At skabe virkelighed: jubilæumsudstilling 2012 – 2022

 

Plakat for udstillingen At skabe virkelighed

”At skabe virkelighed” er Læsø Kunsthals 10 års jubilæumsudstilling. Den afspejler den rejse kunsthallen har befundet sig på, fra et eksperiment i midlertidige bygninger til en aktør på den nationale og internationale kunstscene. Undervejs har Læsø Kunsthal fundet sin niche. Som er at skabe udstillinger der giver publikum en nøgle til en gåde i tilværelsen.

I 2022 stiller vi spørgsmålet Hvad er kunst? Hvad er det kunstværker egentlig gør, som både kan skabe interessante samtaler og overraskende erkendelser, men også raseri og usikkerhed? Hvad er det der er på spil? Rundt om kunsten opstår der noget der har betydning for os selv, de fællesskaber vi indgår i og verden som helhed. Vi er stolte af at kunne belyse dette gennem værker af markante kunstnere, som alle har fået en relation til Læsø gennem kunsthallen, og hvis arbejder har bidraget til at placere Læsø på verdenskortet.  

Vi præsenterer værker af Christian Vind, Hartmut Stockter, Miriam Elia, Steen Rasmussen, Erik K. Christensen, Helene Høie, Alexander Thieme, Till Verclas, Jonas og Peter Lautrop

+ værker fra den faste samling af Jørgen Haugen Sørensen, Per Kirkeby, Pablo Picasso, Erik Sparre og Salvador Dalí.

I videorummet viser gæstekurator Tamara Palienko nutidig videokunst fra Ukraine. De 14 videoværker er skabt af Surenzh, Ziu Poberezhniuk, Victoria Ostrenko & Kira Max, Mano Glonti & Nika Nazarenko, Annete Sagal og Katya Sytazkiva & Kira Max.

I selve udstillingen viser Tamara billed-objekter af Roman Piar.

 

Arrangementer afvikles løbende hen over sommeren. Følg os på Facebook for nyheder.

Særarrangement 9. juli kl. 12:00: ”Kunst og cancel culture”: Samtale med Jørn Mortensen, Dekan på School of Arts, Design, and Media, Høyskolen Kristiania, Oslo. Tidligere rektor på Kunsthøjskolen i Oslo. Efterfølgende debat. Arrangeret i samarbejde med Læsø gamle skole. Eventen opdateres.

 

CREATING REALITY

”Creating Reality” is the 10 years anniversary exhibition in Laesoe Art Hall. In this exhibition we reflect over the question what art is, or rather what art does. Art plays a crucial role in the process by which we organise our experiences. We do so in narrations, and nowhere is this process more materially at hand than in works of art. Narrations organising experiences is the foundation of what we call reality. We are proud to present a group of exceptional artists whose works acutely brings forth the essential features of art; from the thought-thing to the materialised idea; and from the mystical depth of subjective experiences to the curious observations of everyday life.

In the video room guest curator Tamara Palienko present contemporary Ukrainian video art. The 14 videoes are created by Surenzh, Ziu Poberezhniuk, Victoria Ostrenko & Kira Max, Mano Glonti & Nika Nazarenko, Annete Sagal and Katya Sytazkiva & Kira Max.

In the main hall Tamara presents picture-objects by Roma Piar.

Follow us on Facebook for updated information about events.

Udstillingsrum i Læsø Kunsthal

Udsnit af udstillingen “At skabe virkelighed”, Læsø Kunsthal 2022. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

Værker af Alexander Thieme og Till Verclas i Læsø Kunsthal

Alexander Thieme, “Carpet Bomber”. På væggen: Till Verclas, “Tugs”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

 

Værker af Steen Rasmussen i Læsø Kunsthal

Steen Rasmussen, “Oplysningens søjler”, “”Forbandede ungdom”, “Rejsebøger”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Værker af Roma Piar i Læsø Kunsthal

Roma Piar, “One of all / All is many”, “Lovebirds”, “Inextricable parting”. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Jonas og Peter Lautrop tegninger i Læsø Kunsthal 2022

Peter Lautrop & Jonas Lautrop, tegninger. Foto: Jon Eirik Lundberg

 

Kunstværk af Helene Høie i udstillingen "At skabe virkelighed"

Helene Høie, “The Spirited”. Foto: Jon Eirik Lundberg

Værker af Hartmut Stockter og Steen Rasmussen i Læsø Kunsthal 2022

Hartmut Stockter, “Mand i træ”, Steen Rasmussen, “I begyndelsen var”. Foto: Jon Eirik Lundberg


Tak til / The exhibition is sponsored by

Augustinusfonden, Læsø Kommune, Region Nordjylland,

Knud Højgaards Fond, Toyotafonden og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

for støtte i 2022

 

 

Særudstilling: Picasso, Chagall, Klimt, Dalí m.fl.

I foråret 2019 modtog Læsø Kunsthal en donation på over 170 indrammede, grafiske værker fra professor og kunsthandler Henry Dyson (2. December 1949 – 30. Juni 2019). Henry Dyson opholdt sig regelmæssigt på Læsø gennem næsten 40 år, og etablerede i 2007 Galleri International på hans ejendom på Præstevejen.

Samlingen består for det meste af tematiske serier med udgangspunkt i litterære klassikere, især Dantes “Den guddommelige komedie”. Udført af kunstnere der udgør ca. det halve af en liste med de ti mest betydningsfulde i verden. I fremtiden skal de præsenteres flere forskellige steder på Læsø. I en egen afdeling i kunsthallen, i skolen, kommunehuset og andre offentlige rum. 

I efterårsferien er der således en unik chance til at se hele donationen på ét sted.

Udstillingen “Dysondonationen” åbner mandag den 14. oktober kl. 13:00 og slutter lørdag den 19. oktober kl. 15:00.

Åbningstiderne er:

14/10: 13 – 16:30

15/10: 11 – 14:30

16/10: 11 – 14:30

17/10: 11 – 14:30

18/10: 11 – 14:30

19/10: 11 – 15:00

 

Medvirkende kunstnere:

 

Pablo Picasso

Marc Chagall

Salvador Dalí

Gustav Klimt

Per Kirkeby

Francis Bacon

 

 

Salvador Dalí print

Salvador Dalí, “Dante Inferno 2/9”