalje: Hartmut Stockters måge.

 

Phillip Simmons, LAesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergPhillip Simmons, akvarel, detalje i “The Haven”, 2015. Foto: JEL

 

 

Indenfor i kunsthallen viste Julie Bitsch, Hartmut Stockter og Katja Bjørn hhv. installationer, objekter og videokunst.

 

Julie Bitsch, Østerby strand, 2015. Photo: Jon Eirik Lundberg
Julie Bitsch laver afstøbning af Østerby strand. Foto: JEL

 

Julie Bitsch, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergJulie Bitsch, afstøbninger og processuelle værker, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Laesoe Art Hall 2015, Photo: Jon Eirik LundbergKatja Bjørn, “Confined Space”, video, 2015. Foto: JEL

 

Katja Bjørn, Fathom, 2015. Photo: Ole Bjørn JacobsenKatja Bjørn, “Fathom”, video, 2015. Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Årets litteraturfestival var den største til dato, både i antal gæster og deltagende forfattere. Per og Bente Nørhaven fra Nørhaven Tryk og Specialtrykkeriet i Viborg skænkede en antologi til festivalen. Bogen fik titlen “Oplæsninger”, og blev lavet i samarbejde med litteraturkonsulent Gita Pasternak og grafiker Torben Hansen. Antologien bærer løfter om at blive en fast tradition. På den måde sætter Læsø også et håndfast aftryk i den skandinaviske samtidslitteratur. Digteren, redaktøren og publicisten Asger Schnack begunstigede festivalen ved at lade sig invitere som dens første Æresgæst.

 

Asger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Photo: Jan HurtigkarlAsger Schnack, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jan Hurtigkarl.

 

Foruden oplæsninger byder festivalen også på performances. I år stod Zoltan og Agneta Plengiér Gaál og William Kudahl for denne del af programmet. Zoltan og Agneta arbejder i krydsfeltet mellem komposition og litteratur. William Kudahl komponerer værker med udgangspunkt i omgivelserne, således fremførelsen er en del af kompositionen. Kudahl henlagde sit værk til stranden i Østerby, hvor havet blev inddraget som instrument.

 

Asger og William Kudahl, Læsø Litteraturfestival 2015. Foto: Jon Eirik LundbergAsger og William Kudahl, Østerby strand, 2015. Foto: JEL

 

Læsø Kunsthal vil takke alle deltagende kunstnere, forfattere, samarbejdspartnere og frivillige for deres indsats i 2015. Tak til Gita Pasternak, Torben Hansen, Thomas Bøndergaard, Jonathan Hedegaard, Manicia Lina, købmand Michael Christiansen, Østerby Skibsværft, Østerby Skibssmedje, Østerby Havn, Katja Bjørn, Julie Bitsch, Erik Duckert, Stig Martin Andersen, Mikkel Øland, August Valentin, Asger Aaen, Wilsens Pensionat, Læsø Færgeselskab, Thomas Boberg, Christian Dorph, Simon Pasternak, Majse Aymo Boot, Marianne Larsen, Asger Schnack, Pia Juul, Erling Kittelsen, Hanne Ørstavik, Jonas Rasmussen, Cia Rinne, Peter Laugesen, August Bovin Boberg, William og Asger Kudahl, Zoltan og Agneta Gaál, Nina Maria Kleivan, Frode Gundorf, Rune Johansen, Heidi Rognskog Mella, Mona Eckhoff Sørmo, Hrafnhildur Sigur›ardóttir, Janne Aas, Læsø Kommune v/ Leif Ladefoged, Region Nordjylland, Statens Kunstfond, Fondet for Dansk-Svensk Samarbejde, 15. juni-fonden, Danske Bank Læsø Sparekasse, Læsø Museum v/ Simon Kyhn Madsen, statsgeolog Jens Morten Hansen, Læsø Kunstfestival, Till Verclas, Kunsthalle Wedel, Københavns Kommune v/ byudviklingschef Peter Dam, Einar Nielsen og Peter Vadim, Peter “Amerika-Peter” Juul Sørensen, Per og Bente Nørhaven, Jess Jessen-Klixbüll, Tom Christoffersen, Daniel Smith Nielsen, Ingegerd Bilving Jørgensen og Cilla Jahn.

