Khôra – et passageværk; om mellemrum i landskabet

8. juli – 27. august
Landskabet på Læsø

Amalie Smith, Astrid Savngren, Else Leirvik, Jacob Jessen, Ursula Nistrup

Khôra viser fem nordiske samtidskunstneres værker skabt til landskabet på Læsø. Med afsæt i besøg på øen over det seneste år har kunstnerne stiftet bekendtskab med dens kultur og naturlandskab, hvortil de har udviklet kontekstuelle værker.

Værkernes og deres placering:

Kort over Khôra-udstillingens værker skabt til landskabet på Læsø.

 
 
Amalie Smith
Audio: 30 min
Medvirkende: Hans Henrik Bruun, Dorthe Jørgensen
Klaver, sang: Bjarke Valentin
Violinist: Thea Thorborg
 
Lydværket er lavet til at lytte til, som man går i hedemoselandskabet ved Holtemmen og kan streames fra soundcloud. Vær opmærksom på, at der i de lavtliggende dele af Holtemmen kan være dårlig dækning, så det kan være en god idé at streame podcasten på forhånd.
 
 

B Dust Storm Dances – ‘Scripts for a re-play’
Jacob Jessen
Læsø Folkedansere, vindmaskiner, lysmaster, stivnede vandreklitter ved Højsande
2017
 
 
 

C essensen
en stark angenäm lukt
förnimmelsen av smaken
av en plisserad gul kjol
varm och sträv
som vått gräs
Astrid Svangren
Installation 
Træ, uld, bivoks, lyng,
stof, skaller
2017
 
I skoven syd for Hals Kirkeruin
 
 

D
 
Probes of the Forgotten Tone
Ursula Nistrup
Vindpiber
Egetræ og galvaniseret stål
2017
 
Ved parkeringspladsen i Bouet
 
 

E
 
I grunnen henger det sammen
Else Leirvik
Installation
Bronze, stål
2017
 
Ved kysten vest for Banstensvejen
 
 

Til hedemosen på Holtemmen har Amalie Smith udviklet lydværket Vi græsser på den samme ø, som kan streames fra https://soundcloud.com/user-795329914/vi-graesser-pa-den-samme-o og anvendes som en guide, når man bevæger sig rundt i landskabet på egen hånd. Lydværket består af en sammenvævning af lydoptagelser af Smiths egne vandringer på Holtemmen, af videnskabelige tekster og breve af blandt andre Charles Darwin og Carl von Linné, interview med biolog Hans Henrik Bruun, samt et ukonventionelt sommerhit skabt til værket af sangskriver Bjarke Valentin. Lydværket kredser omkring den kødædende plante soldug, som er at finde i landskabet, og det slørede blik man må tillægge sig, hvis man søger efter noget, man ikke ved hvad er.

Astrid Svangren har under hendes ophold på Læsø befundet sig på Hals Kirkeruin, hvor hun til udstillingen viser en installation i landskabet omkring ruinen. Værket består af naturlige og forgængelige materialer som bivoks, uld, tang og træ, som danner et sindsligt kort over området. Ønsket med værket er at forstærke pladsens tilstedeværende stemninger og karakteristika, og lade de gæster, som træder ind i værket, tage del i den sanselige oplevelse. I morgengryet på åbningsdagen vil Svangren aktivere det sindslige kort igennem en performance og frembringe en passage mellem det fysiske landskab og det spirituelle sted, som kirkeruinen også er.

På den nordlige kyststrækning vest for Banstensvejen er et særligt landskab stærk formet af kræfter fra undergrunden, som kontinuerligt bevæger sig op til overfladen, de tilstedeværende elementer i landskabet og de ting som strander, driver i land og på anden måde kommer til øen. Denne skabende dynamik arbejder Else Leirvik med i hendes værk I grunden hænger det sammen, hvor hun gennem en installation, opbygget af stationære og mobile objekter i træ, bronze og sten, som både er fundet på øen og medbragt, mimer denne indlejrede rytme i landskabet.

Oplevelsen af Læsøs intense geologiske tilblivelsesproces, som yngste ø i Danmark og fortsat støt voksende, væver sig
ind i fortællingerne omkring de dramatiske sandflugter, som beboerne på øen har oplevet og overlevet. Jacob Jessen kondenserer tid og rum i værket Dust Storm Dancers – ‘Script for a re­play’ i fastfrosne billeder, hvor han iscenesætter de traumatiske hændelser omkring natur – og kulturkatastrofen i tre mytiske tableauer til udstillingens åbning.

Naturens indvirkning på kulturen på øen viser sig i
 Ursula Nistrups dragende lydværk Probes of the Forgotten Tone, hvor hun til Bouet har skabt tre vindpiber, som står
i kystlandskabet og søger efter den glemte Læsø­tone. Myten omkring den halve Læsø­tone, som var at finde i folkemusikken på øen, har været genstand for Nistrups søgen, men hvor det ikke har været muligt at finde nogle konkrete retningslinjer for tonens frekvensindhold eller grundtone, er lydværket et forsøg på at gå til naturen; til tidevandet og vinden, for igennem landskabet at tune sig ind på den igen.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond, Kulturregion Nordjylland, Nordisk Kulturfond, Knud Højgaards Fond samt Specialtrykkeriet i Viborg

Et katalog over udstillingen er at finde i Læsø Kunsthal

Kurator Nina Wöhlk


Vi græsser på den samme ø
Amalie Smith

 


Dust Storm Dances – ‘Scripts for a re-play’
Jacob Jessen

 


essensen
en stark angenäm lukt
förnimmelsen av smaken
av en plisserad gul kjol
varm och sträv
som vått gräs
Astrid Svangren

 


Probes of the Forgotten Tone
Ursula Nistrup

 


I grunnen henger det sammen
Else Leirvik