Katja Bjørn navngiver nyt land

10 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

I forbindelse med udstillingen REBOUND udførte kunstneren Katja Bjørn en performance, Fathom, på et stykke land, der er kommet af havet syd for Læsø. Den lille ø er adskilt fra Hornfiskrøn med en lille flod, og rummer et grønt område med nogle store stene, som isen en gang i tiden fragtede med fra Norge. Dette stykke land har hermed, uofficielt, fået navnet Favn.

I performanceværket gør Katja Bjørn den lille ø til genstand for et reflekteret og interagerende kærtegn. Kunstneren afskridtede med inspiration fra en buddhistisk prayerwalk hele øens kystlinje, i hvad der bedst kan beskrives som en slags moderlig omfavnelse af den særlige form for natur, som kun øer udgør. Øens omkreds blev afskridtet én kropslængde ad gangen, idet Bjørn trykkede hele sin krop mod jorden, rejste sig igen på stedet, og fortsatte således med en målerlarves rytmik over græs, strand og sten indtil den unavngivne ø var opmålt til 349 af kunstnerens kropslængder. Efter performancen blev øen uofficielt navngivet ”Favn”.

 

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

Med performanceværket Fathom har Katja Bjørn udviklet en reflekteret og interesseret måde at gøre naturen begribelig på. Over det meste af verden er det abstrakte metriske system den universelle standard for afstand og opmåling, fra fysikkens nanometer over vejnettets kilometer til kosmologiens lysår. Men sådan har opmåling og kvantificering ikke altid foregået. Mange andre målestokke har igennem tiden præget menneskets strukturering af dets livsverden, ofte med forankring i dets egen krop: vi kender alle alen, fod, og den mere maritime favn. Men i det almindelige liv og omgang med naturen spiller kroppen som opmålingsredskab sjældent nogen afgørende rolle. Den abstrakt definerede meter, der siden sin legitimering af den franske Nationalforsamling i 1791 har været den mest almindelige standard, har bl.a. været defineret som en ti-milliontedel af afstanden fra ækvator til nordpolen langs Paris-meridianen, eller som den afstand lyset tilbagelægger på 1/299792458 af et sekund.

Med Fathom forsøger Bjørn at genoplive den fysiske interaktion med virkeligheden, som de kropsforankrede målestokke konceptuelt indebærer.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015  Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

Ved at måle naturen med sin egen krop, former man også verden omkring sig på en investeret måde, der samler områdets naturhistorie med dets kultur, og forankrer dem i det menneske, der opmåler det ved at berøre og omfavne det. Selvom det praktisk ville være absurd at anvende den fra individ til individ varierende kropslængde som universel standard, er denne praksis reflekteret og investeret i den virkelighed, der berøres i opmålingen, hvilket skaber en enhed mellem opmåleren og det opmålte. Resultatet er en omgang med naturen, der ikke er teknologisk dominerende, men snarere menneskeligt omfavnende. Det skaber med andre ord en mere menneskelig bevidsthed om sine omgivelser, at kende deres præcise dimensioner, målt i ens egne kropslængder.

Udstillingen varer til 18. oktober 2015. Tjek vores facebookside for løbende opdateringer mht. åbningstider etc.

Se filmen på Katja Bjørns hjemmeside.

 

Kajtja Bjørn, Fathom, 2015 Foto: Ole Bjørn Jacobsen

 

 

 

 

 

REBOUND i Weekendavisen

Udstillingen REBOUND er anmeldt af Maria Kjær Themsen i Weekendavisen #29. Anmeldelsen tilfører udstillingen ny og vigtig perspektivering.

 

Dybe suk Dybe suk - Kopi_web

Billeder fra åbningen af REBOUND

Læsø Kunsthals største udstilling til dato, REBOUND, åbnede den 1. juli. Billederne er taget af Ole Bjørn Jacobsen.

Our main exhibition this year, REBOUND opened on the first of July. All photos: Ole Bjørn Jacobsen.

 

 

 

 

_MG_5307_web

Åbningstale ved kunsthallens daglige leder, Jon Eirik Lundberg.

Opening speech by Art Hall CEO, Jon Eirik Lundberg

 

_MG_5314_web

Julie Bitsch

 

 

 

_MG_5316_web

Katja Bjørn

 

 

 

 

_MG_5321_web

Hartmut Stockter

 

 

_MG_5340_web

Professor Jens Morten Hansen, ved Danmarks Geologiske Undersøgelser, GEUS, født og opvokset på Læsø, redegør for den geologiske term “post-glacial rebound”.

Professor and geologist Jens Morten Hansen, born and raised on Laesoe, explains the geological term “post-glacial rebound”.

 

 

_MG_5342_web

Jens Morten

 

 

_MG_5347_web

Publikum udforsker Katja Bjørns, Julie Bitschs og Hartmut Stockters installationer.

Audience exploring the works of Katja Bjørn, Julie Bitsch and Hartmut Stockter.

 

 

_MG_5351_web

Inde i Katja Bjørns videoinstallation, “Confinement” (2015)

Inside Katja Bjørn’s video installation “Confinement” (2015)

 

_MG_5353_web

 

 

_MG_5355_web

Værktitel / work’s titel: Interval 57 grader 16N, 11 grader 06’E

 

_MG_5356_web

“The Worm’s Eye View-Periscope” on the left handside,

“Underwater Spy-glass with Ear Trumpet” on right side. Both by Hartmut Stockter.

 

_MG_5359_web

“Confinement” by Katja Bjørn

 

_MG_5360_web

“Frogsview perspective Periscope”, Hartmut Stockter

 

 

 

Still fra Still Walking

“Still Walking”, videoinstallation, Katja Bjørn

REBOUND

Rebound-Plakat-A3_web

1.juli – 18. oktober 2015

Hartmut Stockter (D/DK), Julie Bitsch (DK), Katja Bjørn (DK), Till Verclas (D)

Fire danske samtidskunstnere bearbejder Læsøs særlige historie, geologiske forhold og geografiske placering i en række værker i Læsø Kunsthal og rundt om i øens særegne landskab. REBOUND er den største billedkunstneriske satsning fra Læsøs nyetablerede kunsthal til dato og spejler det lille dansk øsamfunds omskiftelige omstændigheder set gennem samtidskunstens briller.

Læsøs historie er lang og broget, og i de seneste år har øens primære mål været at stå i mod lavkonjunkturens negative konsekvenser. Samtidig med at de økonomiske forhold på øen er nedadgående, så er de geologiske omstændigheder på sin vis opadgående; Læsø er nemlig en ø der resulterer af et fænomen, kaldet post–glacial rebound, hvor landmasser hæver sig efter at have været presset under havets overflade af glaciers. Begrebet REBOUND bliver altså både et konkret udtryk for Læsøs geologiske vækst og et mere abstrakt håb om en så kaldt rebound efter øens økonomiske tilbagegang.

REBOUND er en gruppeudstilling i Læsø Kunsthal og samtidig en række værker i det offentlige rum placeret ved havne- og kystområdet omkring kunsthallen. Inde i kunsthallen opbygger tre af kunstnerne – Hartmut Stockter, Julie Bitsch og Katja Bjørn – et kondenseret betydningslandskab af tidligere og helt nye værker, hvor gæsterne kan gå på opdagelse i værker, der relaterer sig til emner, som bredt vedrører livet på en lille ø i periferien af Danmark. Eksempelvis vil Katja Bjørn skabe et helt nyt videoværk, hvor vandet og kroppen spiller en central rolle –  videoen vises i en ø-lignende konstruktion, som svæver fri i rummet.

Hartmut Stockter bidrager blandt andet med værket The Gulls Remember the Sea – en håndbetjent biograf, hvor måger kan se bevægelige billeder af havet, mens Julie Bitch skaber en serie af stedspecifikke relieffer, der i bronze viser en meter af Læsøs kystlinie. I det offentlige rum vil Katja Bjørn og Hartmut Stockter blandt andet lave en ny udgave af deres stedspecifikke værk The Haven i et gammelt styrhus, som en lokal læsøfisker har doneret. I den gamle kahyt installeres video og genstande – eksempelvis vil man på installerede skærme høre optagede samtaler med lokale fiskere om rejse og længsel. Den tyske kunster Till Verclas har skabt værket Den Anden Havn, som er syv flydende cirkulerende bådskulpturer, der er fastgjort til bundlinien i den historisk betydningsfulde Bouet-havn.

I løbet af udstillingsperioden vil en række særarrangementer finde sted – bla. vil Katja Bjørn lave sin første performance nogensinde, hvor hun over to døgn med kroppen afdækker kystlinien på den lille ø Hornfiskrøn ud for Læsø.

Udstillingen er kurateret af Erik Duckert.

 

REBOUND er støttet af

 

Kunstfonden_LOGO_small_JPG

Region Nordjylland